Vejledning
Selv om der er fri adgang til meget materiale, er det ikke altid lige nemt at finde, det man søger. Ofte er det en fordel at kende samlingerne og vide, hvordan de er blevet til, ordnet og registreret. Derfor yder stadsarkivet hjælp i brug af arkivet. Vejledningen foregår først og fremmest på læsesalen, hvor du kan blive hjulpet videre med din undersøgelse. Hjælp og vejledning kan også med fordel klares via mail. Det er desuden også muligt at få hjælp over telefonen, hvis det gælder spørgsmål, som der kan svares på umiddelbart.
Arkivet yder endvidere også gratis hjælp til arkivundersøgelser i op til en halv time. Derefter opkræves der betaling for hver påbegyndt time.
Har du kastet dig ud i en historisk undersøgelse er det derfor en god ide at sætte rigelig med tid af. Er du ihærdig og vedholdende, kan du til gengæld blive belønnet med nyt og spændende materiale, som ofte ikke har været kendt tidligere. Arkivet rummer mange uopdagede "hemmeligheder" og de ligger blot og venter på at nogen går på opdagelse i dem.