Gå til indhold
B36284 lyd

Arkivets lydsamlinger

Arkivets Lydsamlinger

En stor del af lydoptagelserne er systematisk indsamlet over tre perioder.

I 1970’erne optog lektor Gudrun Hechmann interviews med kendte og ukendte koldingensere, blandt andet borgmester Valdemar Juhl, socialinspektør Andreas Sørensen, Anni og Bent Knudsen og mange flere.

I 1980’erne optog tidligere by- og amtsrådsmedlem Svend Christensen interviews med en række lokalpolitikere og embedsmænd, blandt andet borgmester Bent Rasmussen, byrådsmedlem Asta Laursen og brandinspektør Laurids Steffensen. Samtidig havde arkivet et projekt, hvor sognerådsmedlemmer fra de gamle sognekommuner blev interviewet.

Fra 1996 til ca. 2005 optog tidligere fiskehandler Anker Nielsen interviews med mere end 100 koldingensere, blandt andet Peter Nielsen, Nic. Christiansen, Gunhild Due og Lis Gundersen.

Herudover har en lang række koldingensere afleveret erindringer til Stadsarkivet, blandt andet tidligere borgmester Oluf Bech, tidligere by- og amtsrådsmedlem Poul Sørensen og Svend Christensen. De fleste interviews er blevet udskrevet eller refereret i skriftlig form. Flere er i bearbejdet form blevet brugt i arkivets udgivelser bl.a. i Koldingbogen.

En stor del af lydsamlingen består af optagelser fra Kolding Nærradio.

B23914

Søg i vores lydsamlinger

www.arkiv.dk kan du søge videre i vores lydsamlinger. Her kan du se, om dit familiemedlem eller en anden interessant person i Kolding skulle være en af de cirka 400 interviews, som arkivet har liggende. Lydsamlingen findes hovedsageligt på kassettebånd, der ikke er digitaliseret endnu. Derfor skal du kontakte arkivet først, hvis du er interesseret i et af interviewsene.

Søg i samlingen