Nyheder

I dag dykker vi ned i børnehjemmet Tinghøjs arkiv.

Den 2. november 1888 blev Kolding Børnehjem indviet i Kralundsgade (i dag Sct. Michaels Gade). Det private børnehjem var oprindeligt beregnet til hjemløse piger fra 2-års alderen, og der var i starten plads til 10 børn. Købmand B. Aagaard, der var medlem af børnehjemmets bestyrelse, solgte et hus med have til det nye børnehjem, som han lod henstå rentefrit i 5 år. Velvillige borgere samlede penge ind til oprettelsen af børnehjemmet, ligesom der f.eks. blev afholdt teater til fordel for hjemmet.

Senere måtte der også bo drenge på hjemmet. I 1937 boede der således 14 drenge og piger på Kolding Børnehjem. I slutningen af 1930’erne blev det besluttet, at der skulle opføres et helt nyt børnehjem i byen. På trods af at børnehjemmet løbende var blevet udvidet, havde det længe været overbelagt. Det nye børnehjem skulle opføres på Tingvejen 6, og det skulle stå klar til 50-års jubilæet i 1938. Kolding Kommune skænkede grunden samt 10.000 kr. til hjemmets opførelse.

På det nye børnehjem, der sidenhen gik under navnet Børnehjemmet Tinghøj, var der plads til op mod 25 børn i alderen 2-14 år. I kælderetagen var der køkken, spisesal, spisekammer, vaske- og fyrrum. I stueetagen havde forstanderen privatbolig, ligesom der var dagligstue, opholdsrum og legerum for børnene. På øverste etage var der soverum og badeværelser.

Senere blev børnehjemmet en afdeling under Kolding Børne og ungdomspension (Afdeling Tinghøj). Børnehjemmet delte her administration og forstander med Afdeling Fuglehøj på Dyrehavevej 101.

Tinghøjs arkiv består af en lang række sager. Her er stambøger og sagsakter på børnene, materiale vedrørende bidragsydere til hjemmet, byggesager, regnskaber, forhandlingsprotokoller og meget andet, der dokumenterer driften og hverdagen på børnehjemmet gennem tiden.

Foto: Børnehjemmet Tinghøj i 1949. Ukendt fotograf. Kolding Stadsarkiv.

En kort historie om byfornyelse i Kolding.

I 1977 vedtog man i Kolding byplanvedtægt 00. Byplanvedtægten blev vedtaget på baggrund af en række forarbejder og en byrådsbeslutning fra 1973, hvor byrådet besluttede at styrke bykernen som boligområde gennem bevarende boligsanering. Saneringsarbejdet handlede bl.a. om at få de små baggårdsvirksomheder flyttet uden for byen.

Kolding Kommune opkøbte sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne mange grunde i byen med henblik på nedrivning. Formålet var bl.a. at gøre plads til nye veje, som Vestre Ringgade, samt at gøre plads til centerudbygningen. Byfornyelse stod højt på dagsordenen i Kolding fra slutningen af 1950’erne, men byplanlægningen i Kolding var i lang tid præget af de uopklarede spørgsmål om mulige vejlinjeføringer i og uden for byen. Desuden var der spørgsmålet om den nye Lillebæltsbros placering og motorvejen i nord- og sydgående retning. I 1960’erne var et af forslagene bl.a. en motorvejsforbindelse over Kolding fjord.

I byfornyelsesarbejdet måtte man kæmpe mod borgernes skepsis over for kommunens mangeårige nedrivningspolitik. Fra kommunal side var der dog politisk enighed om de fleste af saneringsplanerne og man fik begyndt på en saneringsplan hvert år. Byfornyelsesarbejdet i Kolding Kommune fyldte meget i 1970’erne og 1980’erne og involverede mange instanser i den kommunale administration. Kolding Stadsarkiv har derfor flere arkiver der indeholder materiale om byfornyelse, forarbejder og fotos der dokumenterer disse projekter.

Foto: Kort benyttet i forbindelse med byfornyelsesarbejdet, Teknisk Forvaltning, Kolding Stadsarkiv.

Arkivets mange samlinger omhandler ikke kun sager, der blev ført ud i livet. Planer og visioner, der kun nåede til tegnebrættet, er i mange tilfælde også bevaret. Disse sager kan i dag bl.a. fungere som inspiration til nye projekter.

Dykker man f.eks. ned i Stads- og havneingeniørens arkiv, kan man ofte støde på spændende idéer, der af forskellige årsager blev kasseret i sidste ende. I slutningen af 1930’erne blev der eksempelvis arbejdet på at få en svømmehal til byen. På dette tidspunkt eksisterede der kun et friluftsbad på Kolding Fjords sydside (opført i 1920), men der var et behov for flere muligheder. Sommerens få måneder var ikke tilstrækkelig for de badeglade Koldingensere, og i nogle perioder var det slet ikke muligt at bade i fjorden pga. kloakkernes forurening af badevandet.

Planerne for en kommende svømmehal med tilhørende friluftsbad fandt sted i årene 1937-1942. Den skulle placeres i området ved Ålegården og Vesterbrogade-broen – klods op ad Kolding Å. Her ville svømmehallen først og fremmest være placeret tæt på centrum og flere af byens skoler, men placeringen havde også en anden praktisk årsag. Vandet til bassinerne skulle indpumpes fra åen efter at have gennemgået en passende renselsesproces. Derudover ville man udnytte at Kolding Elektricitetsværk kun lå et stenkast derfra. Det var nemlig ønsket, at man kunne benytte det opvarmede kølevand fra værket til opvarmning af svømmehallen.

Ud over at bestå af en indendørs og en udendørs afdeling, ville svømmehallen have renselsesbade og en barber- og frisørsalon. Bygningen skulle indeholde omklædningsrum, skyllerum, toiletter, billetsalg og en kiosk. Derudover ville der være en mindre lejlighed til bademesteren. Inde i svømmehallen skulle der desuden være tribuner med plads til 400 tilskuere, så der også kunne arrangeres svømmestævner.

Men planerne om en ny og moderne svømmehal blev dog aldrig ført ud i livet. Det var sandsynligvis verdenskrigen, der kom i vejen, hvor der hverken var økonomi eller byggematerialer til den slags byggeri. Først i 1954 skete der noget på badefronten, da der blev etableret et friluftsbad i Kolding. Nu var der dog tale om en helt anden placering, nemlig i Hospitalsgade, hvor Slotsøbadet senere kom til (1994).

Foto: Tegninger fra projektet om en svømmehal og friluftsbad ved Kolding Å. Stads- og havneingeniørens Arkiv. Kolding Stadsarkiv.

I inspirationskataloget for skoleåret 23/24 er der flere nye undervisningstilbud. Heriblandt to nyudviklede forløb til indskolingen. Forløbene er skabt i samarbejde med en række indskolingslærere fra Sdr. Vang Skole, Bakkeskolen, Lyshøjskolen og Ødis skole samt Nicolai for børn. Læs eller download hele kataloget her

I kataloget kan du som lærer også gøre brug af flere gennemprøvede forløb, som der fortsat er stor efterspørgsel på, men også til mellemtrinnet og udskolingen er der ny inspiration. Ligesom man allerede nu kan tilmelde sin klasse til det årlige Skamlingsbankeevent dagen før Kr. Himmelfart. 

Gennem tiden har Kolding ad flere omgange været udfordret af boligmangel. Det kunne særligt mærkes i krisetiderne omkring 1. og 2. Verdenskrig, hvor tårnhøje priser og materialemangel herskede.

På trods af omstændighederne gjorde Kolding Kommune meget for at løse problemerne, dels ved at indrette boliger i eksisterende bygninger, og dels ved at opføre nye bygninger – nogle billigere opført end andre. I 1918 købte kommunen f.eks. et gammelt uldspinderi på Vejlevej, som man omdannede til husvildebolig, og i 1920 blev de såkaldte Havneboliger opført på hjørnet af Caspar Müllers Gade og Østerbrogade. Denne træbygning var i ét plan og rummede ét- og toværelses lejligheder. Der var hverken toilet eller indlagt vand i Havneboligerne, der først blev nedlagt i 1973. Frem til 1922 blev det til omkring 300 nye kommunale boliger.

Med Husvilde-sagerne i Borgmesterarkivet er det muligt at få et indblik i det omfattende arbejde, der lå bag kommunens forsøg på at løse tidligere tiders boligproblemer. Samlingen er en spændende kilde til en tid, hvor relativt mange mennesker stod uden tag over hovedet.

Størstedelen af sagerne i samlingen stammer fra besættelsesårene. I disse år blev kommunen især udfordret ved at den tyske værnemagt i stor stil beslaglagde skoler, forsamlingshuse m.m., der ellers var gode alternativer som midlertidige boliger for husvilde. Det lykkedes dog stadig at indrette visse bygninger til beboelse. Hvidsminde Skole ved Fynsvej kom f.eks. til at huse fire familier, Forskolen i Blæsbjerggade husede 13 familier, og i Den apostolske kirke på Lykkegårdsvej boede der seks familier. Kommunen opførte også nye boliger under besættelsen. I løbet af 1943 var 68 lejligheder således undervejs, her bl.a. ved Vifdam, Ottosgade, Læssøegade, Skovvejen og Borgmestervangen.

Krigsafslutningen betød ikke en løsning på boligmanglen med det samme. Der skulle gå flere år før man igen kunne følge med. I slutningen af krigen var et meget stort antal tyske flygtninge indkvarteret i værnemagtens barakker rundt om i byen. I takt med at flygtningene rejste hjem til Tyskland, blev disse barakker anvendt som husvildeboliger. Her kan der f.eks. nævnes barakkerne i den såkaldte Petersbjerggårdlejr, der lå ved nuværende Baldersvej. Lejrens barakker, der ses på billedet, fungerede som husvildeboliger fra 1948 til 1956.

I arkivmagasinet på Nytorv bevarer Kolding Stadsarkiv en lang række arkiver der indeholder materiale om byplanlægning, byudvikling og byfornyelsesprojekter.

Et nyt rådhus er der blevet talt om med mellemrum, men i slutningen af 1960’erne blev der udarbejdet en rapport omkring udviklingen af Bredgade og Torvegade. Allerede i 1964 var der udskrevet en arkitektkonkurrence på et nyt rådhus, og nogle år senere nedsatte kommunen to udvalg, der med udgangspunkt i vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen skulle arbejde videre med ideerne for et nyt rådhus. De to udvalg hed Administrationsudvalget og Fritidsaktivitetsudvalget.

Administrationsudvalget kom frem til den konklusion, at der var behov for 6500 m2 til den kommunale administration. Forudsætningen var, at alle kommunale ansatte blev samlet i én bygning. Der var planer om en ny byrådssal og udvalgsværelser, men først i projektets 2. etape. Først skulle der etableres et center på 6500 m2 til den kommunale administration. Der skulle bygges i tre etager og det eksisterende rådhus skulle i forbindelse med 2. etape omdannes til et hus for kultur- og fritidsaktiviteter.

Fritidsaktivitetsudvalget tog i deres arbejde bl.a. udgangspunkt i et ønske fra Arbejdernes Forsamlingsbygning om lokaler, der skulle indeholde et større teater, en restaurant og en mindre sal foruden mødelokaler. Der skulle også være plads til en biograf, en biblioteksfilial og et mindre kunstmuseum.

Under det efterfølgende skitseprojekteringsarbejde fandt man frem til, at et projekt på ét så velbeliggende areal i bykernen burde indeholde andre funktioner end den offentlige administration. Dette førte til en principvedtagelse i byrådet i december 1968 af et skitseprojekt, der rummede ca. 11.000 m2 til offentlig administration, ca. 13.000 m2 til detailhandel og ca. 4.000 m2 til kulturelle formål.

Planerne blev aldrig til noget, men området kender vi i dag som Midtgården samt den erhverv og detailhandel, som ligger langs Bredgades vestre side.