Med afsæt i 100-året for Kvindernes Bygning i Kolding sætter årets Koldingbog fokus på kvindeliv i alle afskygninger. Vi møder stærke kvinder, som både vil og kan tage magten, kvinder som bringer deres kompetencer i spil på et arbejdsmarked, der udvikler sig og kvinder som har familien som nærmeste omdrejningspunkt. Alle er de med til at øge vores forståelse af kvindeliv og give et nuanceret blik på fortiden.
Med årets tema: Kvindeliv, får vi skrevet en række af de kvinder ind i historien, som ellers er blevet glemt.
Formanden for Kultur, Eva Kjer Hansen holder tale og der vil være mulighed for at møde årets forfattere og en række lokalarkiver. Sylfide står for årets musikalske indslag.
Koldingbogen er et værk for dem, som bor i og interesserer sig for Kolding og Kolding Kommune. Det er bogen, som gør os klogere på, hvor vi kommer fra, og hvad der har været før os.
Det er muligt at købe bogen på dagen efterfølgende sælges den i Book & Beans, Bog og Idé i Østergade og i Kolding Storcenter, Martensen boghandel i Christiansfeld, i begge afdelinger af LIVA, på Kongernes Samling - Koldinghus og Museum Kolding