En filmrulle, videokassetter og filmspoler ligger samlet på et bord ved arkivkasser mærket med filmnumre.

Arkivets filmsamling

Arkivets filmsamlinger

Kolding Stadsarkivs filmsamling består af cirka 800 film. Filmene er primært i formaterne 8 mm, 16 mm, super8, betamax, VHS og DVD og dækker perioden fra 1912 frem til i dag. Størstedelen af filmene kan fremsøges på arkiv.dk men bemærk, at ikke alle film er registreret. Hvis du leder efter noget specifikt, skriv da til arkivet og hør om vi har det. 

Nogle af filmene er digitaliseret og kan sendes med det samme. Arkivet har ikke selv noget afspilningsudstyr og filmene skal derfor sendes ud af huset, hvis de skal digitaliseres først. Derfor må der både forventes en del ventetid samt eventuel betaling for dette. Skriv til arkiv@kolding.dk for at forhøre dig nærmere om de præcise forhold vedrørende den film, som du ønsker.

En mand står ved en filmprojektor og håndterer en filmrulle.
Børn og voksne sidder i rækker af biografsæder foran et filmlærred, med filmhjul afbildet på væggene.

Søg i filmsamlingen

På arkiv.dk kan du søge i vores filmsamlinger. Hvis du har nogle spørgsmål i forbindelse med de resultater, du finder, er du meget velkommen til at kontakte arkiv@kolding.dk med dit spørgsmål.
Søg her