Nyheder

4 Studentermedhjælpere til Kolding Stadsarkiv

Kolding Stadsarkiv søger 4 studentermedhjælpere til rensning, registrering og pakning af arkivalier

Kolding Stadsarkiv bevarer og formidler Koldings historie. Vi har over fire kilometer arkivæsker, aviser og protokoller mv. i vores arkivmagasin. Vi er samtidig et §7-arkiv og er derfor arkiv for Kolding Kommune.

Arkivet er i gang med at flytte alle vores arkivalier til Konserveringscenter Vejle, som er et topmoderne arkivmagasin med optimale opbevaringsforhold. Selve arkivet og administrationen forbliver, hvor det er i dag, men vores samlinger får nye og bedre rammer, så de kan bevares sikkert for fremtiden.

Før de flyttes, skal arkivalierne renses, registreres og pakkes. Dette er en kompleks opgave, da arkiverne indeholder mange forskellige materialer og kræver, at du både er effektiv, omhyggelig, men også kan bevare overblikket. Vores arkiver består af skolesager, forvaltningssager, kommunalpolitiske beslutninger, privat arkiver, virksomhedsarkiver og meget mere.

Hvad kan vi tilbyde:
Som studentermedhjælper bliver du en del af arkivets fast stab og som en del af opgaven vil du blive tilbudt et skræddersyet ”mini-arkivar kursus”, som vil være nødvendig for at kunne udføre opgaven med rensning, registrering og pakning.

Er du vild med systematik og excel-ark og har du lyst til at lære hvordan et arkiv fungerer, så kunne dette job være noget for dig.

Funktioner:

• Du skal rense, registrere i regneark og pakke arkivæsker
• Du får et arbejdsområde i arkivmagasinet
• Du får et skræddersyet ”mini-arkivar kursus”

Kvalifikationer:

• Du læser historie, informatik, bibliotekar eller lignende dokumentationsuddannelser
• Du har et godt kendskab til regneark og kender måske lidt til databaser
• Du er systematisk, struktureret og har ordenssans
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du må gerne have en god forståelse for metadata og betydning af metadataberigelse

Hvem er vi?

Kolding Stadsarkiv er et §7 arkiv tilknyttet til Kolding Kommune. Kolding Stadsarkiv har fire afdelinger; Team Fællesskaber, Team Dataservice, Team Samlinger og Team Skoletjeneste. Du vil blive ansat i Team Samlinger.

Om By og Fællesforvaltningen
Kolding Stadsarkiv hører under By- og Fællesforvaltningen. I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Jacob Krause på 20122984

Ansøgning sendes elektronisk "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

Arbejdssted: Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B, 6000 Kolding

Arbejdstid: 6 timer pr uge med flekstid.

Ansættelsesperiode: Snarest muligt - frem til 1. januar 2028
 

Fredag den 13. november kl. 15-17 på Torvet på Kolding Bibliotek

Vær velkommen når vi fejrer udgivelsen af Koldingbogen 2026. Årets bog hylder lokalsamfundets sjæl, arkitektur og stærke fællesskaber med 11 lokale fortællinger fra kommunens mange byer og bydele. Formand for Kultur- og Eventudvalget Merete Due Paarup holder tale, der vil være fællessang, musikalsk indslag og mulighed for at møde forfattere og medarbejderne fra Kolding Stadsarkiv..

Gratis adgang – alle er velkomne!

Har du et barn, der elsker mystik, gamle historier og spændende oplevelser?

Når Halloween og Allehelgen nærmer sig, inviterer vi børn og deres forældre med på en anderledes tur gennem Koldings historie – på Den Gamle Kirkegård, hvor gravstenene gemmer på fortællinger om mennesker, der levede for længe siden.

Med lommelygterne som hjælp går vi på opdagelse i tusmørket og finder detaljer, som ellers let bliver overset. Undervejs vækker vi nogle af kirkegårdens glemte sjæle til live – ikke med uhygge og skræmmende effekter, men med virkelige historier om mennesker og deres liv.

Det er en kort og nærværende oplevelse, hvor børnene kan være med på deres egne præmisser, stille spørgsmål og opleve historie på en levende måde. Som forælder får du en hyggelig stund sammen med dit barn – og måske bliver I begge klogere på Kolding og byens fortid.

I mere end 220 år er Koldings borgere blevet begravet her. Vi skal blandt andet finde kirkegårdens allerførste gravsted, høre om en institutbestyrerinde og møde en ung tysk soldat fra krigen i 1864. Vi besøger også en ukendt mand, der blev begravet i de fattiges område, kommer forbi en af byens store mænd og slutter turen med lidt af en røverhistorie.

Varighed: 30 minutter

Vælg den tur, der passer til dit barn

•     Torsdag den 22. oktober kl. 16.30 – for børn i alderen 5–8 år og deres forældre.

•     Torsdag den 22. oktober kl. 17.30 – for børn i alderen 9–12 år og deres forældre.

Mødested: Den Gamle Kirkegård i Kolding, ved indgangen fra Tøndervej ved den store gitterlåge.

Tag gerne en lommelygte med, og klæd jer efter vejret.

Kolding, kend din kvinde - skrivestue

Koldings historie er fuld af kvinder, der fortjener at blive en del af vores fælles historie. I skrivestuen går vi på jagt i arkivets kilder samt informationer på nettet og hjælpes ad med at få flere kvindehistorier frem i lyset på KoldingWiki. Ingen forkundskaber kræves, kun nysgerrighed og lyst til at skrive historien lidt mere mangfoldig.

Program:

16:00 Velkomst og kaffe 
Formål, at skrive kvindehistorie og tilgængelighed til kilderne, v. stadsarkivar Lene Wul.

16.15: Wiki-skrivestuer og Wiki-start-kit. 
Kort oplæg ved lektor i digital kulturarv; Henriette Roued, Københavns Universitet

16.30: Hvordan skriver jeg en portrætartikel til KoldingWiki?
Kort oplæg ved Billy Sørensen, administrator af KoldingWki

16:45:  Vi skriver sammen

18:00: Tak for i dag

Vi afholder fire skrivestuer 10.9., 17.9., 1.10. og 5.11.

Med ansættelsen af Silke Holmqvist og Sissel Rücker Andersen sætter Kolding Stadsarkiv en ny strategisk retning for arbejdet med fotografier, film og lyd. De to nye medarbejdere skal både bringe de audiovisuelle samlinger tættere på borgerne og skabe grundlag for ny forskning og nationale samarbejder.

Billeder kan fortælle det, som ikke altid lader sig indfange med ord. Fotografier, film- og lydoptagelser dokumenterer hverdagsliv, fællesskaber og forandringer – og med internettets og mobiltelefonens udbredelse er den audiovisuelle kultur blevet en stadig større del af både vores samtid og vores fælles hukommelse. Derfor har Kolding Stadsarkiv oprettet en ny stilling som samlingsarkivar med ansvar for det audiovisuelle område. Blandt et stærkt ansøgerfelt blev valget Silke Holmqvist, der tiltrådte den 1. august som samlingsarkivar og forsker.

Silke Holmqvist kommer med en stærk faglig profil inden for historie, visuel kultur, forskning, formidling, projektledelse og strategisk fundraising. Hun skal være med til at udvikle arkivets arbejde med fotografier, film og lyd og skabe en tættere forbindelse mellem den daglige samlingsforvaltning, digitalisering, formidling og forskning.

Silke Holmqvist er samtidig frikøbt til en række allerede planlagte forskningsprojekter ved Aarhus Universitet og Rigsarkivet. Derfor varetages stillingsområdet i et tæt samarbejde med Sissel Rücker Andersen, der er nyuddannet cand.mag. i kultur og formidling og allerede kender Kolding Stadsarkiv fra et tidligere studieprojekt og ansættelse som studentermedhjælper.

Sammen skal de to medarbejdere formulere og gennemføre en ny strategisk retning for hvordan arkivets billeder, film og lydoptagelser kan bruges mere aktivt og danne grundlag for nye fortællinger, forskningsprojekter og samarbejder på tværs af institutioner.

– Med de to ansættelser får vi nogle helt nye muligheder. Vores billeder, film og lydoptagelser skal ikke bare stå på en hylde eller ligge på en server. De skal bruges til at fortælle historier, skabe ny viden og bringe borgerne tættere på Koldings historie, siger stadsarkivar Lene Wul.

Silke Holmqvists erfaring med forskning og med at søge penge til projekter kan desuden gøre det muligt for Kolding Stadsarkiv at indgå i forskningssamarbejder og tiltrække ekstern finansiering. 

Med Silke Holmqvist og Sissel Rücker Andersen får Kolding Stadsarkiv et stærkt team, der både har erfaring med forskning og et nyt blik på, hvordan arkivet kan indsamle, skabe bredere repræsentation og fortælle historier med udgangspunkt i mange forskellige mennesker og miljøer.

Målet er, at flere skal kunne genkende sig selv og deres historie i arkivets samlinger.

En forsker med blik for billedernes betydning

Silke Holmqvist er uddannet idé- og kulturhistoriker fra Aarhus Universitet i 2015 og blev i 2022 ph.d. i historie og visuel kultur i det 20. århundrede.

I sin ph.d.-afhandling kortlagde hun, hvordan indvandring og etniske minoriteter er blevet fremstillet visuelt på dansk fjernsyn i efterkrigstiden. Hun har tidligere arbejdet med kulturarvsformidling og digitale filmsamlinger Rigsarkivet og har erfaring inden for forskning, og projektledelse.

Hendes aktuelle forskning ved Aarhus Universitet handler om 1970’ernes diskoteks- og nattelivskultur, bl.a. fortalt gennem billeder og i 2027 indleder hun post.doc-projektet Digitale films fortid – fra båndfilm til digitale filer. Projektet er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje og gennemføres i tilknytning til Rigsarkivet.

Silke Holmqvist har erfaring med undervisning som ekstern lektor på AU og har været gæsteforsker ved Max Planck Institute for Human Development i Berlin og ved Centre for the History of Experience på Tampere Universitet i Finland.

Og så betegner hun sig selv som film- og billednørd – en interesse, der nu skal komme Kolding Stadsarkivs omfattende samlinger til gode.

Nyt blik på det mangfoldige arkiv

Sissel Rücker Andersen er i 2026 blevet cand.mag. i kultur og formidling. I sit speciale, Det mangfoldige arkiv – aktiv indsamling i arkivpraksis, undersøger hun, hvordan arkiver gennem en mere aktiv og opsøgende indsamlingspraksis kan sikre, at flere mennesker, miljøer og erfaringer bliver repræsenteret i samlingerne.

Hun har tidligere været tilknyttet Kolding Stadsarkiv i både studiepraktik og som studentermedhjælper og kommer derfor med et godt kendskab til arkivets samlinger, arbejdsområder og ambitioner.

Pressekontakt
Lene Wul
Stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv
mobil: 30940957
mail: lewp@kolding.dk

Arkiver i 26 lande fik udfordringen: Find noget på arkivet, der handler om tallet 7. Det må gerne være lidt eventyrligt eller magisk. Derfor handler vores bidrag om Fru Jytte, der lige netop i 1427 pantsatte Brændkjær mark til Kolding by. Brændkjær mark lå dengang i hertugdømmet Slesvig. 

Med pantsættelsen var Fru Jytte med til at skabe et ingenmandsland, som i 1452 blev indlemmet i Kolding Byfred og dermed kongeriget Danmark. Det dufter jo lidt af eventyr, når det kunne lade sig gøre at ændre Danmarkskortet, uden at der blev løsnet et eneste skud eller afholdt nogen folkeafstemning. Lidt magi er der også over 7-tallet på Nicolai kirke. Når den lille viser står på syv på den ene urskove, står den nemlig ikke på syv på den anden urskive. Det tilskrives folkesagnet om Fru Jytte. 

Da Fru Jytte skulle betale de 80 lybske mark tilbage, som pantsættelsen af Brændkjær mark havde udbetalt, nåede hun ikke over Sønderbro i tide. Folkesagnet fortæller, at bymændene i Kolding fik klokkeren i kirken til at stille uret frem, så hun ikke nåede det før tidsfristen. Som straf for at snyde Fru Jytte, fortæller folkesagnet, ville uret på Nicolai kirke, som dengang blev kaldt Kolding kirke, aldrig mere gå rigtigt. 

Det går stadig ikke rigtigt. Du kan jo prøve at gå en tur rundt om Nicolai plads og se efter. Uret er dog skiftet ud mindst tre gange siden Fru Jytte pantsatte marken i 1427, så lidt magi må der være på spil. For den gode histories skyld må vi næsten håbe, at uret heller ikke fremover kommer til at gå helt rigtigt. 

Hvis du vil se de andre landes måder at tolke opgaven på, kan du følge dette link https://zac.si/2026/06/02/seven/

Kolding Stadsarkiv søger en engageret og nytænkende samlingsarkivar, der kan styrke arbejdet med vores samlinger, så de i endnu højere grad understøtter en åben, demokratisk og aktiv brug.

Vi leder efter dig, der både kan skabe overblik, sikre kvalitet i registrering og metadata – og samtidig tænker i, hvordan samlinger kan blive levende ressourcer for borgere, undervisning, foreninger, forskning og kulturaktører.

Stillingen tager afsæt i arkivets store fotosamlinger og audiovisuelle materiale, og du får en central rolle i at udvikle arbejdsgange og praksis, hvor samlinger ikke kun bevares, men også deles, genbruges og indgår i nye fortællinger. Det forventes desuden, at du også kan tage del i det øvrige arkivarbejde.

Dine opgaver

Som samlingsarkivar indgår du i arbejdet med:

• Samlingsoverblik, registrering og metadata
  • sikre struktur, kvalitet og sammenhæng i registrering, beskrivelse og adgang
  • understøtte søgbarhed, genfindelighed og genbrug – også på tværs af formater
• Åbning og aktivering af samlinger
  • udvikle greb og formater, der gør især foto- og AV-materiale mere tilgængeligt
  • bidrage til, at samlingerne kan bruges bredt og demokratisk – også af nye målgrupper
• Facilitering af frivillige og samskabelse
  • Bidrage til at planlægge og facilitere frivilligindsats (fx scanning, transskription, tagging, identifikation)
  • skabe gode rammer for deltagelse, kvalitet og fælles ejerskab
• Foto- og AV-ekspertise
  • bidrage med faglig vurdering, håndtering, prioritering og formidlingspotentialer
  • rådgive om arbejdsgange, digitalisering og bevaringshensyn i praksis

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er fagligt stærk, nysgerrig og systematisk – og at du har blik for, hvordan samlinger bedst understøtter demokratisk adgang, repræsentation og relevans.

Det er et krav, at du:

• har en relevant kulturhistorisk uddannelse (historie, etnologi el.lign.)
• har kendskab til digital kulturarv
• har blik for struktur, systematik og datakvalitet
• har gode samarbejdsevner og arbejder struktureret og idérigt
• byder aktivt ind og er tryg ved at sætte dine kompetencer i spil i en hverdag med mange snitflader

Det er en fordel, hvis du:

• har erfaring med fotohistorie, visuelle eller audiovisuelle medier
• har databasekendskab
• har erfaring med fundraising og projektledelse
• har lokalhistorisk kendskab

Hvem er vi?

Hos Kolding Stadsarkiv gør vi historien levende og vedkommende. Vi er et offentligt arkiv med myndighedsansvar efter Arkivloven, men også Koldings lokalhistoriske arkiv og hjemsted for Skoletjenesten Kolding.

Vores mission er klar: at indsamle, bevare og dele historien – og begejstres for den. Vi tror på, at historie skaber fællesskab, identitet og forståelse. Derfor arbejder vi for at åbne historien op for både børn, unge og voksne – og gøre den aktuel og nærværende i deres liv.

Vi insisterer på, at viden skal være demokratisk. Derfor inviterer vi borgerne ind som medfortællere og medskabere – og udvikler formidling og samlingspraksis, der både lytter, lærer og begejstrer.

Som samlingsarkivar hos os bliver du en vigtig del af dette arbejde. Du er med til at sikre, at historien ikke kun bliver husket, men også brugt.

Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Arbejdssted:

Skolegade 2B, 6000 Kolding

Arbejdstid:

30 timer om ugen

Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Lene Wul på telefon 30940957

Ansøgning sendes elektronisk her.

Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.

Ansøgningsfrist: 7. april 2026.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag d. 13. april 2026

Hvad kan vi tilbyde:

Kolding Stadsarkiv søger en kulturhistorisk forankret undervisnings- og udviklingsansvarlig til Skoletjenesten Kolding, som holder til på stadsarkivet. Som ny medarbejder skal du indgå i en enhed, der udvikler og gennemfører undervisning på både Kolding Stadsarkiv, Museum Koldings tre lokationer, samt Koldinghus og Harteværket. Du bliver en del af et stærkt og erfarent undervisningsteam, der har et indgående kendskab til alle kommunens skoler og et tæt samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner. 

Du kommer til at gennemføre forløb flere steder i hele kommunen og flere af vores forløb har en tværfaglig tilgang, hvor både billedkunst og samfundsfag skaber synergi med historiefaget. I vores pædagogiske praksis prioriterer vi derfor brugen af semantiske læremidler i gennemtænkte didaktiske designs, der understøtter flere læringsstile på én gang. 

I din ansøgning opfordrer vi dig derfor til at komme med et bud på et didaktisk design, hvor kilder fra Kolding Stadsarkivs samlinger er omdrejningspunktet.

Funktioner:

Den undervisnings- og udviklingsansvarlige indgår i arbejdet med:

• Gennemførsel af undervisningsforløb for elever i grundskolen og gymnasieskoler samt studerende fra videregående uddannelsesinstitutioner (fx professionsuddannelser og relevante universitetsuddannelser).
• Udvikling af nye forløb i tæt og forpligtende samarbejde med skoletjenestens øvrige medarbejdere, andre samarbejdspartnere og lærere i kommunens skoler.
• Dialog med skole- og undervisningsrelevante aktører.

Kvalifikationer:

Det er et krav, at:

• Du har en faglighed som er relevant i forhold til at skabe meningsfuld undervisning på baggrund af et kulturhistorisk genstandsfelt.
• Du har undervisningserfaring med børn og unge.
• Du er velstruktureret med gode planlægningsevner samt udviklingsorienteret.
• Du er velkommunikerende med gode samarbejdsevner og er tillids- og relationsskabende.
• Du byder aktivt ind og ikke bange for at sætte dine kompetencer i spil.

Det er en fordel, hvis du har:

• Taget MuseumsUndervisningsUddannelsen (MUU) eller anden relevant diplomuddannelse.
• Erfaring med skoletjenester på andre kulturinstitutioner.
• Lokalhistorisk kendskab.
• Kendskab til det historiedidaktiske landskab i grund- og gymnasieskoler.

Hvem er vi?

Skoletjenesten Kolding samler den kulturhistoriske skoletjeneste ét sted, men med virke i hele kommunen – lige fra Staldgården, Koldinghus og Stadsarkivet til Skamlingsbanken, Harteværket og Christiansfeld samt i kommunens forskellige byrum og skolernes nærområder. Skoletjenesten Kolding leverer undervisningstilbud til Museum Kolding, Kolding Stadsarkiv, Harteværket og Den Kongelige Samling – Koldinghus.

Skoletjenesten Kolding er en del af Kolding Stadsarkiv, som har til huse i Nicolai kulturcenter. På arkivet arbejder vi for at gøre lokalhistorien aktuel og relevant for alle borgere – store som små – for at understrege at alle har en plads i historien. Skoletjenesten er nytænkende og eksperimenterende og har stor erfaring med at udvikle tværfaglige forløb gennem samskabelse med skolerne.

Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Lene Wul på telefon 3094 0957.

Ansøgning sendes elektronisk via "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.

Ansøgningsfrist: 6. marts 2026.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag d. 13. marts 2026.

Arbejdssted: Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer ugentligt.

Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller snarest derefter.

På det første møde i Kultur og Eventudvalget blev Merete Due Paarup (Radikale) valgt som formand, mens Torben Lund (Venstre) blev valgt som næstformand. Herefter blev stafetten givet videre til stadsarkivar Lene Wul, der bød udvalget velkommen og gav en introduktion til dele af Kolding Stadsarkivs arbejde, metoder og tilgange.

Som en del af besøget fik udvalget også et historisk indblik i kommunens kulturpolitiske rødder. Lene Wul fortalte blandt andet om etableringen af det første kulturudvalg i Kolding Kommune i 1966 og viste, hvordan udvalgets historie stadig kan findes konkret i arkivets samlinger.

Udvalgets medlemmer blev guidet rundt i magasinet, hvor de fandt den første udvalgsprotokol for Udvalget for kulturelle anliggender. Her blev de fem første medlemmer af kulturudvalget identificeret:

• Seminarielektor Ib Borg Mogensen, formand (Socialdemokratiet)
• Ingeniør J. I. Agerskov, næstformand (Venstre)
• Typograf Alex Jentsch (Socialdemokratiet)
• Fru Asta Laursen (Konservative)
• Overassistent Vagn Lund Pedersen (Socialdemokratiet)

Besøget blev dermed både en introduktion til det nye udvalg og en påmindelse om, hvordan kulturarbejdet i kommunen bygger videre på mange års lokal demokratisk og historisk udvikling.

Netværket samler medarbejdere fra arkiver over hele landet med interesse for undervisning og formidling med udgangspunkt i arkivernes samlinger. Formålet er at udveksle erfaringer og udvikle metoder til, hvordan arkiver kan bruges aktivt i undervisningssammenhænge og fungere som eksterne læringsmiljøer for børn og unge.

Arkivdidaktisk Netværk er en del af projektet Arkivet i historietimen, som gennemføres i samarbejde med Københavns Stadsarkiv og otte kommunale arkiver. Projektet arbejder med at styrke forbindelsen mellem skoleundervisning og de historiske kilder, som findes i arkiverne, og er finansieret af Augustinus Fonden og Organisationen Danske Arkiver.

Netværket indgår desuden i Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøers nye program "Udsyn og didaktisk nytænkning", som har fokus på at styrke den didaktiske kapacitet med nye metoder og perspektiver, der udvider børns forståelse af verden i samspillet mellem eksternt læringsmiljø og skole. 

Mødet bød på faglige drøftelser og videndeling, og i alt deltog repræsentanter fra 17 arkiver fra hele landet.

Læs mere om projektet her:
https://koldingstadsarkiv.dk/skoletjenesten-kolding

5 Studentermedhjælpere til Kolding Stadsarkiv

Kolding Stadsarkiv søger 5 studentermedhjælpere til rensning, registrering og pakning af arkivalier.

Kolding Stadsarkiv bevarer og formidler Koldings historie. Vi har over fire kilometer arkivæsker, aviser og protokoller mv. i vores arkivmagasin. Vi er samtidig et §7-arkiv og er derfor arkiv for Kolding Kommune.

Arkivet står over for, i de kommende år, at skulle flytte alle vores arkivalier til Konserveringscenter Vejle, som er et topmoderne arkivmagasin med optimale opbevaringsforhold. Selve arkivet og administrationen forbliver, hvor det er i dag, men vores samlinger får nye og bedre rammer, så de kan bevares sikkert for fremtiden.

Før de flyttes, skal arkivalierne renses, registreres og pakkes. Dette er en kompleks opgave, da arkiverne indeholder mange forskellige materialer og kræver, at du både er effektiv, omhyggelig, men også kan bevare overblikket. Vores arkiver består af skolesager, forvaltningssager, kommunalpolitiske beslutninger, privat arkiver, virksomhedsarkiver og meget mere.

Hvad kan vi tilbyde:
Som studentermedhjælper bliver du en del af arkivets fast stab og som en del af opgaven vil du blive tilbudt et skræddersyet ”mini-arkivar kursus”, som vil være nødvendig for at kunne udføre opgaven med rensning, registrering og pakning.

Er du vild med systematik og excel-ark og har du lyst til at lære hvordan et arkiv fungerer, så kunne dette job være noget for dig.

Funktioner:

• Du skal rense, registrere i regneark og pakke arkivæsker
• Du får et arbejdsområde i arkivmagasinet
• Du får et skræddersyet ”mini-arkivar kursus”

Kvalifikationer:

• Du læser historie, informatik, bibliotekar eller lignende dokumentationsuddannelser
• Du har et godt kendskab til regneark og kender måske lidt til databaser
• Du er systematisk, struktureret og har ordenssans
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du må gerne have en god forståelse for metadata og betydning af metadataberigelse

Hvem er vi?

Kolding Stadsarkiv er et §7 arkiv tilknyttet til Kolding Kommune. Kolding Stadsarkiv har fire afdelinger; Team Fællesskaber, Team Dataservice, Team Samlinger og Team Skoletjeneste. Du vil blive ansat i Team Samlinger.

Om By og Fællesforvaltningen
Kolding Stadsarkiv hører under By- og Fællesforvaltningen. I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Anders Hell Hansen på 30476054

Jacob Krause på 20122984

Ansøgning sendes elektronisk "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: Søndag den 4. januar 2026.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 3 2026.

Arbejdssted: Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B, 6000 Kolding

Arbejdstid: 6 timer pr uge.

Ansættelsesperiode: 1. februar 2026 - 31. december 2027
 

I artiklen "Kaffebyen Kolding" i årets Koldingbog er der indsneget sig en beklagelig fejl i billedteksten på side 180, hvor direktør Møller Merrild ses servere kaffe for sin daværende hustru, Vera Merrild. I billedteksten står der fejlagtigt Bente Merrild. 

Arkivet beklager dybt fejlen - og der sendes nu rettelsesblade ud til forhandlere af bogen. 

Læs også Jyske Vestkystens artikel om, hvorfor Vera Merrild blev så skuffet, da hun blev klar over fejlen.

"Vera blev endnu engang skrevet ud af historien om kæmpe kaffesucces: Det gør mig ufattelig skuffet". 

De farverige tasker er syet af arkivets gamle bannere fra tidligere udstillinger og arrangementer.
Hver taske rummer et stykke lokalhistorie med unikke motiver og tekststumper – ingen er ens.
Det er bæredygtighed med kant – og et smukt eksempel på, hvordan samarbejde mellem
Kolding Stadsarkiv og Kolding Husflid kan forene kreativt håndværk, historiefortælling og genbrug.
Taskerne er små historiske samtale-tasker – de vækker nysgerrighed, inviterer til dialog og får fortiden til at leve videre i nutiden.

Taskerne sælges i forbindelse med præsentationen af årets Koldingbog og til Kolding Light Festival.

Køb en taske med historie – og bær Kolding med dig!

Når Koldingbogen 2025 udkommer, er det med et tema, der er en vigtig del af Koldings identitet: erhvervslivet. Under titlen ”Erhvervsliv” tager årets bog læseren med ind bag facaderne hos byens og kommunens virksomheder – fra de gamle håndværksmestre til nutidens iværksættere – og viser, hvordan flid, fællesskab og mod har formet Kolding og kommunen gennem generationer.

Bogen samler 11 lokale virksomhedsportrætter skrevet af forskellige forfattere og tegner et levende billede af en by og en kommune, der altid har skabt noget sammen. Vi møder både de små familieejede forretninger og de store navne, der har sat egnen på landkortet – som Pierre.dk, Würth Danmark, Tyrstrup Mejeri – i dag Arla Foods - og H. Daugaard. Artiklerne giver et indblik i den særlige energi, der kendetegner hele kommunen: en blanding af arbejdsomhed, virkelyst og fællesskab.

Traditionen tro bliver præsentationen en festlig fejring med taler, musikalsk underholdning, fællessang og hyldest af årets forfattere. Formand for Kulturudvalget, Ole Rosengreen Martensen, holder dagens hovedtale og gæsterne får også mulighed for at møde repræsentanter fra nogle af kommunens lokalarkiver. Derudover åbnes en lille udstilling i Historisk Værksted, der fungerer som en teaser og introduktion til årets Koldingbog.

Koldingbogen 2025 sælges på dagen, hvor det også bliver muligt at købe en historisk samtale-taske, der er skabt i samarbejde med Kolding Husflid, som har syet bæredygtige tasker af arkivets gamle udstillingsbannere, hver med sit eget unikke motiv og en lille bid af Koldings fortid. Taskerne kan købes i forbindelse med salget af Koldingbogen.

“Koldingbogen er først og fremmest et fælles projekt – skabt af mennesker, der brænder for byens historie. Når vi samler fortællingerne om Koldings erhvervsliv, samler vi også fortællingen om os selv. Den handler om alt det, vi kan, når vi løfter i flok,” siger stadsarkivar Lene Wul.

Arrangementet er gratis – alle er velkomne!

Bogen kan købes for 170 kr. på dagen, og efterfølgende hos Føtex, MENY Domhusgade og byens boghandlere og kulturhistoriske museer. 

Fakta:

• Titel: Koldingbogen 2025 – Erhvervsliv
• Udgivet af: Kultur i Kolding Kommune og Kolding Stadsarkiv
• Redaktion: Camilla Brask Rasmussen og Lene Wul
• Grafisk design: Kamilla Voss Asmussen
• Tryk: From Grafisk
• Oplag: 2.200
• Pris: 170 kr.
• Udgivelsesdato: 14. november 2025

Danmarkskanalen

I begyndelsen af 1935 kunne man i de danske aviser læse om en opsigtsvækkende og yderst ambitiøs plan, som ville få stor betydning for Danmark. Kolding ville blive direkte berørt.

Bag projektet stod den tidligere marinekaptajn Wilhelm Nellemose (1890-1944), der samme år havde udgivet en pjece med to omfattende beskæftigelsesprojekter. Formålet var at afhjælpe den alvorlige arbejdsløshed, som prægede Danmark i 1930'erne. I januar 1933 var arbejdsløsheden f.eks. helt oppe på 43,5%!

Den første del af Nellemoses plan gik ud på at inddæmme op mod 40.000 hektar land ved at tørlægge farvandet mellem Fanø og Mandø. På det nye landområde skulle der anlægges en storhavn med hele 30.000 meter kajplads – altså mere end i København på det tidspunkt. I tilknytning til havnen skulle der også bygges en flyveplads.

Et så omfattende inddæmningsarbejde krævede dog store mængder fyldmateriale, og her kom projektets anden del ind i billedet. Nellemose foreslog nemlig også at anlægge en kanal tværs over Jylland. Kanalen skulle udgå fra området mellem Fanø og Mandø og have forbindelse til Kongeåen, som skulle uddybes, så selv store dampskibe kunne sejle på den. Fra Vamdrup skulle kanalen fortsætte videre til Kolding Fjord. Denne såkaldte ”Danmarkskanal” ville få en samlet længde på omkring 58 km. – til sammenligning er Kielerkanalen cirka 100 km. lang. Ifølge Nellemose skulle det store anlægsprojekt beskæftige 50.000 arbejdere samt 2.500 formænd, 250 mestre og 50 tekniske ledere. Hele arbejdet skulle ledes af et tremandsråd bestående af en administrator, en finansmand og en teknisk ekspert.

Projektet var beregnet til at koste omkring 113 millioner kroner om året, så længe anlægsarbejdet stod på. Nellemose mente dog, at det var en langt bedre investering end blot at bruge statens penge på arbejdsløshedsunderstøttelse.

Historisk set var Nellemose ikke den første, der drømte om en kanal tværs over Jylland. Allerede i 1532 foreslog kong Christian 3. at anlægge en kanal fra Listerdyb ved Vadehavet til Flensborg Fjord. Også i 1920’erne dukkede lignende idéer op – blandt andet forslag fra erhvervsfolk om at grave en kanal fra Kolding Fjord til Esbjerg. Argumenterne var både kortere sejltid og ønsket om at undergrave Kielerkanalens betydning. Efter Genforeningen i 1920 levede der stadig en vis bitterhed over for Tyskland, og et dansk kanalprojekt blev af nogle set som en slags national revanche.

I Kolding blev planerne modtaget med stor interesse. Byens stads- og havneingeniør, Carl August Lassen, udtalte sig i 1935 positivt om idéen. Han mente, at kanalen uden tvivl ville få stor betydning for Kolding, og at projektet samtidig ville skabe enorm beskæftigelse både lokalt og nationalt. Ifølge Lassen ville anlægget heller ikke kræve store materialeindkøb fra udlandet, da det primært ville bestå af jord- og betonarbejde. 

Trods de store visioner blev projektet også mødt med skepsis og kritik. Mange mente, at Nellemoses tale om at skabe arbejde blot var et påskud, og at planerne i virkeligheden havde militære formål. En kanal tværs over Jylland ville nemlig gøre det muligt for den britiske flåde hurtigt at sejle til Østersøen i tilfælde af krig med Tyskland – en tanke, der vakte mistro, især fordi Nellemose selv havde en militær baggrund.

Om projektet nogensinde kunne have været realiseret, er uvist. 1930’erne var ganske vist en tid med store anlægsarbejder, såsom Lillebæltsbroen (indviet i 1935) og Storstrømsbroen (indviet i 1937). Måske kunne dele af Nellemoses vision være blevet til virkelighed, hvis ikke 2. Verdenskrig var brudt ud i 1939. Krigen fik også en tragisk betydning for Nellemose selv. Under den tyske besættelse deltog han aktivt i modstandsbevægelsen og arbejdede for den militære efterretningstjeneste. Han blev arresteret af tyskerne den 25. februar 1944 og omkom senere samme år i en tysk koncentrationslejr.

Foto: Wilhelm Nellemoses plan over inddæmningerne ved Vadehavet samt ’Danmarkskanalen’, 1935.

Velkomsttale til Kolding Stadsarkivs 60-års jubilæum
Stadsarkivar, Lene Wul

Kære alle sammen,

Det er en stor glæde at byde jer velkommen her i aften til fejringen af Kolding Stadsarkivs 60-års jubilæum. 60 år er i sig selv en milepæl, men for et arkiv er det også blot et kapitel i en langt større fortælling – en fortælling, der rækker bagud mod fortiden og fremad mod fremtiden.  I aften står vi netop i det krydsfelt – med blikket rettet begge veje.

Kolding Stadsarkiv er blevet til ved at samle tre spor i én helhed: Byhistorisk Arkiv, Kolding Kommunebiblioteks lokalhistoriske studiesamling og Kolding Kommunes arkiv. Tre samlinger, tre historier – og tre ledere, der hver især satte deres præg.

Det hele begyndte i 1965 med ingeniør Peder Fisher-Nielsen, som oprettede et byhistorisk arkiv – først hjemme på Jens Skyttesvej, og snart efter i et lille lokale under rådhusets tag. I 1968 flyttede samlingen ind på kommunebiblioteket i Jernbanegade, hvor bibliotekar Inge Ladegaard tog over som leder.

I 1980’erne kom historiker Birgitte Dedenroth-Schou så til. Hun samlede trådene, og i 1987 blev Kolding som den første kommune uden for hovedstadsområdet hjemsted for et rigtigt stadsarkiv med ansvar for de kommunale arkivalier. Birgitte blev byens første stadsarkivar og førte arkivet gennem tre årtier – med både flytningen til Staldgården i 1992 og senere ind i den gamle borgerskole i Nicolai-komplekset i 2006.

Siden 2012 har jeg selv haft den store glæde at stå i spidsen. Og når man ser tilbage, er det utroligt, hvor langt vi er kommet: Fra en lille samling på et loftsrum til en moderne og åben kulturinstitution – og et af landets stærkeste arkivbrands – hvor borgernes historie ikke bare bevares, men bruges aktivt.

Det kan næppe komme som en overraskelse, at jeg elsker arkiver. Men i dag synes jeg det er passende at gentage det: JEG ELSKER ARKIVER.

For arkiver er hverken støvede eller kedelige. 

Arkiver rummer et væld af mangfoldige fortællinger

Arkiver udfordrer vores kreativitet og forestillingsevne

Arkiver er både skønhed, identitet og magiske oplevelser.

Men arkiver er også magt. Magt over historien – men også dokumentation af magten og overgreb gennem tiden, hvor samlingerne til tider optræder som historiens bøddel

Arkiver kan være stille – de kan råbe højt – og de kan blive glemt. Men når de vækkes til live, opdager vi, at de er den uvurderlige juvel, vi ikke vidste, vi havde.

For arkiver er ikke bare for historikere. De er for os alle, høj og lav, ung og gammel. Alle der søger efter sammenhæng, efter rødder, efter svar. Arkiver er både de små hverdagsglimt og de store skelsættende begivenheder. De rummer livets alvor, men også dets poesi.

I sidste uge deltog jeg for første gang i Nordiske Arkivdage, som blev afholdt i Oslo.

Her talte den ukrainske arkivchef Anatolii Khromov om digitalisering af arkivsamlinger i krigstid. I Ukraine kæmper ukrainske kollegaer i bogstavelig forstand – både på krigsfronten – men også med massedigitalisering af landets kulturarv. Millioner af dokumenter bliver digitaliseret. Ikke blot for tilgængelighedens skyld, men for at sikre, at et helt lands hukommelse ikke bliver udslettet. Her er det alvor – og det sætter tyk streg under arkivernes betydning i vores samfund.  

Og det understreger samtidigt, at arkiver ikke kun er en service til borgerne. Arkiver er en del af landets kritiske infrastruktur og et værn mod manipulation, fake news og historieskrivningens fordrejning. De er demokratiets skjulte piller. For at kunne stole på fortiden er en forudsætning for at kunne have tillid til fremtiden.

På Kolding Stadsarkiv har vi gennem de seneste år arbejdet med netop dette fundament og perspektiv med fokus på demokratisk deltagelse, borgerinformation, læringsmiljøer og fællesskaber. Vi har gjort det til vores ambition at være et kollaborativt arkiv – et sted, hvor vi ikke blot bevarer historien, men deler magten over den.

For traditionelt set har arkiver og arkivarer haft monopol på fortællingen. Det har vi valgt at udfordre. Når vi inviterer borgere ind som medforskere, medfortællere og medskabere, så åbner vi for nye stemmer og perspektiver. Vi har oplevet, hvordan frivillige har skabt liv i store samlinger, hvordan studerende har hentet inspiration til fremtidens design, og hvordan byens historie er blevet til fælles historier for både børn og voksne. Vi sætter rammen og giver samlingerne fri, giver plads til andre fagligheder og erfaringer – samtidig med at vi skaber transparens. 

Og netop i aften får vi en smagsprøve på den tilgang, hvor vi tager jer med bag kulisserne, når vi i åben dialog folder historien ud om en helt almindelig koldingborger, og viser det store, men ofte skjulte arbejde, der ligger bag, når vi graver historien frem.

Vi giver så og sige nøglerne til arkivet til jer alle – inviterer jer ind i det historiske værksted og deler glæden ved at følge fortidens spor i vores samlinger. 

En bedre fejring kan vi ikke forestille os. 

Men når vi fejrer Kolding Stadsarkiv i dag er det ikke kun en institution, vi fejrer – men også de mennesker, som gør den til noget helt særligt.

Derfor skal der i dag også lyde en helt særlig TAK til alle medarbejdere på arkivet. I er den magiske maggi-terning, hvor alt det bedste er samlet til et stadsarkiv i superligaen. Det er ikke kommet af sig selv. Bag ligger utallige timer med ekstraordinær flid, med et engagement, der rækker langt ud over det sædvanlige, en faglighed, der altid er tårnhøj og et sammenhold, hvor alle har hinandens ryg. 

Visionerne har været store, ambitionerne høje – og sammen har I turdet løbe efter stjernerne. For det skal I have en kæmpe, kæmpe tak!

Også en dybfølt tak til vores fantastiske frivillige, som lægger kræfter, energi og kompetencer i arbejdet på arkivet. Jeres indsats handler ikke kun om at løse en vigtig opgave, men om at skabe fællesskab – fællesskab omkring viden og kompetencer, som går begge veje. Det er empowerment i praksis: at skabe stærke fællesskaber, man kan tage del i gennem hele livet.

Sidst, men ikke mindst også en stor tak til byråd, kulturudvalg, borgere og samarbejdspartnere på tværs af kultur- og foreningsliv samt kommunale og private aktører i hele kommunen. Alle både bidrager til arkivet og bruger os på mange forskellige måder. Uden jer ville vi ikke være det arkiv, vi er i dag. 

Gennem seks årtier har skiftende aktører været med til at gøre arkivet til byen og kommunens hukommelse – og til borgernes fælles skatkammer.

Det er nu tid til at skue fremad: mod de næste 60 år, hvor vi fortsat vil arbejde for, at arkiverne er åbne, levende og demokratiske – til gavn for fællesskabet, historien og fremtidens borgere.

Tillykke til Kolding Stadsarkiv med de 60 år – og tillykke til os - som alle har en plads i historien!

Festtale ved Kolding Stadsarkivs 60-års jubilæum
Næstformand for Kultur, Merete Due Paarup
 

Kære alle – og stort tillykke til Kolding Stadsarkiv! 

Da jeg for 12 år siden kom ind i byrådet i Kulturudvalget, så var en af de første vi blev kontaktet af en Lene Wul, fra stadsarkivet… det sagde mig ikke noget. Jeg må indrømme, at jeg ikke anede hvad det var, og hvad vi dog skulle bruge det til. Vi kom ind på arkivet. Med mange brune kasser og der blev åbnet skuffer, vi fik handsker på og vi fik overrakt referatet af det første kulturudvalgsmøde i kommunens historie. 

Og lige dér, ranker man ryggen og mærker, at vi står på skuldrene af historien, beslutninger gennem tiden. Det satte sig i mig og jeg får næsten gåsehud af at tænke på det i dag.

Siden da er jeg blevet kæmpe fan af vores Stadsarkiv og praler af det i alle mulige sammenhænge, at vi har Danmarks (måske verdens) sejeste, bedste, nytænkende og vildeste Stadsarkiv. Det er så meget mere end hyldemeter og brune kasser… det er jo så vildt at I kan tage en “dødsyg dødsannonce om Mads” og folde den ud som den vildeste historie, konfettikanon…

Når vi fejrer et jubilæum, fejrer vi både en begyndelse og en rejse.

Lad os spole tiden 60 år tilbage til 1965: Kolding var dengang en by med godt 40.000 indbyggere. Føtex åbnede i Helligkorsgade som et tegn på en ny tids handel. Brændkjær fik sit eget sogn, og fundamentet til Brændkjærkirken blev lagt. Varmeværk Syd blev sat i drift, mens gamle stationer blev lukket. Og vigtigst af alt for os i dag: Borgere og fagfolk stiftede en lokalhistorisk forening, og det byhistoriske arkiv blev oprettet – først på rådhusets loft.

Det var et løfte om, at Koldings hukommelse ikke måtte gå tabt. Og det løfte holder I i den grad hævd i dag.

Klip til nutiden
Vi står netop nu midt i en omdannelse af Koldings midtby. Vi skaber nye pladser, nye mødesteder, nye muligheder – men altid med respekt for historien. For det er historien, der gør en by til mere end mursten. Det er historien, der fremkalder, hvem vi er, og giver os en retning. Det er jo dét, der gør os til Kolding - fra Slottet på banken, navne på gader, hvad der ligger gemt i mursten og mure, hvad der ligger under brostenene… 

Og her spiller Stadsarkivet en nøglerolle. For arkivet er meget mere end brune kasser og støvede papirer. Det er faktisk noget af det mest levende, vi har i Kolding. I har fået en helt særlig rolle i den proces, og skal netop være med til at fortælle og formidle - brune skilte rundt i byen.

Stadsarkivet er også hér i den grad levende og i den grad  allestedsværende. 

Det er jer, der sikrer, at vi har adgang til tusindvis af digitaliseret fotos og film, som vi alle kan tilgå hjemmefra.

I griber historien i nuet - fx da I indsamlede erindringer – under coronakrisen, hvor borgere sendte dagbøger og billeder ind, så fremtiden også kan forstå den tid.

I åbner dørene for børn og unge, der lærer kildekritik i praksis og åbner øjnene og perspektiver hos børnene - og historie bliver pludselig meget mere end et fag, men min egen historie…

I bringer historien ud i gaderne med byvandringer, udstillinger og events, og gør historien levende i gaderne… 

I skaber debat og fællesskab, når gamle billeder på Facebook pludselig får folk til at dele minder, grin og historier.

I gør rigtige meget og gerne sammen med andre… 

Og så er Lene altid til stede og særlig op til budgetforhandlingerne hvor hun altid lige får sneget et par ideer med inden for, og derfor også bidrager til mere power, innovation og udvikling - og til at sætte nye standarder, nye højder for arkivet… 

Stadsarkivet er ikke kun fortid – det er nutid og fremtid.

Uden arkivet
Forestil jer et øjeblik, hvordan Kolding ville se ud uden Stadsarkivet.

Det ville være som at vågne hver morgen til et blankt papir. Hver dag skulle vi begynde forfra – uden erfaringer, uden erindring, uden læring af det, vi allerede har været igennem.

Vi ville mangle stemmerne fra arbejderne på Harteværket, børnene i skolerne, foreningslivet, der bar os igennem kriser, og de borgere, der gik forrest i udviklingen.

At have et arkiv betyder, at vi står på skuldrene af fortiden. Vi kan bygge videre på erfaringer, sejre og fejltrin. Vi kan lære af det, der lykkedes – og af det, der ikke gjorde. Uden arkivet ville historien blive skrevet af tilfældigheder – eller af dem, der råbte højest. Det ville åbne døren for glemsel, for fordrejning og for, at nutidens fake news og halve sandheder kunne stå uimodsagte.

Med arkivet har vi et kompas. Et sted, hvor vi kan hente viden og styrke til at træffe beslutninger, der både respekterer fortiden, tager ansvar i nutiden og rækker frem mod fremtiden.

Og måske kunne vi sende en hilsen til verdens ledere, at de skulle tage og smutte en stund forbi Stadsarkivet … og så måske lige reflektere over hvad de har gang i… for historie er jo det vi skaber lige nu… og vi siger jo også at vi skal stå på den rigtige side af historien. Men det kræver jo at vi også kender historien.

Fortiden og fordrejningen
I dag ser vi et skred med fake news og forsøg på at skrive historien om. Vi har set Stalin retouchere rivaler ud af fotografier. Vi har set Holocaust-benægtelse. Vi har set kolonimagter nedtone brutalitet. Vi har set tobaks- og olieindustrien bevidst så tvivl om videnskab. Og vi ser det i dag, når Rusland omskriver invasionen i Ukraine i skolebøger – eller når deepfakes skaber falske citater og billeder.

Arkivet er svaret på alt dette. Det er her, vi bevarer det efterprøvelige, kildekritiske og dokumenterede – så fremtiden kan stole på fortiden… 

Nutiden og fremtiden
Men hvordan kommer det til at se ud i fremtiden? Udfordringen er ny: Vi producerer mere information end nogensinde – mails, sms’er, TikTok-videoer, AI-genererede billeder og tekster.

Hvad skal vi gemme? Og hvordan ved vi, at vi gemmer det rigtige? Og skal vi også gemme de fake news 

• En TikTok-dans eller et meme – vores tidstypiske sprog.
• En Spotify-algoritme – så fremtiden kan se, hvordan vi fik anbefalet musik.
• En skolekantines madplan – fordi madkultur siger meget om en tid… hvor man om 60 år tænker …ej spiste de egentlig det?
• Klima-data og CO₂-regnskaber – for at vise, hvad vi vidste, og hvad vi gjorde. Hvis verden er der til den tid?
• En hel Facebook-gruppe – med alle dens diskussioner og fællesskaber. Eller orker nogen fremtiden at genbesøge en dag på Facebook Kolding…
• Hvordan gemmer vi en mængde af data, der eskalerer i vanvittige mængder hver eneste sekund …
• Mit ønske til bevarelse er en messengertråd fra min familie med 5 børn med sjove finurlige hverdag billeder og spydige spidsfindige kommentarer fra børnene … det sidste billede på tråden var … robotstøvsuger, der havde spist mit strikketøj og havde kørt tråde gennem hele huset… emojiens, memes og det siger jo på mange måder noget om vores tid… hvordan kan man gemme det …
• jeg har ikke svaret … det håber jeg I har. 

Mit drømmescenarie for et arkiv er, at det ikke kun er et sted, hvor vi kigger bagud – men et sted, der hjælper os med at handle klogere i dag og i morgen. Et sted, hvor vi alle er medskabere, fordi vi bidrager med vores spor af hverdagsliv.

Det er ofte de små hverdagsglimt, der gør historien levende.

Hvordan ser verden ud om 60 år?
Og så lad os drømme: Hvordan ser verden ud, når Stadsarkivet fylder 120 år?

Vil vi leve i klimaneutrale byer – eller i en verden, der stadig kæmper med følgerne af klimakrisen?

Har vi givet naturen tilbage til vores børn med masser af insekter og fisk i havet - rent drikkevand og badevand eller er det noget de skal læse at der engang var… 

Vil børn lære i klasselokaler og med skærmfri levende undervisning – eller via AI-lærere i virtuelle universer med briller og læringschips til hjernen? 

Vil vi stadig tale dansk i Kolding – eller vil engelsk, arabisk og kinesisk have blandet sig i vores sprog?

Én ting er sikkert: Fremtidens borgere vil gerne vide, hvordan vi levede. Ikke kun hvad vi besluttede, men hvad vi drømte om, hvad vi frygtede, hvordan vi var fælles.

Hyldesten til arkivet
I dag vil jeg hylde Kolding Stadsarkiv og give dem en highfive for 5 ting:

1. Tilgængelighed – I har åbnet historien, både fysisk og digitalt.
2. Formidling – I har gjort historien levende for børn, unge og voksne.
3. Fællesskab – I har samlet os om byens fortællinger og styrket vores identitet.
4. Nytænkning - I er så innovative, nyskabende og det skal I have et kæmpe hurra for
5. Historiens vogter - I passer på vores historie og det er så vanvittig vigtigt - især hvis man tænker over for frygtelig alternativet er og derfor skal I have det laaaaange længe leve…

Og nu er det jeres tur:
Hvad synes I, vi skal gemme til fremtiden? Hvilke stemmer, begivenheder eller hverdagsøjeblikke vil være vigtige for vores børn og børnebørn at finde, når de en dag åbner arkivkasserne og serverne?

På bordene ligger foldere, hvor I kan skrive jeres ideer og gode råd. Brug dem! Jeres stemmer kan selv blive en del af den hukommelse, vi skaber sammen.

Udfyld dem… og gerne med noget vildt og med detaljer! 

Afslutning
Kolding er ikke kun en by med en rig historie – vi er også en by, der tør stille os selv de store spørgsmål om, hvordan vi fastholder vores fælles hukommelse.

Stort tillykke til Kolding Stadsarkiv med de 60 år – og tusind tak for alt det, I gør for os, vores by og vores fremtid og selvom ingen af os der er her i lokalet nok vil være her om 60 år… så er det jeres skyld, at dem der er her, om 60 år er en del af historien. 

Kolding Stadsarkiv har fra 1. september 2025 ansat Anneken Appel Laursen som kulturhistorisk formidler i en treårig projektstilling med fokus på bymidten. Hun skal gøre historien til en levende del af byens udvikling og invitere borgerne med i fortællingen om både fortid og fremtid.

”Anneken har en unik kombination af erfaring med samskabelse, byvandringer og borgerinddragelse, og hun har arbejdet med alt fra store formidlingsprojekter til helt lokale kulturmiljøer. Vi er glade for at få hendes blik på Koldings bymidte – og hendes evne til at forbinde historien med de forandringer, vi står midt i,” udtaler stadsarkivar Lene Wul.

Historien ind i byrummet

Som kulturhistorisk formidler vil Anneken arbejde med at bruge selve byens rum som en integreret del af formidlingen. Det kan være gennem historiske byvandringer, byrumsfortællinger eller pop-up udstillinger, hvor byens udvikling og de aktuelle anlægsarbejder bliver gjort tilgængelige og forståelige for alle. Hun skal samtidig bidrage til nye formidlingsformater – fra infostandere og wayfinding til samskabende aktiviteter – som kan gøre det lettere for borgere og besøgende at afkode de historiske lag og de visioner, der præger fremtidens Kolding.

En central del af arbejdet er samarbejdet med planlæggere, kulturinstitutioner, erhvervsliv og skoler. Som del af Skoletjenesten Kolding skal hun desuden stå for undervisningsforløb til både grundskoler og ungdomsuddannelser, så børn og unge bliver en naturlig del af byens historie. 

Et stærkt afsæt

Anneken Appel Laursen har en cand.mag. i historie og massekommunikation og kommer fra en stilling som museumsinspektør ved Den Gamle By i Aarhus. Hun har arbejdet med kulturmiljøer, planprocesser og byudvikling – og udviklet alt fra borgerinddragende projekter i parcelhuskvarterer til historieformidling i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.

”Jeg glæder mig til at folde Koldings mange lag af historie ud og gøre dem til en levende del af hverdagen for både borgere og besøgende. For mig handler formidling om at skabe forbindelser – mellem fortid og fremtid, mellem mennesker og steder,” siger Anneken Appel Laursen.

By med kant, kultur og fællesskab

Stillingen er en del af Kolding Kommunes satsning på en levende bymidte med kant, kultur og fællesskab. Projektet forankres i et samarbejde mellem Stadsarkivet, områdefornyelsens projektledelse og bymidtens aktører – hvor historie og kulturarv skal være en aktiv drivkraft for identitet, fællesskab og udvikling.

Kontakt

Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Telefon 30 94 09 57 eller mail: lewp@kolding.dk 

Biblioteket i Kolding kan føres tilbage til 1857, hvor lærer ved Borgerskolen, Chresten Berg, stiftede "Bibliotheket for Kolding Ungdom" i forbindelse med aftenskoleundervisning. I 1924 blev biblioteket anerkendt som centralbibliotek og fik dermed ansvaret for at betjene og støtte omegnens biblioteker.

I årene 1879-1905 havde biblioteket til huse i Skolegade i den nyopførte friskolebygning (nuværende Nicolai for Børn). Herefter fulgte en kort periode i Slotsgade, inden biblioteket i 1910 flyttede til Rendebanen, hvor det lå frem til 1939. Alle disse adresser rummede forholdsvis små lokaler, men i 1939 fik Kolding endelig et nyt, stort og moderne bibliotek på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade.

Med tiden voksede både samlingen og brugernes behov, og bygningen kunne ikke længere følge med udviklingen. Skulle biblioteket fortsat kunne tilbyde et tidssvarende og attraktivt tilbud, måtte der ske en større forandring.

I begyndelsen af 1990’erne tog planerne om en større ombygning af Kolding Bibliotek for alvor form. Samtidigt blev alternative løsninger undersøgt. For biblioteket kunne jo evt. også bygge nyt eller flytte til andre eksisterende lokaler i byen. Dykker man ned i Kulturforvaltningens arkiv, ser man, at der var flere forskellige lokationer i spil dengang. Da supermarkedet Kvickly forlod Nytorv i 1987, stod store dele af bygningen tomme. Et af forslagene gik derfor ud på at indrette biblioteket på 1. og 2. sal her. Et andet forslag var at biblioteket enten skulle flytte ind i City-Arkaden i Bredgade eller i Klostergården i Klostergade. Fælles for begge forslag var argumentet om en central beliggenhed tæt på gågaderne, med nem adgang til både parkeringspladser og offentlig transport.

En noget dyrere idé var at opføre en helt ny biblioteksbygning. I arkivet finder man hele tre forskellige forslag fra Lauge Juuls Tegnestue, hvor et nyt bibliotek skulle opføres mellem Slotssøen og Banegårdspladsen. Sådan endte det jo egentlig også med 16 år senere, men disse forslag fra 1990 var alligevel lidt anderledes. Fælles for alle tre var visionen om, at biblioteket skulle have direkte kontakt til Slotssøen, så søbredden blev ”det bærende element i biblioteksudformningen”. Biblioteket skulle hermed fungere som et bindeled mellem søen og banegården. Tegnestuen forudså desuden, at bryggeriet Slotsmøllen på sigt ville flytte fra området, og inddrog derfor slotsmøllegrunden i planerne – en tanke, der viste sig fremsynet, da ølproduktionen blev flyttet i 1998.

Til sammenligning rummede biblioteket på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade omkring 5.000 m², mens det nye bibliotek ved Slotssøen efter planerne ville strække sig over 8.000–9.000 m². Det dyreste af de tre forslag indebar, at en del af biblioteket skulle kryds Fredericiagade, og dermed ville en stor del af biltrafikken blive flyttet væk fra søen, hvilket dagens tegning giver et eksempel på. Et andet forslag gik ud på at føre Slotssøen videre under Fredericiagade, så den endte i en kanal langs biblioteket – omtrent dér, hvor parkeringspladsen ’Sneglen’ ligger i dag.

Kolding Bibliotek blev dog liggende i første omgang, og man nøjedes med at ombygge dele af bygningen på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade. Først i 2004 blev Slotsmøllens bygninger revet ned, og på grunden opførte arkitektfirmaet Arkitema et helt nyt bibliotek. I januar 2006 stod det klar til indvielse – omtalt i landets aviser som Danmarks mest moderne bibliotek. Byggeri, inventar og flytning løb samlet op i 109 millioner kroner.

Tegning: Forslag til opførelse af en biblioteksbygning ved Slotssøen og Banegårdspladsen, Lauge Juuls Tegnestue (1990). Kolding Stadsarkiv.

I 1924-1925 blev Vesterbro over Kolding Å bygget, så man kunne køre i bil eller hestevogn fra Platangade (nu Vesterbrogade) til Kralundsgade (nu Sct. Michaelsgade). Før Vesterbro blev anlagt, var forbindelsen over åen i denne ende af byen sikret via en træbro, der blev kaldt for Langebro. Denne bro var opført omkring 1885 af kvarterets beboere, og den var kun for gående trafik.

Vedligeholdelse af broen var dog mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester Caspar Peter Charles Schjørrings begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.

Stadsingeniør Carl August Lassen tegnede i 1924 den nye kørebro, der skulle erstatte træbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. Sønderbro, så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt.

 

Byggeriet skred fremad, men broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul Christian Eff i januar 1925, om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."

Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i 1927 følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Et par år efter anlæggelsen havde man fået arkitekt Ernst Petersen til at tegne fire pæne lygter til broen. Hele bro-projektet løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt for ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.

Omkring 1990 blev broen lukket for kørende biltrafik.

Foto: Vesterbro omkring 1928. Bemærk arkitekt Ernst Petersens lygter. Ukendt fotograf.

I august 1945 modtog kommunens Gade- og vejudvalg en henvendelse fra chauffør Viktor Hansen, som ønskede tilladelse til at opstille en kaffe-, pølse- og isbar på Søndertorv. I Byrådet havde henvendelsen delt vandene. Flere ønskede at Søndertorv udelukkende blev benyttet til parkeringspladser. Der kom flere og flere biler til i bybilledet, så dette gav jo god mening. Det endte dog med at Victor Hansen i marts 1946 fik grønt lys. Kaffebaren, der fik navnet 'Kaddara Bar’, lå ud mod Bredgade. Bygningen var tegnet af den lokale arkitekt Søren Nissen.

Viktor Hansen oplevede hurtigt problemer med biler, der blev parkeret for tæt på kaffebaren, så gæsterne nærmest ikke kunne komme ind eller ud. Viktor Hansen søgte om tilladelse til at sætte et hegn op omkring kaffebaren, men det blev afvist. 

Lejemålet lød på 10 år, men da Viktor Hansen allerede i maj 1949 ønskede at forlænge det helt frem til 1966, blev det afvist fra kommunens side.

Allerede i starten af 1950’erne lukkede kaffebaren, og i januar 1958 købte kommunen bygningen med henblik på nedrivning. Nu skulle der etableres parkeringspladser, og nedrivningsarbejdet blev påbegyndt i april samme år. Den "gamle" kaffebar blev efterfølgende genopført på campingpladsen ved Ndr. Ringvej.

Foto: Arkitekt Søren Nissens forslag til en kaffebar på Søndertorv, 1946. Stads- og havneingeniørens arkiv.

I arkiverne under Nytorv gemmer stadsarkivet på planer og beslutninger for Kolding og forgænger-kommunerne. Det er ikke altid forslag bliver til beslutninger og derfor findes der også mange sager, der kunne gå under betegnelsen ”hvad nu hvis”.

I slutningen af 1966 stiftede man Trekantens Universitetsforening. Det var det lokale Junior Chambers i Kolding der var initiativtager til møderne, men Vejle Amt var med sammen med Fredericia, Vejle og Kolding Kommune. Snakken om et universitet i det sydlige Danmark havde foregået siden slutningen af 1950’erne. I 1964 havde man placeret det tredje universitet i Danmark i Odense eller i første omgang et medicinsk fakultet, men i det nationale oplæg var der en plan for oprettelsen af endnu tre universiteter. I Trekantens Universitetsforening så man på Kolding som det oplagte sted for et universitet. 

Demografien og den geografiske placering var perfekt, mente man. Historisk set var det heller ikke en ny idé med et universitet i Kolding. I 1771 blev Kolding første gang nævnt som en mulig universitetsby, og mange mente, at Kolding var mere egnet end Aarhus som universitetsby, da Aarhus fik sit universitet i 1920’erne.
Men hvor skulle de tre universiteter placeres? Man var enige om, at der skulle placeres universiteter i det nordlige Jylland og på Sjælland, og i 1970’erne etablerede man universiteter i Roskilde og Aalborg. Man var også enige om, at der skulle være et universitet i det sydlige Danmark og blandt folketingspolitikere var man positivt stemt for at placere et universitet i Syd- eller Sønderjylland med Kolding som udgangspunkt

Man anså, at Ribe og Haderslev var for små til at huse et universitet, men Det Nationale Planlægningsråd, der var nedsat af Folketinget, pegede på Esbjerg. I trekantsområdet forsøgte man at bringe historien i spil ved at pege på Koldings placering ved den gamle grænse – Kongeåen. I 1920’erne, da man diskuterede placeringen af universitetet i Aarhus, forsøgte man at argumentere for, at der var behov for et dansk universitet tæt på det tidligere tyske område. De samme argumenter blev brugt i 1960’erne, og man foreslog, at dele af universitet kunne ligge i Haderslev og således blive repræsenteret i det sønderjyske.
 

Trekantens Universitetsforening var opsatte på et samarbejde med den sønderjyske universitetsforening og tiden var knap, da man fra sønderjysk side overvejede at støtte en Esbjerg-løsning. I Trekantens Universitetsforening havde man flere forslag til en placering af et universitet i Kolding. Koldingfjordskolen, det gamle sanatorium blev foreslået, mens andre holdt fast i et forslag, hvor universitet skulle ligge i Kolding nord på Nørremarken. Blandt folketingsmedlemmer var man positiv stemt omkring en universitetsløsning, hvor universitetet skulle deles mellem Haderslev og Kolding.

Det var en stor beslutning der skulle træffes og en kommunalreform med færre kommuner ventede forude. I optakten til kommunalreformen i 1970, nedsatte man et fællesudvalg, der skulle understøtte etableringen af de nye kommuner, her bl.a. et fællesudvalg for etableringen af Christiansfeld primærkommune. Trekantens Universitetsforening havde eksisteret nogle år, men arbejdet for et universitet i området var ikke lykkedes, da man ikke kunne nå til enighed med andre interessegrupper, herunder den sønderjyske universitetsforening.

Som et mæglingsforslag foreslog fællesudvalget i 1969, at en løsning kunne være at etablere et universitet i Christiansfeld og dermed bygge bro mellem Kolding og Haderslev. Således ville universitet blive placeret i det sønderjyske område, men så højt mod ”nord” at trekantsområdet lå ”lige udenfor døren”, som fællesudvalget skrev.
I 1971 nedlagde Trekantens Universitetsforening sig selv, da det ikke lykkedes at trække et universitet til området. I stedet valgte man at udbygge universitet i Odense og Esbjerg fik et universitetscenter i 1973.

Sagen omkring et muligt universitet i Kolding findes i Borgmesterarkivet hos Kolding Stadsarkivet.

Kolding Stadsarkiv søger en engageret og nytænkende formidler, der skal være med til at åbne lokalhistorien op i byrummet og formidle kommunale tiltag i bymidten. Vi søger dig, der kan gøre historien levende, tænker i nye formater og inddrager byens borgere i deres fælles historie. Det handler ikke blot om at formidle, men om at skabe forbindelser mellem byens fysiske rammer, dens historiske lag og de visioner, kommunen arbejder med for fremtiden. Dit arbejde skal understøtte, at børn, unge og voksne engageres i byens transformation – med afsæt i både lokalhistorie og kommunens strategiske planer.

En del af stillingen vil også inkludere afvikling af undervisningsforløb for 7.-9. klasse i grundskolen samt forløb til ungdomsuddannelserne i byen, som en del af Skoletjenesten Kolding. 

Vi forestiller os, at du:

• Inddrager byens rum som formidlingsrum, der bl.a. kan rumme byrumsfortællinger, historiske byvandringer og nutidige udviklingsprojekter
• Formidler sammenhænge mellem byudvikling, samfundsudvikling og borgerinddragelse
• Har lyst til at arbejde tæt sammen med kommunens planlæggere, kulturinstitutioner, midtbyens private aktører og skoler

Vi søger desuden en kollega, der har lyst og evner til at:

• Identificere og søge relevante fondsmidler
• Indgå i strategiske partnerskaber omkring udviklingsprojekter

Fundraising-kompetence: Vi ser gerne, at du har erfaring med projektudvikling og fondssøgning, eller har mod på at lære det – og tænker formidling som en del af et større økosystem af samarbejde, samskabelse og medborgerskab.

Om stillingen

Du bliver en del af et erfarent og dedikeret team: ”Samlinger og Fællesskaber”, men du kommer også til at løse opgaver for ”Skoletjenesten Kolding”.

Vi arbejder tværfagligt og samskabende og med blik for, hvordan vi skaber sammenhæng og mening. Du skal derfor både kunne bringe din faglighed i spil, men også turde udfordre den med henblik på at kunne skabe forandring og fællesskab.   

Vi lægger vægt på, at du:

• Har en relevant kulturhistorisk uddannelse (historie, arkæologi, etnologi el.lign.), gerne med erfaring i formidling- og kommunikation
• Har solid formidlingserfaring til børn og unge
• Har lyst til at arbejde både pædagogisk og strategisk med læring og byudvikling
• Har gode samarbejdsevner og arbejder struktureret og idérigt
• Er opsøgende, initiativrig og tryg ved at præsentere komplekst indhold på en vedkommende måde
• Har erfaring med fundraising og projektledelse

Hvem er vi?

Om Kolding Stadsarkiv

Hos Kolding Stadsarkiv gør vi historien levende og vedkommende. Vi er et offentligt arkiv med myndighedsansvar efter Arkivloven, men vi er også Koldings lokalhistoriske arkiv og hjemsted for Skoletjenesten Kolding.

Vores mission er klar: at indsamle, bevare og dele historien – og begejstres for den. Vi tror på, at historie skaber fællesskab, identitet og forståelse. Derfor arbejder vi med at åbne historien op for både børn, unge og voksne – og at gøre den aktuel og nærværende i deres liv.

Vi insisterer på, at viden skal være demokratisk. Derfor inviterer vi borgerne ind som medfortællere – og skaber formidling, der både lytter, lærer og begejstrer.

Som formidler hos os bliver du en vigtig del af dette arbejde. Du er med til at sikre, at historien ikke kun bliver husket, men mærket.

Om By og Fællesforvaltningen

I By- og fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune

By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Stadsarkivar Lene Wul på 30 94 09 57, lewp@kolding.dk

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2025

Ansættelsessamtaler: Afholdes 12. juni 2025
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest.

Ansøg her

Tirsdag den 11. marts i forbindelse med Nordiskt Centrum för Kulturarvspedagogik's  (The Nordic Centre of Heritage Learning and Creativity) forårskonference på Jamtli i Östersund blev årets pædagogiske pris overrakt til Kolding Stadsarkiv af NCK's formand Robert Uitto. 

Både stadsarkivar Lene Wul og undervisnings- og udviklingsansvarlig Kamma Poulsen-Hansen var rejst til Sverige for at modtage den ærefulde pris. Prisen har været uddelt siden 2006 til personer og institutioner, som har markeret sig indenfor det kulturarvspædagogiske område i Norden og Baltikum. 

NCK:s motivering til årets valg lød: "Kolding Stadsarkiv i Danmark har genom tvärvetenskapliga samarbeten skapat skolprogram där deltagande och medskapande är centrala komponenter. Genom sinnrikt konstruerade program, där demokrati många gånger är det uttalade eller underliggande temat får eleverna en djupare förståelse för varför samhället ser ut som det gör, och hur vi alla är med och skapar det samhälle vi vill se i framtiden."

Det er med  stor stolthed, at Kolding Stadsarkiv modtager prisen, og stadsarkivar Lene Wul udtaler følgende: 

– Det er virkelig stort, at 10 års arbejde med at åbne arkivet for børn og unge gennem meningsfulde læringsforløb i dag er nået ud over landets grænser. Det er vi meget stolte af i vores skoletjeneste på arkivet". 

Noget af det som er blevet bemærket er det stærke fokus på demokrati og demokratisk deltagelse.  NCK's chef Charina Knutson udtaler bl.a.:
– När demokratiska värderingar är under attack och fakta förvrids i den offentliga debatten – då har arkiven med sina historiska källor en viktig roll att fylla,

Et forhold som også Robert Uitto bed mærke i sin tale, hvor han bl.a. fremhævede undervisningsforløbet: "Demokratiet er mit, ordet er frit", som er et forløb, der har 10 år på bagen, men som stadig er en juvel i Skoletjenestens forløb.  

Læs mere om årets pris på NCK's hjemmeside. 

Byrådet besluttede i 2018 at påbegynde en fornyet indsats med at afdække, hvordan arealerne ved Riberdyb og Holmsminde kan omdannes fra en anonym parkeringsplads til et levende bymiljø. Dette har man arbejdet på lige siden.

Helt tilbage til midten af 1980’erne blev planerne luftet første gang. Området havde gennem mange år fungeret som offentligt parkeringsområde. Samme sted lå der også et malerværksted, bygninger fra det nedlagte offentlige slagtehus, ligesom DSB havde et rangerareal i området. I 1987 var Sydcentret blevet etableret i Sydbanegade, og man mente at der nu var et naturligt behov og interesse for at færdiggøre og samle bykernen. Dette skulle gøres ved en ny bebyggelse på begge sider af Kolding Å ved Riberdyb/Holmsminde.

Planerne for området blev præsenteret d. 10. december 1986. Borgmester Per Bødker Andersen udtalte i denne anledning følgende: ”Området langs åen er i dag en gabende hul i bymidtens udkant. Der foreligger ingen samlede plan for udbygningen. Men med opførelsen af det nye Riberdyb-center vil ”hullet” blive udfyldt til et samlede hele, forbundet med de to broer.” Der var oprindeligt indtænkt en ny busterminal i planerne, men denne idé blev skrottet efter et halvt år.

Dagens foto viser det forslag for området, som Kolding Totalentreprise A/S, arkitektfirmaet Madsen & Roskjær samt rådgivende ingeniører Rambøll & Hannemann havde udarbejdet og fremlagt i februar 1988. I projektbeskrivelsen stod der bl.a., at det var ønsket at: ”skabe et attraktivt center, med en klar struktur og tilgængelighed, og hermed styrke og afklare kontakten til den øvrige bykerne”. Området skulle bestå af butikker, kontorer og boliger – i alt 18.000 etagekvadratmeter. Der skulle ligeledes opføres parkeringspladser og et parkeringshus med sammenlagt 900 pladser. Der skulle desuden være torvepladser, stier og kørearealer.

Der skulle bl.a. opføres en ny kombineret bil-, gang- og torvebro over Kolding Å. I Kolding Folkeblad skrev man i 1990 følgende: ”Broen flankeres af to tårne, som vil få den til at minde om en 90’er-udgave af Venedigs Rialto-bro”. Det samlede Riberdyb/Holmsminde-projekt, der ville løbe op i 200 mio. kr., faldt dog i sidste ende til jorden.

Efter et offentligt udbud i 2020, accepterede Kolding Byråd et tilbud fra AP Ejendomme om at købe og udvikle den nye bydel ved Riberdyb og Holmsminde. Helhedsplanen var klar og politisk godkendt, men i september 2024 sprang AP Ejendomme fra.

Foto: Forslag til et nyt centrum ved Riberdyb / Holmsbinde, 1988. Kolding Stadsarkiv.

I Byplankommissionens arkiv finder man byggesager og tegninger fra diverse projekter i Kolding gennem tiden. Et eksempel har man med det butikscenter, der blev opført på Nytorv i slutningen af 1960’erne.

Omkring 1963 gik man i gang med at udarbejde planen for byens kommende butikscenter, der skulle bestå af specialforretninger, et supermarked, en bank og en biograf.

Der kom flere idéer på banen. Dagens foto viser et eksempel på hvordan bygningen kunne have set ud. Der var her tale om en såkaldt paddehattekonstruktion i jernbeton. I præsentationen af denne idé blev det bl.a. fremhævet, at lokalernes størrelse kunne justeres efter behov, idet væggene, der var af glas, nemt kunne flyttes. Butikscenteret endte dog i sidste ende med et helt andet look, der var knap så opsigtsvækkende.

Foran butikscenteret lå det gamle grønttorv. Det var planen at det skulle fortsætte med eksistere to dage om ugen (tirsdage og torsdage), men på de øvrige dage var der parkering for 100 biler på pladsen. Der skulle desuden opføres en parkeringskælder med plads til 300 biler. Der var her tænkt på bilisten, da der i kælderen skulle være servicestation med bilvask, smøregrav og benzinudsalg.

I projektbeskrivelsen kunne man læse følgende om området ved det kommende butikscenter: ”Åen og broerne, jernbanedæmningen og viadukterne, den tætte trafik i Bredgade og træerne langs åbredderne antyder en eventyragtig kontrast mellem teknik og natur, mellem ro og rastløshed og mellem nutid og fortid.”

En gangbro fra Søndergade til Nytorv (parallelt med jernbanebroen) skulle sikre fodgængernes adgang. På denne måde ville det blive ”… begyndelsen til et fremtidigt fodgængerstrøg i forbindelse med byens øvrige strøg.”

I december 1970 kunne supermarkedet Kvickly åbne i det nyopførte butikscenter. Kvickly havde et butiksareal på 6.000 m2., og det var på daværende tidspunkt en af de største Kvickly’er uden for København. I Kolding annoncerede Kvickly med, at man som noget nyt nu kunne få fragtet ens varer helt ud til bilen ved hjælp af indkøbsvogne. Børnene kunne passes i børneparkeringen, og kunderne kunne søge informationer samt benytte kundetelefon i det særlige ’forbrugerhjørne’. Kvickly var i konkurrence med Føtex, der var åbnet i Helligkorsgade nogle få år tidligere, og Kvickly medbragte umiddelbart det tunge skyts i kampen om kunderne.

I slutningen 1990’erne blev butikscenteret omdannet til administrationsbygning for kommunens Tekniske Forvaltning.

Foto: Forslag til butikscenter ved Nytorv, 1963. Kolding Stadsarkiv.
 

I otte kommuner får børn nu mulighed for at gå på opdagelse i arkiverne og opleve historiens vingesus på nært hold som en del af historieundervisningen. Bag projektet står Kolding Stadsarkiv og Københavns Stadsarkiv, som tilsammen har modtaget 1.195.000 kr. i fondsstøtte til projektet: Arkivet i historietimen.

Formand Charlotte Voss for ODA siger: ”Vi glæder os over, at flere arkiver nu får mulighed for at udvikle skoletjenester, som kan medvirke til en bedre historieundervisning i de lokale folkeskoler.”

Stadsarkiverne i Kolding og København vil i samarbejde med de lokale stadsarkiver udvikle og understøtte bæredygtige læringsressourcer, så arkiverne opbygger stærke faglige kompetencer som eksterne læringsmiljøer. Målet er både at styrke formidlingen af arkivsamlingerne og bringe dem aktivt i spil i forhold til historieundervisningen hos de lokale skoler. 

Stadsarkivar ved Københavns Stadsarkiv, Mads Neuhard siger: ”På Københavns Stadsarkiv er vi meget glade og taknemmelige for, at projektet nu kan realiseres. Det betyder, at vi kan viderebringe vores erfaringer med arkivundervisning til endnu flere kommunale arkiver. Vi håber, at projektet på den måde kan være med til at forbedre og styrke historieundervisningen i grundskolen – til glæde og gavn for endnu flere skoleelever rundt i landet.” 

Landets offentlige arkiver rummer enorme kildesamlinger, der bl.a. belyser civilsamfundets udvikling, lokaldemokratiets historie og velfærdsstatens opbygning. Disse samlinger rummer et stort læringspotentiale for historiefaget, men mange kommunale arkiver har begrænsede ressourcer og kompetencer til at formidle dem til børn og unge. Arkivet i historietimen skal være med til at ændre dette, så langt flere elever får mulighed for at opleve den særlige motivation og fascination, der opstår, når de selv arbejder med de historiske kilder – og samtidig forstår deres egen rolle som en del af historien. 

Projektet bygger videre på det koncept, som Kolding Stadsarkiv udviklede i perioden 2017-2020. Det er siden blevet udbredt til Københavns Stadsarkiv og Esbjerg Byhistorisk Arkiv, og dermed er det erfarne kræfter med stor viden og indsigt, der står bag – arkivfolk, der ved, hvordan arkivernes samlinger kan gøres relevante og nærværende for skoleelever.

Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv, Lene Wul siger: ”De sidste ti års arbejde med at gøre vores arkivalske samlinger relevante og nærværende for elever i Kolding Kommune, viser med al tydelighed, at en anderledes tilgang til historieundervisningen både kan engagere og begejstre elever med vidt forskellige baggrunde – også dem, der ellers finder historiefaget kedeligt og irrelevant.”

Et andet vigtigt formål med projektet er at styrke og konsolidere vidensdelingen gennem etableringen af et netværk for undervisning i arkivsamlinger. Derudover afholdes en landsdækkende konference, der sætter fokus på arkivernes rolle og potentiale i forhold til historieundervisningen i grundskolen. Dette sker blandt andet i samarbejde med Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer. 

Erfaringerne fra Kolding og København viser, at undervisning i arkivets samlinger kan noget særligt, som både motiverer børnene i historieundervisningen, og samtidig bidrager til den aktuelle debat om, hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i historieundervisningen i folkeskolen.   

FAKTA:

Støttebeløb:
Augustinus Fonden: 1.000.000 kr.
Organisationen Danske Arkiver: 195.000 kr.

Projektperiode: 2025-2027

Samarbejdspartnere:
Organisationen Danske Arkiver
Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer

Yderligere kontakt:

Lene Wul
Projektleder og stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv
lewp@kolding.dk / 30940937

Peter Wessel Hansen,
Leder, Købehavns Stadsarkiv
er9x@kk.dk / 2362 9260

I foråret 1935 kunne planerne for et nyt stålværk i Kolding præsenteres.

Det nyoprettede aktieselskab Dansk Elektro-Staalværk A/S (senere Malm Elektro-Staalværk) skulle leje sig ind i bygninger på Caspar Müllers Gade, som Kolding Kommune lod opføre.

Den overordnede ledelse skulle den norske ingeniør Gustav Andersen stå for, hvorimod direktør R. Nielsen skulle stå for den daglige ledelse. Nielsen var direktør ved Langå Jernstøberi og Maskinfabrik. Han havde tidligere været direktør ved Varde Stålværk, og han havde beskæftiget sig med stålproduktion i over 30 år.

Stålværket var baseret på en ny metode til fremstilling af forædlede stål-sorter, som ingeniør Gustav Andersen havde opfundet, og fået verdenspatent på. Malmen blev behandlet på en måde, der gav en bedre vare til en billigere pris. Med metoden ville man desuden få 90 pct. ud af råmaterialet, hvilket ikke var set tidligere. Stålværket skulle blive den første af sin slags i verden. Gustav Andersen havde besøgt flere danske havnebyer, men valget faldt på Kolding, hvor der var gode havne- og jernbaneforhold samt udvidelsesmuligheder. Man regnede med at 50 mand ville få ansættelse på værket, der skulle tages i brug i december 1935.

Dansk Elektro-Staalværk havde i foråret 1935 fået tilsagn om betydelige råvarekreditter samt kredit på maskinleverance, så alt tegnede lyst. I efteråret 1936 var driften dog endnu ikke sat i gang, hvilket skyldtes, at fabrikkens betongulv var begyndt at synke! Det ville koste op mod 90.000 kr. (ca. 1,5 mio. kr. i dag) at løse udfordringerne, og man ville have kommunen til at betale. Dette var kommunen dog ikke umiddelbart klar på, så i april 1937 besluttede man fra stålværkets side at lægge sag an mod kommunen.

Skaderne blev i mellemtiden udbedret for egen regning. Aktiekapitalen, der i 1935 havde lydt på 500.000 kr., blev i denne forbindelse stort set ædt op. Samtidigt havde Havneudvalget i Kolding foretaget en analyse af Gustav Andersens stål i Tyskland. Resultatet var at selve opfindelsen egentlig var god nok, men at den alligevel ikke duede, idet de lovede resultater ikke kunne nås. Det kunne derfor ikke betale sig at fremstille stålet.

Frem til foråret 1937 var der udelukkende blevet foretaget prøveproduktioner på værket. I slutningen af maj 1937 blev produktionen endegyldigt standset, og samtlige ansatte blev hjemsendt. Det var meningen at stålværket efterfølgende skulle overtages af et konsortium ved navn Dansk-Fransk Staal-Syndikat, men i stedet overtog Kristian Kirks Telefonfabrikker stålværkets leje af bygningerne. Direktør Kirk var i forvejen formand i stålværkets bestyrelse. Året efter købte telefonfabrikken bygningerne af Kolding Kommune for 75.000 kr. Erstatningskravet mod kommunen, som telefonfabrikken havde ført videre fra stålværket, blev i denne forbindelse annulleret.

Stålværkets bygninger blev beslaglagt af den tyske værnemagt i april 1940. Fra 1945 blev dele af bygningerne benyttet som henholdsvis forplejningsstationen for flygtningeadministrationen under Det Civile Luftværn, samt som husvildebolig. Bygningerne blev først frigivet i sensommeren 1948. Omkring 1950 blev bygningerne solgt til et konsortium, der ville indrette en forbrændingsanstalt for dagrenovation. Planerne blev aldrig ført ud i livet, og i efteråret 1953 blev bygningerne i stedet for solgt til Dansk Frøkompagni, der skulle anvende komplekset til frørenseri og tørreri. Det gamle stålværk blev revet ned en gang i 1960'erne.

Foto: Stålværket på Kolding Havns sydside, 1937. Ukendt Fotograf

En placering af en trav- og galopbane på Meyersmindes jorder var ikke en mulighed. I Kolding anså man jorden for værdifuld til en væddeløbsbane, der skulle på sigt være boligområde.

I løbet af 1945 diskuterede man politisk andre mulige placeringer. Byplanskommissionen anviste i oktober 1945 et areal der grænsede op til Skovvejen og banedæmningen fra den tidligere Egtvedbane, som velegnet for anlæg af en sydjysk væddeløbsbane. Kolding Erhvervsråd var klar til at tage sagen op igen og nedsatte et arbejdsudvalg.

Væddeløbsbanen skulle altså anlægges på Dyrehavgårds jorder og arbejdsudvalget (vedrørende anlæg af væddeløbsbane), under Kolding Erhvervsråd, arbejdede hurtigt. I november ville udvalget vide, om byrådet i Kolding ville forpligte sig til at udbedre adgangen og infrastrukturen omkring Skovvejen og Dyrehavegård. Desuden foreslog udvalget, at Kolding byråd overtog en aktiepost i aktieselskabet. Selvom man denne gang var langt i forhandlingerne strandede projekt sydjysk væddeløbsbane.

Der skulle gå ca. 25 år før man igen snakkede om væddeløbsbane ved Kolding. I slutningen af 1960’erne opstod der et projekt omkring etablering af en trav- og galopbane i et samarbejde mellem Fredericia, Vejle og Kolding. Væddeløbsbanen skulle ligge på et 83 tdr. land stort område ved Ø. Starup.

I november 1967 afholdt borgmestrene fra de tre kommuner et møde med repræsentanter fra Travforeningen. De tre borgmestre viste stor interesse for et projekt, der kunne etableres i fællesskab. De tre købstæder kontaktede Vejle Amt og amtet udviste også stor interesse.

De tre gårdejere, der ejede jorden omkring Ø. Starup, var interesserede i at sælge jord til en væddeløbsbane. I de tre byråd blev det besluttet, at købe jorden til en pris af 723.000 kr. I april 1968 var man så langt, at man var klar til at indgå handelen og foretage den vejudvidelse der skulle til, for at skabe en infrastruktur omkring væddeløbsbanen.

Fra politisk side synes man dog, at forhandlinger med Sydjysk Væddeløbsbane, der var selskabet der skulle drive væddeløbsbanen, havde været udfordrende. Der var uenighed mellem kommunerne på den ene side og Sydjysk Væddeløbsbane på den anden, om hvor stort et beløb der skulle tegnes i aktier og hvor lang tid man havde til det. På et møde i april 1968 havde Sydjysk Væddeløbsbane givet tilsagn om tegning af aktier for 100.000 kr. Borgmestrene og amtsrådet forestillede sig et beløb mellem 400.000 og 500.000. Fra politisk side ville man ikke købe jorden, hvis man ikke fik en garanti for en større aktie-tegning og fra Sydjysk Væddeløbsbane kunne man ikke garantere et større beløb, men havde tilsagn om yderligere aktie-tegning, hvis de tre kommuner købte jorden. 

Den 19. april 1968 mødtes de tre borgmestre, amtsborgmesteren og repræsentanten fra Sydjysk Væddeløbsbane. I referatet fra mødet fremgår det, at der var stor uenighed om aktietegning og køb af jord og dialogen var gået i hårdknude. Nogle uger efter, i maj 1968, sendte Sydjysk Væddeløbsbane et brev til borgmestrene, hvor de understregede, at de ikke længere var interesserede i et projekt med de tre købstæder og amtet. Sydjysk Væddeløbsbane åbnede i 1971 en travbane i Billund.

Foto: Tegning af trav- og galopbanen ved Kolding fra 1944. Stadsingeniørens Kontor. Kolding Stadsarkiv.

Under besættelsen og i årene efter var man i Danmark optaget af, at sætte gang i anlægsbyggerier for at imødekomme den store arbejdsløshed.

I slutningen af 1944 henvendte Kolding Erhvervsråd sig til Kolding Byråd omkring etableringen af en trav- og galopbane ved Kolding. Heste- og landbrugs-interessenter i Kolding og omegn var meget interesserede.

Erhvervsrådet foretog en række undersøgelser omkring en placering af en væddeløbsbane ved Kolding, ligesom der blev nedsat et arbejdsudvalg, der skulle finde et område, hvor væddeløbsbanen kunne placeres. Man kiggede på Meyersminde ved Vejlevej som en mulig placering. Meyersminde var et landbrug som Kolding Kommune havde købt i maj måned 1944. Gården havde ikke helt det ønskede antal hektar, men ejerne af nabo-landbruget Hvidsminde havde givet tilsagn om et frasalg af 6-7 ha. Samtidig forhandlede man med Centralforbundet for Travsport og Traveravl angående en indstilling til bevillingsmyndighederne om en totalisatorbevilling. Arbejdsudvalget arbejdede også på at skaffe det økonomiske grundlag for anlæg og drift af væddeløbsbanen. Arbejdsudvalget var inspireret af Aarhus Væddeløbsbane og de indtægter og arbejdspladser der var tilknyttet væddeløbsbanen.

Politisk var man også i gang med at behandle sagen omkring væddeløbsbanen. I december 1944 præsenterede Stadsingeniøren et oplæg omkring væddeløbsbanen i Markudvalget. Galop- og travbanen vil kræve et areal på 15,5 ha og et passende areal til staldbygninger og parkeringsareal. Det ville også være nødvendigt at erhverve jord hos Hvidsminde på ca. 6,8 ha. Der var dog enkelte udfordringer i forhold til placeringen, da en væddeløbsbane på Meyersminde ville være i strid med en tidligere vedtaget vejplan og desuden anså man området omkring Meyersminde som et attraktivt fremtidigt boligområde.

Den 3. januar 1945 henvendte Kolding Erhvervsråd sig igen til byrådet. Direktør Juhl Hansen gjorde opmærksom på, at Esbjerg også arbejdede for at etablere en væddeløbsbane, men at de danske trav- og galoporganisationer foretrak en bane ved Kolding. Desuden gjorde Juhl Hansen opmærksom på, at man også ville benytte dele af jorden til græsning og dyrkning af landbrugsprodukter. Der var mangel på fødevarer efter krigen.

Senere, i foråret 1945, forsøgte en række investorer med Juhl Hansen i spidsen og Kolding Erhvervsråd igen, at foreslå Kolding Kommune at leje jorden på Meyersminde, men trods de ihærdige forsøg afviste Kolding Kommune at udleje jorden til anlæg af væddeløbsbane.

Politisk var man dog stadig varm på tanken om en væddeløbsbane i Kolding. Følg med i næste afsnit.

Foto: Stuehuset til gården Meyersminde, ca. 1948. Fotograf: Lisberg Pressefoto. 

I efteråret 1944 kunne Vejle Amts Vejinspektorat således fremlægge et skitseprojekt for Viuf Sportsplads, der skulle placeres på et areal bag ved forsamlingshuset på Storgaden. Sportspladsen skulle først og fremmest bestå af en fodboldbane, en håndboldbane og en løbebane. Derudover skulle der være en plads til fri idræt, herunder stang-, længde- og højdespring, ligesom der skulle være omklædningsfaciliteter og redskabsrum. Hovedindgangen skulle placeres ved forsamlingshuset, men Viuf Skole skulle også have en direkte adgang fra skolens matrikel syd for sportspladsen.

Overslaget på projektet lød på 44.000 kr. (over 1. mio. kr. i dag), hvilket var noget af en mundfuld. Sammenligner man med Sdr. Bjerts idrætsplads, slap man dengang med at betale 18.000 kr. Her havde man dog til gengæld ikke fået omklædningsfaciliteter. I Viuf blev flere af projektets dele da heller ikke ført ud i livet. Således kom sportspladsen kun til at bestå af en fodbold-, håndbold- og løbebane. Omklædningsrum blev der intet af, så i mange år foregik omklædningen i forsamlingshusets vaskerum, hvilket jo også var bedre end ingenting. Viuf Boldklub havde ydet et økonomisk bidrag til anlæggelsen af sportspladsen, men det var på betingelse af, at klubben kunne benytte pladsen fra foråret 1948. Så sådan blev det.

Først i foråret 1962 blev der opført en bygning med to mindre omklædningsrum. Viuf Boldklub havde her fået et tilskud på 1.500 kr. af Dansk Tipstjeneste til opførelsen. Et klubhus var der ikke ligefrem tale om, så møder, generalforsamlinger og fester blev fortsat afholdt i forsamlingshuset eller på Viuf Kro.

Foto: Kort fra Vejle Amts Vejinspektorat, der viser planerne for Viuf Sportsplads i 1944. Kolding Stadsarkiv.

I dag dykker vi igen ned i Bygningskommissionens arkiv - men denne gang bevæger vi os dog ud i det såkaldte Kolding Landsogn. Bygningskommissionen blev påbudt for landets købstæder i 1832, men først omkring 1900 blev der også oprettet bygningskommissioner i landkommunerne.

Bygningskommissionen havde til formål at godkende alle nyopførelser, ombygninger og hovedreparationer af bygninger. Kommissionen bestod bl.a. af borgmesteren/sognerådsformanden, brand- og bygningssagkyndige m.fl. Herunder var der tilknyttet en bygningsinspektør, der førte tilsyn med byggeriet, og som generelt sørgede for at byggeloven blev overholdt. Når en bygherre ansøgte om byggetilladelse, skulle der vedlægges tegninger og forklaringer.

Kolding Landsogn eksisterede fra omkring 1760 til kommuneudvidelsen d. 1. april 1930. Det bestod af to områder. Det største område lå øst for byen og strakte sig fra Fredericiagade og Slotssøens østside ud til Marielundsøen. Et mindre område lå vest for byen og omfattede Aalykkekvarteret.

Kolding Landsogn blev hjemsted for flere større industrivirksomheder, hvilket man også ser i Bygningskommissionens arkiv. Her er f.eks. tegninger af den kendte Hans Hansens Sølvvarefabrik og af Koldinghus Margarinefabrik. 

Dagens foto viser lidt af det tegningsmateriale, der er bevaret for den nævnte margarinefabrik. Aktieselskabet Koldinghus Margarinefabrik blev grundlagt i 1913 i Søndergade 3. I 1920 købte Mads Jensen (1876-1933) alle aktier, og han fik virksomheden omdannet til et privat selskab. Produktionen voksede, og han indså hurtigt at fabrikken manglede plads. I arkivet kan man se at murermester og bygningskonstruktør R. Chr. Christensen henvendte sig til Bygningskommissionen i juli 1923. Her søgte han om tilladelse til at opføre en ny fabrik for fabrikant Jensen, og han vedlagde i samme omgang sine tegninger. Planen blev godkendt, og fabrikken blev opført på Grønningen 17 i løbet af 1923/1924. Koldinghus Margarinefabrik eksisterede frem til 1974, og bygningerne blev sidenhen revet ned. I dag er der opført andelslejligheder på grunden.

Foto: Tegning af Koldinghus Margarinefabrik. Bygningskommissionens arkiv for Kolding Landsogn.

Rockerklubben Bad Company – Del II

Vi fortsætter hvor vi slap i sidste uge. I Boligkontorets arkiv kan man ud fra de bevarede sager se, hvordan kommunen og rockerklubben ’Bad Company’ forsøgte at finde frem til en permanent løsning på klubhus-udfordring. Sideløbende med dette arbejde, sørgede klubben for at de levede op til deres navn.

Den 16. oktober 1980 opstod der et kæmpe slagsmål mellem de rivaliserende rockergrupper Bad Company og Flakkerne. Bad Company angreb Flakkerne i deres klubhus på Vejlevej, og det gik voldsomt for sig. Fem af Flakkerne måtte efterfølgende på skadestuen. En enkelt blev indlagt med hjernerystelse og kvæstelser i ansigtet. Der blev også begået hærværk og tyveri – bl.a. af rockerveste, som en symbolsk sejr. Lederen af Bad Company blev hurtigt anholdt og efterfølgende sigtet for to overfald af særlig farlig karakter, tre tilfælde af vold mod sagesløse samt for tyveri. Et 19-årigt medlem fra Bad Company blev sigtet for drabsforsøg. Der blev samtidigt rejst sigtelse for tyveri og for forulempelse af gæster på restaurant Skoven i Bramdrupdam tidligere på måneden. I aviserne blev der fremlagt to forskellige baggrunde for angrebet på Flakkerne. Den ene historie gik på, at Flakkerne havde fået et ultimatum om at melde sig ind i Bad Company, eller også måtte de forlade byen. Da Flakkerne ikke ville gå ind på dette, endte det så i vold. En anden version lød på, at Bad Company havde opsnappet et brev, hvori der stod at Flakkerne ville smadre klubhuset på Vranderupvej i den kommende weekend, og derfor måtte Bad Company slå til først.

Et par dage efter angrebet, blev der fra klubhuset på Vranderupvej skudt med skarpt mod en bil, der flere gange havde kørt langsomt forbi. Bad Company havde frygtet et modangreb fra Flakkerne, så man var derfor overbevist om, at bilen tilhørte rivalerne. Bilisten viste sig dog at være en far til ét af medlemmerne fra Bad Company, som ønskede at advare sin søn om et eventuelt modangreb fra Flakkerne. Da politiet blev informeret om skudepisoden, mødte de talstærkt og skarpt bevæbnet op ved klubhuset. Ni medlemmer blev efterfølgende anholdt.
I november-december faldt der flere domme over medlemmerne fra Bad Company. Et medlem blev f.eks. efter en lynproces idømt 40 dages fængsel for et overfald på Låsbybanke. Klubbens leder blev idømt 60 dages fængsel for bl.a. vold, tyveri og hærværk, og medlemmet, som havde skudt mod bilen på Vranderupvej, blev idømt 6 måneders fængsel for en lang række forhold.

I starten af februar 1981 blev et 25-årigt Bad Company-medlem fængslet for vold af særlig farlig karakter. Han bed næsetippen af en dørmand på diskoteket Don Quijote i Kolding. I forvejen havde han adskillige domme for overfald, tyveri og hærværk. I marts blev et medlem idømt et års fængsel for bl.a. ildspåsættelse, tyveri, vold og ulovlig våbenbesiddelse. Samme måned blev der begået et groft overfald ved Banegårdspladsen, hvor en 21-årig mand blev stukket ned og berøvet af tre Bad Company-medlemmer. Ved sidstnævnte hændelse udtalte kriminalkommissær N. H. Nielsen følgende: ”Det er noget af det groveste og bestialske vi længe har været udsat for.”

Resten af 1981 var præget af uroligheder og slagsmål fra rockernes side, men så døde aktiviteterne ud. Meget tyder på, at Bad Company gik i opløsning i løbet af 1982. Der blev i hvert fald ikke længere skrevet om dem og deres handlinger i avisen, og da der i maj 1983 var en debat omkring et nyt ungdomshus i Kolding, udtalte ungdomsskoleinspektør P. V. Hansen følgende til avisen: ”De unge er blevet mere fornuftige. Bad Company-tiden er jo også ovre, ser vi, og sådan noget smitter af på ungdomsskolen og klubben.” Flere forhold kan have spillet ind, når det kommer til klubbens opløsning. Det stigende pres fra politiet, og de mange domme kan være en forklaring. Flere kan have haft ønsket om at leve et mere fredeligt og civilt liv. Nogle af medlemmerne ønskede sig rent faktisk et fast arbejde, og minimum ét medlem meldte sig ud fordi han var blevet gift. Det er også muligt at enkelte Bad Company-medlemmer rykkede over i nogle af de større klubber, der eksisterede rundt om i landet. Man kunne naturligvis også godt fortsætte den kriminelle løbebane på egen hånd, hvilket der også findes eksempler på. Den udtjente landejendom på Vranderupvej, der havde fungeret som klubhus, blev efterfølgende revet ned.

Foto: Avisudklip vedrørende Bad Company - Folkebladet Sydjylland – 28-10-1980.

I dag dykker vi ned i Boligkontorets arkiv, hvori der findes kilder til en tid, hvor flere rockerklubber dominerede Kolding og omegn.

Rockerklubben ’Bad Company’ blev etableret i Kolding i vinteren 1977, men først i løbet af 1978 kom der for alvor gang i klubben. Ifølge medlemmerne selv var der tale om en klub for motorcykelentusiaster. Det handlede om at passe og pleje motorcykler, tage på ture samt at feste. Men det skulle dog meget hurtig vise sig, at der nærmere var tale om en bande, der begik særdeles grov vold, tyveri og hærværk i et meget stort omfang.

I slutningen af 1970’erne havde Kolding Kommune været behjælpelig med at finde klublokaler til flere rockerklubber i byen. Rockerklubben ’Flakkerne’ havde lejet en ældre ejendom på Vejlevej 282, og i slutningen af 1979 var kommunen i færd med at finde lokaler til rockerklubben ’Los Trames’. Sidstnævnte klub havde efter et større rockertræf i oktober 1979 begået voldelige optøjer i Adelgade og Låsbygade, hvor en politibetjent bl.a. blev slået ned, og en række forretninger blev raseret. Den gamle hudecentral i Låsbygade 35 blev samme aften besat af rockerne, der ønskede at benytte den som klubhus. Politiet måtte have forstærkning fra Fredericia og Haderslev, og til sidst lykkedes det at smide rockerne ud og anholde 50 af dem. Los Trames kom efterfølgende på Boligkontorets venteliste som alle andre.

Bad Company havde oprindeligt haft et klublokale på en nedlagt gård på adressen Tværford 45 i Vonsild, men fra d. 15. november 1978 havde Boligkommissionen meldt ud, at der var forbud mod beboelse og ophold på adressen, så klubben måtte finde et nyt sted. Der var planer om at flytte klubben ud til CF-ruinbyen ved Gudsø (i dag Beredskabscenter Gudsø ved Birkemosevej), men stor modstand fra de lokale beboere forhindrede dette. Alle vidste fra aviserne, at der ikke var tale om Guds bedste børn. Bare en måned tidligere var et Bad Company-medlem eksempelvis blevet idømt 15 måneders fængsel for røveri og overfald mod to 17-årige drenge samt for overfald mod et tysk ægtepar ved Koldinghus. I forbindelse med retssagen havde flere klubmedlemmer truet vidner, så det var nogle gutter, man helst ikke ville have nært ind på livet.

Ud fra sagerne i Boligkontorets arkiv kan man se, at der blev gjort flere forsøg på at skaffe klubben et permanent klubhus. Som en midlertidig løsning satte kommunen i foråret 1980 et par skurvogne op på Jernet 33 i byens sydlige industriområde, hvor man mente at klubben ikke ville genere andre. Der var tale om komfortable skurvogne med toilet, el, vand og varme. Samtidigt med at klubben overtog skurvognene, gjorde de sig bemærket i bybilledet. 

Der blev begået vold og hærværk, her bl.a. i samarbejde med rockerklubben Fun Riders fra Vejen. Politiet udtalte efter disse episoder, at de manglede mandskab til at kunne rykke hurtigt ud. Da mange af rockerne var svært bevæbnede var det desuden vigtigt, at politiet kunne stille talstærkt op, hvilket pt. ikke var muligt.

Kommunen arbejdede stadig på at finde et permanent sted til Bad Company, men samarbejdet var ikke det letteste. I starten af juni 1980 meddelte Boligudvalget følgende til klubben: ”Under henvisning til vort sidste møde vedrørende lokaleproblemer og under henvisning til jeres medlemmers dårlige opførsel på trappegangene efter de sidste to møder, må vi meddele jer, at klubbens medlemmer herved har fået forbud mod at vise sig på rådhuset.” Fremtidige forhandlinger skulle fremover kun foregå efter aftale mellem boligudvalget og gruppens ledende medlemmer. 

Samme måned henvendte Bad Company sig til Boligkontoret, idet man nu havde fundet en tom landejendom på Vranderupvej 31, som man gerne ville leje. Kommunen havde egentlig allerede planer om at købe grunden i forbindelse med den grusgrav, der lå klods op ad matriklen. Indtil en eventuel handel faldt på plads, kunne klubben jo godt leje lokalerne. I mellemtiden var skurvognene også blevet ødelagt.

Sommeren 1980 skulle blive en travl tid for både Bad Company og politiet. Den 13. juni 1980 angreb op mod 50 rockere fra Fun Riders og Bad Company den rivaliserende motorcykelklub Road Runners i Ribe. Her blev klubhuset totalt smadret, og der blev undervejs skudt med et oversavet jagtgevær. Da de første betjente ankom, blev deres bil også smadret. Den 1. juli blev flere sagesløse gæster på Dorothea Pub i Østergade overfaldet af medlemmer fra Bad Company. Den 4. juli begik medlemmer fra klubben et voldeligt overfald mod en 27-årig mand på værtshuset Sancho Panza i Jernbanegade. Han skulle have tæsk, idet han var vidne til overfaldet på Dorothea Pub. I starten af august blev tre medlemmer af Bad Company anholdt og sigtet for vold og røverier begået på Nytorv og Hans Ludvigs Vej (I dag Vestre Ringgade). Politiet meldte efterfølgende ud at de desværre ikke kunne gøre meget for at bekæmpe rockerens terror, da ofrene generelt set ikke ønskede at samarbejde med politiet i frygt for rockernes hævn, så Bad Company kunne umiddelbart frit fortsætte deres virksomhed.

Efteråret 1980 skulle også blive hæsblæsende, hvilket du kan læse mere om her på hjemmesiden i næste uge, hvor del II af rockerhistorien udfolder sig.

Foto: Avisudklip vedrørende Bad Company - Folkebladet Sydjylland – 24-10-1980.

I dag dykker vi ned i arkivet for Teknisk Forvaltnings Havneafdeling, hvor man f.eks. kan finde flere sager vedrørende ét af Koldings største anlægsprojekter.

I starten af 1900-tallet oplevede jernbaneforbindelsen Fredericia-Lunderskov et større og større pres. Statsbanerne ønskede at udvide med dobbeltspor, hvilket for alvor ville bringe forbindelsen mellem havn og by i vanskeligheder. Gående og kørende var på dette tidspunkt tvunget til at krydse jernbanesporene, der lå i niveau med vejen. På trods af bomme, var den stigende trafik til og fra havnen ikke sikker. Det var dog de lange ventetider, der voldte borgerne flest problemer. Når togene krydsede vejen, blev forbindelsen til havnen på daglig basis fuldstændigt afskåret. Samtidigt havde havnen også brug for udvidelsesmuligheder for fremtiden.

Det var stads- og havneingeniør Carl August Lassen (1882-1966), der i 1912 fandt en helhedsløsning på hele problematikken for havn og jernbane. Lassens plan var en flerdelt løsning, hvor mange faktorer skulle gå op i en højere enhed. Kolding Å skulle reguleres, landindvindinger skulle finde sted ved fjorden, ligesom det centrale og sydlige Kolding skulle forbindes effektivt med havnen.

Den første etape omhandlede reguleringen af Kolding Å. Det var meningen, at åløbet skulle reguleres fra jernbanebroen ved Sønderbro og videre ud i fjorden, men denne løsning blev for dyr. Åreguleringen kom derimod til at have sit udgangspunkt fra Nybro (nu Kongebro), hvorfra åen skulle forlade sit oprindelige åløb, og efter et kort knæk fortsætte mere eller mindre østpå gennem engområdet, og dermed udmunde i fjorden et godt stykke syd for den gamle udmunding. Herefter skulle der inddæmmes større arealer på begge sider af det nye åløb, heraf også af det lavvandede fjordområde syd for havnen.

På det gamle åløb, der i samme forbindelse blev tørlagt, skulle en ny vej efterfølgende anlægges. Sdr. Havnegade, som vejen kom til at hedde, skulle blive et vigtigt led i forbindelsen mellem havnen og centrum. Reguleringen af Kolding Å blev først påbegyndt i løbet af 1916, og to år efter var denne del af projektet overstået.

I forhold til en løsning på forbindelsen mellem det centrale Kolding og havnen havde stads- og havneingeniør Lassen også en løsning. Fra hjørnet af Jernbanegade og Øster Klostergade (i dag Munkegade) skulle et rampeanlæg med tilhørende vejbro føres over banelegemet, hvorefter den til gengæld skulle ramme den nye Sdr. Havnegade, hvor Kolding Å før havde løbet. I starten af oktober 1921 blev den nye forbindelse over Buen, som vejbroen allerede var blevet døbt, indviet.

I 1922 blev planerne for havnens sydlige forbindelse endelige vedtaget, og herefter kunne anlæggelsen af Østerbrogade gå i gang.

Det store anlægsarbejde vakte dog ikke glæde hos alle. Da forslaget om en åregulering første gang blev præsenteret i Byrådet, stemte borgmester Edvard Lau og fire andre venstremænd imod. Fra visse kanter ønskede man ligefrem at få stads- og havneingeniøren afskediget! Flere grundejere langs åen protesterede ligeledes, heriblandt virksomhederne Emballagefabrikken og A. L. Johansen & Søn, hvilket man kan læse mere om i sagerne fra Teknisk Forvaltnings Havneafdeling.

Foto: Kort over stads- og havneingeniør Lassens helhedsløsning for havn og jernbane, 1918. Med rødt ses bl.a. åens nye løb samt den nye vejforbindelse over jernbanen. Kolding Stadsarkiv.

I dag dykker vi ned i Jobcenter Møllens arkiv, hvor man kan finde mange eksempler på spændende beskæftigelsesprojekter i Kolding, som jobcenteret har været involveret i gennem tiden. Et af disse er ubådsprojektet.

I 1991 rettede ”Det Rullende Galleri”, der var et aktiveringsprojekt for unge arbejdsløse mellem 18 og 25 år, henvendelse til den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov med ønske om, at få doneret en udtjent ubåd til Kolding. Ubåden skulle både fungere som aktiveringsprojekt, turistattraktion og symbol på fredelig sameksistens mellem øst og vest. Gorbatjov var nogenlunde med på idéen, men der skulle ikke være tale om en donation. En fond måtte indsamle 110.000 dollars før ubåden kunne komme i hus, og først i april 1994 lykkedes det at få ubåden til Kolding.

U359, der tilhørte Whisky V-klassen, kom fra en militærbase ved Riga. Den var bygget i 1950'erne og havde muligvis patruljeret under Cuba-krisen. Whisky-klassen blev dog primært anvendt som patruljefartøj omkring Færøerne, Island, Norge og Sverige. Ubåden var 76 meter lang, havde plads til 58 mand og kunne medbringe 8 torpedoer med en sprængkraft på 20 kilo trotyl.
Ved ubådens ankomst til Kolding fandt man bl.a. ubådens logbøger samt flere af den tidligere besætnings private ejendele, så som dagbøger, billeder og spil.

Det var bl.a. planen at der med tiden skulle oprettes et vandrehjem i ubåden med plads til 28 personer, ligesom der skulle etableres en café og et galleri med plads til ca. 100 personer. Der var også planer om et formidlingsprojekt, hvor man via lys, lyd og video ville skabe en oplevelse af en russisk ubåd i funktion. Her skulle radar- og kommunikationsudstyr også fungere. Disse planer samt selve istandsættelsen og klargøringen af ubåden var alt sammen en del af aktiveringsprojektet for unge arbejdsløse. De mange idéer og projekter omkring ubåden trak dog i langdrag, men ubåden var i sig selv en attraktion. Efter godt og vel et halvt år havde der været 15.000 besøgende.

I 1997 blev ubåden overdraget til Nakskov Kommune, efter at Kolding Kommune ikke længere mente at have råd til at beholde den. Desuden var en del borgere utilfredse med dens tilstedeværelse, da de mente, at den skæmmede Kolding Fjord. I begyndelsen lå ubåden i Kolding Havn ved nordkajen, men den blev senere flyttet til fjorden ud for højhusene. I foråret 2011 besluttede Lolland Kommune at afhænde den til ophugning i Frederikshavn, og den forlod Nakskov d. 15. april 2011.

Foto: Ubåden klargøres til afrejsen i 1997. Fotograf: Ludvig Dittmann.

I dag dykker vi lidt ned i arkivet for Teknisk Forvaltnings Vejafdeling, hvor man bl.a. finder en større samling vedrørende færdselsuheld i Kolding og omegn. Det drejer sig helt konkret om statistik over færdselsuheld, som kommunen var forpligtiget til at indsende til Danmarks Statistik hvert år.

Hvis man eksempelvis tager udgangspunkt i 1969, ser man at der var 139 færdselsuheld i Kolding Kommune dette år, hvorimod der f.eks. var 13 uheld i Vonsild Sognekommune og seks uheld i Harte Sognekommune. Hvert uheld blev nøje beskrevet, og man kan bl.a. læse om hvilke personer og køretøjer, der var involveret i ulykken, herunder om de involverede personer led skade eller ej. Man kan også læse om hvor og hvornår færdselsulykken fandt sted, ligesom oplysninger om bebyggelsesforhold, vejforhold og vejrforhold er noteret.

Den 7. januar 1969 kl. 06.45 skete der eksempelvis et færdselsuheld på Gøhlmannsvej. En personbil kørte denne morgen i sydlig retning, og for at passere en holdene bil, kom bilisten over i venstre vejside, hvor han ramte en mand, der sad på hug ved siden af sin cykel, som han var i færd med at reparere. Den påkørte kom lettere til skade. Ud fra sagen kan man læse, at ulykken skete i en kurve på en bakketop. Der var dårlig belysning på denne strækning. Vejen var tør, og der var ingen blæst eller sidevind.

Et andet eksempel har vi fra d. 18. april 1969, hvor der skete et færdselsuheld i Nørregade. Lige før midnat var en cyklist på vej ned ad Vejlevej. Undervejs sprang kæden af cyklen, og cyklisten mistede herredømmet. Han drejede i fuld fart ind mod Nørregade, hvor han ud for Nørrekroen ramte en taxa, der var på vej mod Låsbygade. Cyklisten kom alvorligt til skade. Vejret var klart, vejen tør og belysningen var god.

I 1969 var der på landsplan 13.859 alvorligt tilskadekomne og 12.305 lettere tilskadekomne i trafikken. Ifølge statistikken fra 1969 forekom der flest personskader i trafikken om fredagen. Om lørdagen var der flest spiritusrelaterede uheld, og om søndagen dominerede personbilerne i uheldene – der var ganske enkelt flere bilister på vejene på denne fridag.

I 1960’erne stak Kolding ikke synderligt ud i statistikken. I slutningen af 1930’erne havde den til gengæld været helt gal. Hér lå Kolding nemlig på 2. pladsen i forhold til antallet af færdselsuheld pr. indbygger – kun overgået af København. I 1938 var der således 6,2 færdselsuheld pr. 1.000 indbyggere i Kolding. I Aarhus lå tallet på 5,8, i Odense lå det på 5,2, og i Vejle var der 4,2 uheld pr. 1.000 indbyggere.

Foto: Færdselsuheld i Vesterbrogade i 1967. Fotograf: Peter Thastum. Kolding Stadsarkiv.

Forenklingsudvalget mødes

Mandag den 16. januar 1928 indkaldte borgmesteren i Kolding, de fire øvrige medlemmer af Forenklingsudvalget til en gennemgang af rapporten, der skulle afrunde udvalgets arbejde. I maj 1926 fik udvalget til opdrag, at forenkle Kolding Kommunes administration.

Forenklingsudvalget havde, med udgangspunkt i regnskabsårene 1922 til 1927, kigget på indtægter og udgifter og administrationsudgifter i kommunens tolv enheder, og udarbejdet en rapport om mulige ændringer og besparelser i kommunens administration. Kolding Kommunes administration bestod af Kommune ejendomme, Vandværket, Elektricitetsforsyningen, Gasværket, Slagtehuset, Borgmesterkontoret, Kæmnerkontoret, Skattekontoret, Stadsingeniørens kontor, Fattigvæsenets kontor, Hjælpekassens kontor og Aldersrentekontoret.

I rapporten beskrev Forenklingsudvalget de enkelte enheder med undtagelse af Slagtehuset. Hos Kommune ejendomme foreslog man, at boliginspektøren fik en cykel stillet til rådighed, så han kunne cykle ud til restanter i stedet for at sende rykkerskrivelser. Dette vil give mere tid til kontorarbejde og flere restanter kunne besøges.

Elektricitetsforsyningen kunne der ikke gøres så meget ved, da Kolding kommune blot var én af flere interessenter, men man anbefalede at Frk. Therkelsen, som den eneste fastansatte, skulle flyttes til en anden lønklasse.

Hos Gasværket og i Borgmesterkontoret så man ikke muligheder for at forandre noget. På Kæmnerkontoret havde man tidligere foretaget ændringer. Der var anskaffet en regnskabsmaskine som hjælp til kassereren og som hjælp i forbindelse med kontrollen. Udvalget foreslog dog, at assistent Borch fastansættes. Han havde arbejdet i kommunen i 26 år. I Skattekontoret ændredes en praksis, så alle skatter skulle indbetales til Kæmnerkontoret og at man kun udskrev skatter én gang om året.

Hos Stadsingeniøren så man ingen mulige ændringer. Aldersrentekontoret og Fattigvæsenets kontor skulle lægges sammen og det egentlige regnskabsarbejde skulle overføres til Kæmnerkontoret og fremadrettet ville sammenlægningen bære navnet Forsørgelsesvæsenet. Hjælpekassen oplevede ingen ændringer.

Foto: Kolding Kommunes skatte- og beregningskontor ca. 1925. Fotograf: V. Schæffer. Kolding Stadsarkiv.

I anledning af 1. maj - arbejdernes internationale kampdag - lukker arkivet kl. 12. Det betyder, at Historisk Værksted også lukker tidligere end vanligt. Til gengæld holder vi åbent på lørdag d. 4. maj fra kl. 11-15.

I starten af september 1944 modtog landets politimestre en henvendelse fra Statens Civile Luftværn, der var strengt fortroligt. Luftværnet gjorde politimestrene opmærksom på, at Danmark, pga. krigens udvikling, kunne forvente krigsmæssige handlinger i den kommende tid, og derfor var det vigtigt at alle planlagte foranstaltninger inden for det civile luftværn i politikredsene var i orden og klargjort.

Det var bl.a. en udtalelse fra den øverstkommanderende for de allierede ekspeditionsstyrker, general Dwight Eisenhower, der havde rystet luftværnet. I udenlandsk radio havde Eisenhower udtalt, at Tyskland i nær fremtid var nødsaget til at trække sine styrker tilbage fra Norge og Danmark for at kunne forsvare fædrelandet. Dette ville man fra allieret side forhindre med alle midler, hvilket med stor sandsynlighed ville betyde krigshandlinger på dansk jord. Derfor var det vigtigt, at samtlige kommuner på et hvilket som helst tidspunkt kunne etablere fuldt beredskab.

En del af dette beredskab var den såkaldte Socialtjeneste, der hørte under Det Civile Luftværn. Socialtjenestens hovedopgave var at tage sig af folk, som under en katastrofesituation måtte forlade hus og hjem. Den havde bl.a. ansvaret for indkvartering, madlavning, sygepleje m.m. I Kolding var der etableret forskellige opsamlingssteder, hvor borgerne skulle registreres og anbringes indtil faren var drevet over. Opsamlingsstederne lå typisk på skolerne, her bl.a. Sdr. Vang Skole, Riis Toft Skole og Købmandsskolen, men også andre steder blev udvalgt. I forlystelsesetablissementet ’Alhambra’ ved Stejlbjergparken kunne der samles op til 500 personer i den store sal. I den lille sal var der 65 sovepladser. 

I foråret 1944 manglede man dog stadig en del ting før en indkvartering på Alhambra kunne lade sig gøre, hvilket man kan læse mere om i sagerne fra Det Civile Luftværns arkiv.

Man manglede bl.a. 65 madrasser, 130 tæpper, 270 papirhåndklæder, 10 elementlygter, 25 stk. sæbe og 15 tørklosetter. En fordel ved Alhambra var at der var et køkken, der kunne håndtere de mange personer. Til gengæld havde man intet beskyttelsesrum i tilfælde af luftalarm. På den nærtliggende Riis Toft Skole havde man et beskyttelsesrum, men intet køkken, så de knap 200 borgere, der kunne samles på skolen i tilfælde af en katastrofe, skulle bespises fra Alhambra.

I arkivet finder man bl.a. plantegninger over de forskellige opsamlingssteder, oversigter over byens fødevaredepoter samt bespisningsplaner fra Socialtjenestens centralkøkken. Ud fra sagerne får man indtryk af, at det ikke helt kørte på skinner i Kolding. I sensommeren 1944 havde Socialtjenesten endnu ikke indsendt en overordnet plan for Kolding Luftbeskyttelsesområde, hvilket Statens Civile Luftværn klagede over. I foråret 1944 havde man desuden afholdt en evakueringsøvelse, der var gået helt galt. Øvelsen fandt sted i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Men en hel del af mandskabet mødte aldrig op til øvelsen. Der manglede bl.a. 10 beredskabskvinder, og flere af lederne var bortrejst. En enkel leder befandt sig i biografen under øvelsen. Derudover var der adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet fuld klarhed over.

Kolding og resten af landet blev dog forskånet for krigshandlingerne ved en allieret invasion, men at det var en reel frygt, ser man tydeligt i sagerne fra Det Civile Luftværns arkiv, der befinder sig på Stadsarkivet.

Foto: Forlystelsesetablissementet Alhambra der lå ved Stejlbjergparken fra 1882 til 1955. Ukendt fotograf, Kolding Stadsarkiv.

I Danmark har der været regler omkring hunde siden 1815. Reglerne vedrørte primært hundetegn, hundeafgift samt erstatning for skader forårsaget af hunde. Med Hundeloven af 18. maj 1937, blev der foretaget visse ændringer, der bl.a. skulle sikre bedre kontrol og overblik over hundene i de enkelte kommuner. Denne hundelov, der trådte i kraft d. 1. januar 1938, bestemte bl.a. at det nu var forbudt i byer og områder med bymæssig bebyggelse, at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der var åbne for almindelig færdsel, uden at de enten blev ført i bånd eller var ifølge med en person, som havde fuldt herredømme over dem. Eventuelle overtrædelser ville føre til bøder, og i værste fald kunne omstrejfende hunde aflives.

Tidligere skulle hunde på landet ikke have hundetegn, men dette blev nu ændret, hvilket var et enormt registreringsarbejde. Som noget nyt skulle der kun betales en afgift, hvis man havde mere end én hund. Små hunde (under 42 cm.) kostede 3 kr., og store hunde kostede 5 kr. (ca. 200 kr. i dag). Ud over et hundetegn, skulle hunden også stadig være forsikret.

Hvor det før var kommunerne, der sad med arbejdet vedrørende ansvarsforsikringerne, overgik denne opgave nu til forsikringsselskaberne. Samtidigt skulle den enkelte hundeejer nu hvert år i januar måned dokumentere over for politiet eller sognefogeden, at der var styr på ansvarsforsikringen.

Hver kommune førte en hundeprotokol, hvor de forskellige oplysninger blev indført. I protokollerne blev ejerens navn, stilling og bopæl noteret. Derudover nedskrev man bl.a. hundens navn, race, farve, størrelse og eventuelle andre særlige kendetegn. Her på arkivet er der bevaret flere hundeprotokoller fra de omkringliggende sognekommuner. Ud over en oversigt over hundeejerne, kan man f.eks. se hvilke hunderacer og hundenavne, der har været populære gennem tiderne. I hundeprotokollen for Seest Sognekommune kan man f.eks. i januar 1941 støde på følgende hunde: foxterrierne Palle og Snap, gravhundene Perle og Bob, Schæferhundene Lady og Chang samt hønsehunden Roy. Ib var umiddelbart et populært navn for gravhunde i starten af 1940’erne.

I sommeren 1942 blev hundeloven skærpet pga. tiderne. Da der herskede en stor uldmangel i landet, meldte Justitsministeriet ud til landets politimestre, at det var af den største betydning at får og lam ikke blev angrebet og ihjelbidt eller skambidt af omstrejfende hunde. Derfor skulle politimestrene være ekstra opmærksomme på at hundeloven blev overholdt. Politiet skulle bl.a. minde hundeejerne om, at det var dem selv, der skulle betale for eventuelle skader, ligesom angribende hunde frit kunne aflives uden krav om erstatning til hundeejeren.

Foto: Hundeprotokollen for Seest Sognekommune 1941.

Før Vamdrup Flyveplads blev etableret i 1964, havde der været mange andre forsøg på at få flyvepladser til Kolding og omegn. I Borgmesterkontorets arkiv finder man flere eksempler.

Allerede tilbage i 1917 blev Kolding Byråd kontaktet af Det Danske Aeronautiske Selskab, der opfordrede byrådet til at diskutere, hvorvidt der burde etableres en flyveplads ved Kolding. Ifølge selskabet havde den igangværende verdenskrig bevist at luftfart var fremtiden. Man forudså at den private luftfart ville få en stor fremgang efter krigen, så derfor burde landets kommuner forberede sig på det. Selskabet tilbød at sende en repræsentant til Kolding for at hjælpe med at udarbejde planer for en flyveplads, men så langt nåede man ikke umiddelbart.

De næste planer i arkivet er fra 1932. Her indsendte ingeniør Frederik C. Schultz sit forslag til et nyt indenlandsk luftnet bestående af seks nye flyvepladser i Jylland og på Fyn, nemlig Aalborg, Esbjerg, Randers, Odense, Kolding og Aarhus. Schultz var inspireret af udviklingen i England, hvor man mellem 1932 og 1935 ville anlægge 150 nye flyvepladser. Eftersom Det Danske Luftfartsselskab var uvillig til at anlægge indenlandske ruter, mente Schultz at de enkelte kommuner selv måtte tage affære. Anlæggelsen af en moderne lufthavn ville koste op mod 900.000 kr. (svarende til over 40. mio. kr. i dag), mens den ”billige” version dengang ville koste omkring 300.000 kr. De enkelte kommuner kunne enten vælge at drive lufthavnen selv, ligesom de kunne gå sammen om et fælles luftfartsselskab. Schultz mente at sådan et selskab i så fald kunne hedde ’Aeroka’ – forbogstavet for hver by.

I 1936 indsendte kaptajn Chr. Viuff fra Hærens Flyvetropper hele to forslag til etablering af flyvepladser nær Kolding. Det ene forslag var en flyveplads ved Herslev. Her havde Viuff udpeget 100 tdr. land syd for Herslev, hvor indflyvningsforholdene var perfekte. Der skulle dog først planeres, ligesom 3-4 mergelgrave skulle fyldes op, bevoksning skulle fjernes og højspændingsledninger skulle flyttes. Ulempen var at flyvepladsen ville være temmelig langt fra Kolding – ca. 14 km., men det var omtrent den samme afstand til Vejle, Fredericia og Middelfart, så kommunerne kunne jo gå sammen om flyvepladsen. Det andet forslag omhandlede Eksercerpladsen ved nuværende Nørremarksvej og Skovvangen i Kolding. Her var der igen gode indflyvningsforhold, ligesom der var mulighed for udvidelser mod syd og vest.

1930’ernes planer blev ikke til noget, men drømmen levede videre i tiden der fulgte. I september 1945 godkendte Arbejdsministeriet, at man etablerede en flyveplads ved Kolding som et beskæftigelsesarbejde. Der ville her blive givet tilskud til lønninger og til køb af materiale. Der var tale om at flyvepladsen skulle placeres ved Strårup, men der blev også afholdt møder med Vejle og Fredericia Kommuner, hvor man havde Herslev-planerne fra 1936 fremme igen. I midten af 1960’erne diskuterede man faktisk stadig en Herslev-flyveplads, men det førte ikke til noget. Til gengæld kunne Vamdrup Flyveplads indvies i september 1964.

Foto: Oversigt over et nyt indenlandsk luftnet, hvor Kolding Lufthavn bl.a. skulle indgå. Udarbejdet af ingeniør Frederik C. Schultz i 1932.

I 1938 fik lønmodtagerne med Ferieloven ret til to ugers ferie. Det blev for alvor startskuddet til, at der i voksende grad blev skelnet mellem arbejde og fritid. En fritid som gennem årene er vokset, men som der samtidig også henlægges flere og flere aktiviteter til.

I årets Koldingbog vil vi gerne sætte fokus på de mange måder, som vi gennem tiden her i Kolding Kommune har brugt vores fritid til. For nogle har familien spillet en central rolle, for andre har det været foreningslivet, kulturelle arrangementer eller en hobby, som har fyldt tiden ud. Sikkert er, at vores fritid er et spejl på nogle af de værdier, som vi har tillagt betydning, og som fortæller noget om det at være menneske før og nu.

Koldingbogen 2024 samler forskellige fortællinger fra borgere i HELE Kolding kommune. Hvis du vil have muligheden for, at skrive en artikel til årets Koldingbog, så kom med dit forslag til en historie om et fritidsliv, der er foregået her i Kolding Kommune.

Send os en kort beskrivelse af dit forslag på ca. 10 linjer senest 2. april 2024. Den færdige artikel skal være ca. 5 sider lang og illustreret med billeder. Der vil være deadline for aflevering af første artikeludkast 13. maj 2024. Har du brug for sparring eller har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt:
arkiv@kolding.dk
79791030

I juni 1921 anmodede borgmesteren i Kolding, Oluf Bech, om at afdelingerne i kommunen skulle udforme en oversigt over deres personale.

Indbyggertallet i byen var faldendende. Mange af de højtlønnede havde valgt at bosætte sig i de omkringliggende sognekommuner. Kolding havde i årene op til 1921 gennemført en række anlægsprojekter for lånte penge og i 1922 skulle lånet indfries og ligningsprocenten måtte stige med over syv procent og der måtte udskrives ekstra skatter og byrådet skulle finde besparelser.

I 1921 overtog Kolding købstad også hele rådhusbygningen på Akseltorv, som nu skulle rumme byrådssal og hele den kommunale administration og bygningen skulle renoveres. Der var derfor et behov for, at man vendte alle sten for at finde besparelser.

Skattekontoret meldte tilbage at der var to assistenter; én i ligningsafdelingen og én i regnskabsafdelingen. Der var også fire frøkener ansat, der tog sig af ejendomssager og førte renovationsjournalen samt to der tog sig af skrivemaskineopgaver. I beskrivelsen af arbejdsopgaverne præciseres antallet af opgaver pr. medarbejder og hvor mange opkrævningsjournaler der skrives. Hertil kom de særlige opgaver som, mandtalslister, selvangivelser, ejendomsskemaer, som udførtes i perioden fra oktober til april og, som det påførtes, ofte blev udført indtil kl. 12 nat. Som en sidste kommentar skriver kontorchefen, at skattekontorets pålagte arbejder kun har ladet sig gøre ved stærkt forceret arbejde.

Ved Gasværket var der både fast- og ikke fast-personale. Blandt de faste var der bestyreren, formanden, rørlæggerne, aflæserne, pladsarbejderne og en smed. Blandt de ikke faste var der kontorassistenter, timelønnede og lygtetændere der både skulle tænde, slukke og pudse lygter.

Hos Stads- og Havneingeniøren og Bygningsinspektøren var der tre ingeniører ansat, en konstruktør, en tegner, en assistent og et kontorbud.

På Kæmnerkontoret var der to afdelinger; bogholderiet og ekspeditionen. I bogholderiet var der en kommunebogholder, en fuldmægtig og en bogholder. I ekspeditionen sad kommunekassereren, flere kontorister, enkelte assistenter og to frøkener. Kæmneren gjorde opmærksom på, at det stadigt voksende arbejdspres har medført ekstraarbejde om aftenen eller om søndagen, men personalet har altid villigt udført dette arbejde uden krav om ekstrabetaling.

Alderdomsvæsenet havde følgende ansatte; et ægtepar (økonom Lorenzen og hustru) og til hjælp havde de to piger der forretter sygepleje, en kokkepige, en vaskepige og fire gangpiger. Lorenzen gør opmærksom på, at arbejdsmængden er forøget på grund af ny lovgivning.

De enkelte afdelinger i kommunen var altså meget opmærksomme på, at fortælle at der var brug for alle personaler og at arbejdsmængden var stor, men at man ofrede sig for at få tingene til at hænge sammen.

Kolding Købstad skulle spare og i stadsarkivets samlinger finder man nogle af de historier der fortæller om baggrund for besparelserne og reaktionerne derpå.

Foto: Kolding Rådhus før dens ombygning i årene 1922-1925. Fotograf: S. Sørensen, Vamdrup. Kolding Stadsarkiv.

Udvalget for Husmoderferie blev stiftet i 1946 på initiativ af Dansk Kvindesamfund. Det landsdækkende udvalg havde til formål at arrangere gratis ferie for mindre bemidlede familier, her særligt for husmødrene. Argumentet var bl.a. at husmødrene aldrig kunne holde helt fri, når familien havde fælles ferie- og fridage. Dette skulle der laves om på. Udvalget bestod af repræsentanter fra forskellige organisationer og politiske partier, og det modtog med tiden en stor offentlig og privat støtte

Ifølge en Gallupundersøgelse fra sommeren 1945, var der dog i starten ikke noget udbredt ønske om ferie til husmødrene. 64% af de adspurgte svarede nej tak til sådan en ordning. En stor del af ja-sigerne var mænd, der syntes at det var en god idé, at husmødrene fik noget ferie fra mand og børn. En bekymring for om mand og børn kunne klare sig selv, når moderen var på ferie, er muligvis en forklaring på hvorfor mange kvinder takkede nej til sådan en ordning i første omgang.

Udvalget for Husmoderferies lokalafdeling for Kolding og omegn arrangerede ferieophold på Ungdomsskolen i Holsted og på Nr. Broby Efterskole på Fyn. Husmødrene måtte gerne tage mindre børn med, hvis der ikke var andre pasningsmuligheder. For at deltage skulle husmoderen først udfylde et ansøgningsskema, ligesom det var nødvendigt at skrive en begrundelse for hvorfor man skulle med. 

En husmoder fra Kolding skrev i 1950’erne følgende begrundelse for hvorfor hun skulle med: ”Jeg er husmoder, og har tre børn. Den største er 5 år. Jeg vil gerne bede om at komme med på ferie i Holsted med mine børn. Min mand har været meget arbejdsløs, og jeg selv har været syg og er blevet opereret. Så jeg vil være meget glad om mig og mine børn kunne komme med.” I de kommunale samlinger er der bevaret en del af dette ansøgningsmateriale fra 1950’erne og 1960’erne, der giver et unikt indblik i de forhold, som mange af kommunens mindre bemidlede levede under på denne tid. I ansøgningsskemaerne skulle den enkelte f.eks. angive familiens adresse, mandens erhverv, antal børn og deres alder, helbredsmæssige oplysninger og indtægter.

Der var kun et begrænset antal pladser, så mange søgte forgæves om en uges ferieophold. Fra Kolding og omegn kom der årligt 20-30 husmødre afsted, hvilket dog stadig var et fremskridt for en del af befolkningen, der normalt ikke havde råd eller mulighed for at holde ferie.

I dag er Husmoderferie en privat landsdækkende forening, der har til formål at arrangere særlige ferier og andre aktiviteter for udsatte børnefamilier.

Foto: Orientering om husmoderferie fra 1965. Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv.

I 1966-1967 begyndte Kolding Kommune og de omkringliggende sognekommuner på kommunesammenlægningsforhandlingerne, der allerede var i gang landet over, og hvor deadline var 1. april 1970. 1.100 kommuner skulle lægges sammen til 300 enheder, der ville være i stand til at løse større opgaver især på det tekniske og sociale område med større effektivitet og afgørelser tættere på borgerne.

Der blev samtidigt også arbejdet med alternative sammenlægningsplaner. De 8 Sogne, bestående af Hejls, Taps, Vejstrup, Ødis, Vonsild, Dalby, Sønder Bjert og Sønder Stenderup, overvejede f.eks. at slå sig sammen til én storkommune. Et af de mere omfattende forslag var dog etableringen af en trekantskommune bestående af købstæderne Kolding, Vejle og Fredericia samt 27 omliggende sognekommuner. Der var ikke blot tale om en skør idé, men samtlige kommuner havde flere seriøse drøftelser omkring mulighederne, hvilket man f.eks. kan finde materiale om i Borgmesterkontorets arkiv.

Den 24. oktober 1966 mødtes repræsentanter for kommunerne, herunder borgmestre, sognerådsformænd og amtsrådsmedlemmer, for første gang i Vejle for at diskutere sagen. Der var mange argumenter for sådan en sammenslutning. Trekantkommunen ville få 150.000 indbyggere, der havde ét fælles byråd, én centraladministration og en fælles skatteindskrivning. Kommunen ville få større politisk og økonomisk slagkraft over for ministerier. Flere var desuden af dén opfattelse, at Sydjylland manglede et regionscenter for området, der kunne byde den samme storby-service, som Odense, Aarhus og Aalborg ydede for deres opland. Dette ville Trekantkommunen være en løsning på. 

Storkommunen ville bl.a. få adgang til uddannelsesmæssige og kulturelle institutioner, som man ellers måtte rejse efter, og dermed ville man kunne tiltrække og fremme udviklingen for borgerne og for erhvervslivet.

Der var dog også modstandere af idéen. Vejles borgmester Villy Sørensen mente f.eks., at man i det lange løb ville tabe langt mere end hvad man ville vinde. Modstanderne frygtede især at en tidsrøvende administration ville trække tænder ud. Harte-Bramdrup Sognekommune var også imod en trekantkommune. Ifølge sognerådet var det på daværende tidspunkt muligt at få gennemført mange ting hurtigt og effektivt i sognekommunen, men man frygtede at en storkommune ville gøre det vanskeligere at få ført beslutninger ud i livet.

På mødet i Vejle blev det besluttet at der skulle etableres et undersøgelsesudvalg, men før undersøgelserne for alvor kom i gang, blev idéen om Trekantkommunen droppet. Det var især modstanden fra Vejle Kommune, der satte en stopper for det hele. I Kolding endte det i 1970 med en sammenlægning af købstadskommunen og de ni sognekommuner: Eltang-Vilstrup, Dalby, Sønder Bjert, Sønder Stenderup, Vonsild, Seest, Harte-Bramdrup, Alminde og Viuf. Eltang-Vilstrup sognekommune blev allerede sammenlagt med Kolding Kommune d. 1. april 1969.

Foto: Forsiden til bogen om kommunesammenlægningen i Kolding i 1970 af Vilhelm Lønvig. Kolding Stadsarkiv.

Med oktober-stormfloden frisk i erindring, dykker vi i dag ned i de kommunale sager for at se lidt på tidligere tiders oversvømmelser.

I løbet af 1940’erne oplevede man nogle hårde isvintre i Danmark, der besværliggjorde en hel del. Da tøvejret senere begyndte at slå ind, gav det også visse problemer, idet smeltevandet fik vandløbene til at gå over sine bredder. Den 2. marts 1941 var det særligt galt i Kolding, hvor store dele af byen blev oversvømmet pga. de ekstraordinære mængder vand i Kolding Å. I Borgmesterkontorets arkiv finder man flere sagsmapper vedrørende denne hændelse.

Ifølge Falck var der denne dag vandskader omkring 1.000 steder i byen. Vesterbrogade-viadukten og Søndergade var totaloversvømmet, og den nu nedlagte Parcelvej ved Ålegården var meget hårdt ramt. Her fik man op til 65-70 cm. vand i stuerne. På den nærliggende S. Winklers Trikotagefabrik nåede man i sidste øjeblik at redde arkivet op fra kælderen, og på den modsatte side af åen kæmpede man længe for at holde vandet ude af elektricitetsværket. Dette lykkedes ikke helt, da vandet både nåede ind på kontorerne og i maskinhallen.

I den anden ende af byen var den også gal, idet der her var sket et brud på dæmningen for den opstemmede sø vest for Byparken. Derudover var vandføringen fra Marielundssøen til Slotssøen så stærk, at bækken flere steder gik over sine bredder. Oversvømmelserne i denne ende af byen gik især ud over kvarteret omkring Castenskoldsvej. Flere nærliggende virksomheder, så som Margarinefabrikken ’Koldinghus’ og Goriværk, blev beskadiget af vandmasserne. Der blev også rapporteret om mindre oversvømmelser ved Munkensdam, Taubersvej, Strandvejen, Fynsvej og Kongebrogade.

Ud fra sagerne i Borgmesterkontorets arkiv kan man blive klogere på hvordan man gennem tiden har håndteret større oversvømmelser i Kolding. En stor del af sagerne fra 1941 omhandler den erstatning, som mange hus- og virksomhedsejere efterfølgende søgte af kommunen. Nogle mente at man fra kommunens side burde have været bedre rustet mod sådan en oversvømmelse, idet man havde oplevet en lignende hændelse så sent som d. 9. januar 1939. Et andet kritikpunkt lød på, at beredskabet kom alt for sent i gang. Falck og Zonen havde nemlig været på en øvelse med Civilbeskyttelsen, så de ankom først til byen da øvelsen var overstået.

Dagens foto viser oversvømmelsen ved Vesterbrogade-viadukten d. 2. marts 1941. Fotograf: Knudsen & Jochumsen.

Hos stadsarkivet findes der flere samlinger fra nogle af de arkitekter, der har haft en stor indflydelse på Kolding og omegn gennem tiden. Her kan der bl.a. nævnes Ernst Petersen, Poul Mogensen, Søren Nissen og Børge Rasmussen.

Endnu et eksempel er arkitekt og konstruktør Sigurd Madsen (1904-1984). Han var søn af snedkermester Povl Madsen, som var landskendt for sin virksomhed i Dons, der fremstillede gymnastikredskaber. Sigurd gik delvist i faderens fodspor ved at gennemgå en læretid som tømrer, men med interesse for større foretagender læste han senere til arkitekt.

I midten af 1930'erne startede Sigurd Madsen en tegnestue i Låsbygade. Hans byggerier tog udgangspunkt i traditionel dansk byggeskik og fulgte udviklingen i funktionalistisk retning, hvor nye og billigere materialer gjorde sig gældende.

Gennem årene løste Sigurd Madsen mange bygningsopgaver i Kolding og omegn. Især skoleområdet var hans speciale. Det drejede sig bl.a. om arbejde ved Sdr. Vang Skole, Riis Toft Skole og Aalykkeskolen. Derudover var han involveret i opførelsen af skoler i bl.a. Bække, Bølling, Egtved, Eltang, Sdr. Andst, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vejstrup og Vester Nebel.

Sigurd Madsen specialiserede sig også i opførelsen af mejerier, og i hans arkiv finder man således tegninger af over 30 forskellige mejerier.
Sideløbende med sin tegnestue videreførte han faderens fabrikation af gymnastikredskaber, ligesom han var konstruktør ved Teknisk Skole i Kolding.

I Sigurd Madsens arkiv finder man en omfattende mængde arkitekttegninger af villaer, gårde, små og store virksomheder samt kommunale ejendomme fra hele landet. Man finder også tegninger af projekter så som etablering af et dækningsrum for 12 personer fra besættelsen, eller design af gravsten og køkkenredskaber.

Inden Sigurd Madsen gik på pension i midten af 1970’erne, samarbejdede han i de sidste år med sønnen, arkitekt Jens Madsen, om en række byggerier, her bl.a. opførelsen af Aktivbanken i Kolding.

Foto: Tegning af Sdr. Vang Skole fra Sigurd Madsens arkiv. Kolding Stadsarkiv.

I Stadsarkivet samler vi historien om den politiske og administrative udvikling i Kolding. Arkivet er fyldt med 160 års historie fra Kolding og de tidligere sogne og kommuner rundt om Kolding.

Den politiske og administrative organisering har ændret sig i takt med samfundet og i dag er kommunerne store arbejdspladser der løser mange forskellige arbejdsopgaver.

Siden 1841 hvor man fik lokalt selvstyre har der været kommissioner og udvalg, men i 1900-tallet voksede antallet af opgaver og dermed også antallet af udvalg, kommissioner, nævn mm.

I 1909 havde man i Kolding atten stående udvalg bl.a. ”udvalget for de populære foredrag”, så udvalgenes opgaver var meget forskellige. Beslutningen om, hvornår noget er et udvalg, en kommission eller et nævn har også udviklet sig i takt med samfundets udvikling, og ofte er en kommission med tiden blevet til et udvalg.

Der er også udvalg der med tiden er blevet afviklet. I 1946 havde man bl.a. Mælkeudvalget og Udvalget for Folkebade og kort efter krigen også et udvalg for befolkningens forsyning med kartofler og flæsk.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 fik kommunerne en større administrativ opgave og kommunerne fik større selvstændige forvaltninger og ofte tilknyttet til et udvalg.

I dag har vi i Kolding Kommune ti udvalg. Kigger man på udvalgenes opgaver kan man se, at nogle udvalg dækker over opgaver der har eksisteret i mange år, mens andre taler ind i de temaer som fylder meget i nutiden såsom bæredygtighed.

Kolding Stadsarkiv har ca. 100 hyldemeter i arkivet, som udelukkende er protokoller fra de mange forskellige udvalg i Kolding Kommune og forgængerkommuner. Stadsarkivet får løbende forespørgsler fra Kolding Kommune omkring beslutninger fra ét af de mange udvalg som er opbevaret i arkivet.

I dag tager vi endnu engang fat i ét af de mange projekter, der aldrig blev ført ud i livet. Denne gang bevæger vi os ud til Sdr. Stenderup, hvor man i sognekommunes arkiv finder en interessant sag fra starten af 1940’erne.

I marts 1942 henvendte Stenderup Strand & Omegns Fiskeriforening sig til Sdr. Stenderup Sogneråd, idet man havde store planer om at etablere en fiskerihavn ved Gl. Ålbo. Fiskeriforeningen talte omkring 30 fiskere, der var bosat langs kysten. Fiskeri fra kysten var besværligt. Fiskerne var tvunget til at trække bådene på land efter dagens arbejde, og så kunne de være afskåret fra at fiske i vintermånederne. Med en fiskerihavn ville de derimod kunne beholde bådene i vandet, og fiske så godt som hele året.

Havneprojektet byggede på nogle gamle planer fra 1929-1930, hvor sognekommunen dengang ønskede at etablere en anløbsbro ved Gl. Ålbo. Dengang strandede planerne, da man ikke kunne rejse nok midler.

Projektet i 1942 ville løbe op i ca. 160.000 kr. (i dag omkring 4 mio. kr.), og fiskeriforeningen regnede med at de selv kunne indsamle 40.000 kr. Med henvendelsen til sognekommunen håbede foreningen at kunne få et tilskud på 25-30.000 kr., ligesom man håbede på, at sognekommunen fremover ville stå for havnens årlige vedligeholdelse. Man regnede desuden med at kunne få tilskud fra både staten og amtet, ligesom man satsede på at få havneprojektet anerkendt efter loven om igangsættelse af offentlige arbejder til afhjælpning af arbejdsløshed.

En anden aktør i projektet var arkitekt Kristian Bramsen, der var født i Sdr. Stenderup Sogn. Selvom han havde sit virke i København, var han meget optaget af udviklingen på hjemstavnen. Allerede i 1937 begyndte han at arbejde på en byplan for en fiskerby ved Gl. Ålbo. Da havneprojektet kom på banen i 1942, fandt Bramsen sine planer frem igen. Han udarbejdede et skitseforslag til en bebyggelsesplan i forbindelse med den nye havn, som han sendte til sognekommunen. Bramsens bysamfund skulle bl.a. bestå af boliger til fisker-familierne, en købmandsforretning og et torv, hvor beboerne kunne samles. Der var tale om en fiskerihavn, men ifølge Bramsen kunne havnen f.eks. også benyttes til udskibning af træ fra Stenderupskovene. Havnen skulle derfor kunne besejles af større fartøjer, ligesom det var oplagt, at der blev etableret et savværk ved havnen.

Men ak. Som bekendt blev der aldrig etableret en fiskerihavn ved Gl. Ålbo. Tårnhøje priser og materialemangel under den igangværende verdenskrig satte en effektiv stopper for planerne. Efter krigen skulle der spares penge, og med tiden døde fiskeriet langsomt ud ved Gl. Ålbo. I dag finder man Gl. Ålbo Camping dér, hvor fiskerboligerne skulle placeres ifølge arkitekt Bramsen.

På dagens foto ses et udsnit af Kristian Bramsens planer for en fiskerby ved Gl. Ålbo. Fra Sdr. Stenderup Sognekommunes arkiv. Kolding Stadsarkiv.

I dag dykker vi ned i børnehjemmet Tinghøjs arkiv.

Den 2. november 1888 blev Kolding Børnehjem indviet i Kralundsgade (i dag Sct. Michaels Gade). Det private børnehjem var oprindeligt beregnet til hjemløse piger fra 2-års alderen, og der var i starten plads til 10 børn. Købmand B. Aagaard, der var medlem af børnehjemmets bestyrelse, solgte et hus med have til det nye børnehjem, som han lod henstå rentefrit i 5 år. Velvillige borgere samlede penge ind til oprettelsen af børnehjemmet, ligesom der f.eks. blev afholdt teater til fordel for hjemmet.

Senere måtte der også bo drenge på hjemmet. I 1937 boede der således 14 drenge og piger på Kolding Børnehjem. I slutningen af 1930’erne blev det besluttet, at der skulle opføres et helt nyt børnehjem i byen. På trods af at børnehjemmet løbende var blevet udvidet, havde det længe været overbelagt. Det nye børnehjem skulle opføres på Tingvejen 6, og det skulle stå klar til 50-års jubilæet i 1938. Kolding Kommune skænkede grunden samt 10.000 kr. til hjemmets opførelse.

På det nye børnehjem, der sidenhen gik under navnet Børnehjemmet Tinghøj, var der plads til op mod 25 børn i alderen 2-14 år. I kælderetagen var der køkken, spisesal, spisekammer, vaske- og fyrrum. I stueetagen havde forstanderen privatbolig, ligesom der var dagligstue, opholdsrum og legerum for børnene. På øverste etage var der soverum og badeværelser.

Senere blev børnehjemmet en afdeling under Kolding Børne og ungdomspension (Afdeling Tinghøj). Børnehjemmet delte her administration og forstander med Afdeling Fuglehøj på Dyrehavevej 101.

Tinghøjs arkiv består af en lang række sager. Her er stambøger og sagsakter på børnene, materiale vedrørende bidragsydere til hjemmet, byggesager, regnskaber, forhandlingsprotokoller og meget andet, der dokumenterer driften og hverdagen på børnehjemmet gennem tiden.

Foto: Børnehjemmet Tinghøj i 1949. Ukendt fotograf. Kolding Stadsarkiv.

En kort historie om byfornyelse i Kolding.

I 1977 vedtog man i Kolding byplanvedtægt 00. Byplanvedtægten blev vedtaget på baggrund af en række forarbejder og en byrådsbeslutning fra 1973, hvor byrådet besluttede at styrke bykernen som boligområde gennem bevarende boligsanering. Saneringsarbejdet handlede bl.a. om at få de små baggårdsvirksomheder flyttet uden for byen.

Kolding Kommune opkøbte sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne mange grunde i byen med henblik på nedrivning. Formålet var bl.a. at gøre plads til nye veje, som Vestre Ringgade, samt at gøre plads til centerudbygningen. Byfornyelse stod højt på dagsordenen i Kolding fra slutningen af 1950’erne, men byplanlægningen i Kolding var i lang tid præget af de uopklarede spørgsmål om mulige vejlinjeføringer i og uden for byen. Desuden var der spørgsmålet om den nye Lillebæltsbros placering og motorvejen i nord- og sydgående retning. I 1960’erne var et af forslagene bl.a. en motorvejsforbindelse over Kolding fjord.

I byfornyelsesarbejdet måtte man kæmpe mod borgernes skepsis over for kommunens mangeårige nedrivningspolitik. Fra kommunal side var der dog politisk enighed om de fleste af saneringsplanerne og man fik begyndt på en saneringsplan hvert år. Byfornyelsesarbejdet i Kolding Kommune fyldte meget i 1970’erne og 1980’erne og involverede mange instanser i den kommunale administration. Kolding Stadsarkiv har derfor flere arkiver der indeholder materiale om byfornyelse, forarbejder og fotos der dokumenterer disse projekter.

Foto: Kort benyttet i forbindelse med byfornyelsesarbejdet, Teknisk Forvaltning, Kolding Stadsarkiv.

Arkivets mange samlinger omhandler ikke kun sager, der blev ført ud i livet. Planer og visioner, der kun nåede til tegnebrættet, er i mange tilfælde også bevaret. Disse sager kan i dag bl.a. fungere som inspiration til nye projekter.

Dykker man f.eks. ned i Stads- og havneingeniørens arkiv, kan man ofte støde på spændende idéer, der af forskellige årsager blev kasseret i sidste ende. I slutningen af 1930’erne blev der eksempelvis arbejdet på at få en svømmehal til byen. På dette tidspunkt eksisterede der kun et friluftsbad på Kolding Fjords sydside (opført i 1920), men der var et behov for flere muligheder. Sommerens få måneder var ikke tilstrækkelig for de badeglade Koldingensere, og i nogle perioder var det slet ikke muligt at bade i fjorden pga. kloakkernes forurening af badevandet.

Planerne for en kommende svømmehal med tilhørende friluftsbad fandt sted i årene 1937-1942. Den skulle placeres i området ved Ålegården og Vesterbrogade-broen – klods op ad Kolding Å. Her ville svømmehallen først og fremmest være placeret tæt på centrum og flere af byens skoler, men placeringen havde også en anden praktisk årsag. Vandet til bassinerne skulle indpumpes fra åen efter at have gennemgået en passende renselsesproces. Derudover ville man udnytte at Kolding Elektricitetsværk kun lå et stenkast derfra. Det var nemlig ønsket, at man kunne benytte det opvarmede kølevand fra værket til opvarmning af svømmehallen.

Ud over at bestå af en indendørs og en udendørs afdeling, ville svømmehallen have renselsesbade og en barber- og frisørsalon. Bygningen skulle indeholde omklædningsrum, skyllerum, toiletter, billetsalg og en kiosk. Derudover ville der være en mindre lejlighed til bademesteren. Inde i svømmehallen skulle der desuden være tribuner med plads til 400 tilskuere, så der også kunne arrangeres svømmestævner.

Men planerne om en ny og moderne svømmehal blev dog aldrig ført ud i livet. Det var sandsynligvis verdenskrigen, der kom i vejen, hvor der hverken var økonomi eller byggematerialer til den slags byggeri. Først i 1954 skete der noget på badefronten, da der blev etableret et friluftsbad i Kolding. Nu var der dog tale om en helt anden placering, nemlig i Hospitalsgade, hvor Slotsøbadet senere kom til (1994).

Foto: Tegninger fra projektet om en svømmehal og friluftsbad ved Kolding Å. Stads- og havneingeniørens Arkiv. Kolding Stadsarkiv.

I inspirationskataloget for skoleåret 23/24 er der flere nye undervisningstilbud. Heriblandt to nyudviklede forløb til indskolingen. Forløbene er skabt i samarbejde med en række indskolingslærere fra Sdr. Vang Skole, Bakkeskolen, Lyshøjskolen og Ødis skole samt Nicolai for børn. Læs eller download hele kataloget her

I kataloget kan du som lærer også gøre brug af flere gennemprøvede forløb, som der fortsat er stor efterspørgsel på, men også til mellemtrinnet og udskolingen er der ny inspiration. Ligesom man allerede nu kan tilmelde sin klasse til det årlige Skamlingsbankeevent dagen før Kr. Himmelfart. 

Gennem tiden har Kolding ad flere omgange været udfordret af boligmangel. Det kunne særligt mærkes i krisetiderne omkring 1. og 2. Verdenskrig, hvor tårnhøje priser og materialemangel herskede.

På trods af omstændighederne gjorde Kolding Kommune meget for at løse problemerne, dels ved at indrette boliger i eksisterende bygninger, og dels ved at opføre nye bygninger – nogle billigere opført end andre. I 1918 købte kommunen f.eks. et gammelt uldspinderi på Vejlevej, som man omdannede til husvildebolig, og i 1920 blev de såkaldte Havneboliger opført på hjørnet af Caspar Müllers Gade og Østerbrogade. Denne træbygning var i ét plan og rummede ét- og toværelses lejligheder. Der var hverken toilet eller indlagt vand i Havneboligerne, der først blev nedlagt i 1973. Frem til 1922 blev det til omkring 300 nye kommunale boliger.

Med Husvilde-sagerne i Borgmesterarkivet er det muligt at få et indblik i det omfattende arbejde, der lå bag kommunens forsøg på at løse tidligere tiders boligproblemer. Samlingen er en spændende kilde til en tid, hvor relativt mange mennesker stod uden tag over hovedet.

Størstedelen af sagerne i samlingen stammer fra besættelsesårene. I disse år blev kommunen især udfordret ved at den tyske værnemagt i stor stil beslaglagde skoler, forsamlingshuse m.m., der ellers var gode alternativer som midlertidige boliger for husvilde. Det lykkedes dog stadig at indrette visse bygninger til beboelse. Hvidsminde Skole ved Fynsvej kom f.eks. til at huse fire familier, Forskolen i Blæsbjerggade husede 13 familier, og i Den apostolske kirke på Lykkegårdsvej boede der seks familier. Kommunen opførte også nye boliger under besættelsen. I løbet af 1943 var 68 lejligheder således undervejs, her bl.a. ved Vifdam, Ottosgade, Læssøegade, Skovvejen og Borgmestervangen.

Krigsafslutningen betød ikke en løsning på boligmanglen med det samme. Der skulle gå flere år før man igen kunne følge med. I slutningen af krigen var et meget stort antal tyske flygtninge indkvarteret i værnemagtens barakker rundt om i byen. I takt med at flygtningene rejste hjem til Tyskland, blev disse barakker anvendt som husvildeboliger. Her kan der f.eks. nævnes barakkerne i den såkaldte Petersbjerggårdlejr, der lå ved nuværende Baldersvej. Lejrens barakker, der ses på billedet, fungerede som husvildeboliger fra 1948 til 1956.

I arkivmagasinet på Nytorv bevarer Kolding Stadsarkiv en lang række arkiver der indeholder materiale om byplanlægning, byudvikling og byfornyelsesprojekter.

Et nyt rådhus er der blevet talt om med mellemrum, men i slutningen af 1960’erne blev der udarbejdet en rapport omkring udviklingen af Bredgade og Torvegade. Allerede i 1964 var der udskrevet en arkitektkonkurrence på et nyt rådhus, og nogle år senere nedsatte kommunen to udvalg, der med udgangspunkt i vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen skulle arbejde videre med ideerne for et nyt rådhus. De to udvalg hed Administrationsudvalget og Fritidsaktivitetsudvalget.

Administrationsudvalget kom frem til den konklusion, at der var behov for 6500 m2 til den kommunale administration. Forudsætningen var, at alle kommunale ansatte blev samlet i én bygning. Der var planer om en ny byrådssal og udvalgsværelser, men først i projektets 2. etape. Først skulle der etableres et center på 6500 m2 til den kommunale administration. Der skulle bygges i tre etager og det eksisterende rådhus skulle i forbindelse med 2. etape omdannes til et hus for kultur- og fritidsaktiviteter.

Fritidsaktivitetsudvalget tog i deres arbejde bl.a. udgangspunkt i et ønske fra Arbejdernes Forsamlingsbygning om lokaler, der skulle indeholde et større teater, en restaurant og en mindre sal foruden mødelokaler. Der skulle også være plads til en biograf, en biblioteksfilial og et mindre kunstmuseum.

Under det efterfølgende skitseprojekteringsarbejde fandt man frem til, at et projekt på ét så velbeliggende areal i bykernen burde indeholde andre funktioner end den offentlige administration. Dette førte til en principvedtagelse i byrådet i december 1968 af et skitseprojekt, der rummede ca. 11.000 m2 til offentlig administration, ca. 13.000 m2 til detailhandel og ca. 4.000 m2 til kulturelle formål.

Planerne blev aldrig til noget, men området kender vi i dag som Midtgården samt den erhverv og detailhandel, som ligger langs Bredgades vestre side.  

Kolding Stadsarkiv - herunder Skoletjenesten Kolding - foretager lejlighedsvis fotografering og videooptagelser i forbindelse med forløb og arrangementer, som Kolding Stadsarkiv står bag. Vi bruger billederne og videoerne til at oplyse om Kolding Stadsarkiv og Skoletjenesten Koldings virksomhed, og offentliggør dem bl.a. på Kolding Stadsarkivs hjemmeside, sociale medier og i pressemeddelelser.

Det gør vi med hjemmel i Databeskyttelsesforordningen Artikel 6, litra e.

Hvis du ikke ønsker at bliver fotograferet eller optaget på film, kan du altid gøre fotograf og/eller personalet opmærksom på dette. Bliver du fotograferet uden dit vidende, og ønsker du at få fjernet et billede af dig, kan du altid kontakte Kolding Stadsarkiv, som vil respektere din anmodning.