En stak gamle, indbundne slægtsbøger med titlerne »Slægten FRANDSEN« og »Math. Christensen: En slægt af slesvigere« synlige på ryggen.

Slægtsforskning

Slægtsforskning

Slægtsforskning er i løbet af de sidste ti år blevet meget mere tilgængeligt i kraft af internettet og arkivernes udvikling samt de mange frivillige kræfters arbejde med gøre materiale tilgængeligt online. Her på siden kan du læse om nogle af de arkivalier, som Kolding Stadsarkiv råder over, som kan hjælpe dig videre i din slægtsforskning. Hvis du gerne vil i gang med at slægtsforske og er forvirret over, hvor du starter, så anbefaler vi, at du følger linket "Kom i gang med slægtsforskning". Skulle du alligevel brænde inde med spørgsmål eller har brug for hjælp til at finde noget i en kirkebog, så skriv gerne til arkiv@kolding.dk
Flere ældre slægtsbøger ligger stablet, og den åbne bog har overskriften »Stamtavle over Slægten Bav[n] fra den nordlige del af Koldingegnen«.
Flere håndskrevne postkort ligger oven på hinanden, med frimærker og poststempler samt overskriften »Kolding Planteskole (Th. Olsen)«.

Hvor kan jeg starte?

Danske Slægtsforskere har udarbejdet en vejledningsside for dig, der gerne vil i gang med slægtsforskning. Her får du en god introduktion til, hvordan du arbejder systematisk med de oplysninger, du finder, og hvad du konkret kan få ud af kilder som kirkebøger og folketællinger. Det er et oplagt sted at begynde. Klik videre her og se, hvordan du selv kan komme i gang med slægtsforskningen. 

Kom i gang
Sort-hvidt portræt af en ældre kvinde med briller og mønstret bluse.

Ingrid Bruuns arkiv

Ingrid Bruun (1914–1985) var lokalhistoriker og engageret slægtsforsker med stor interesse for Koldings historie og dens mennesker. I hendes arkiv findes omhyggelige afskrifter af kirkebøger fra sognene i Kolding Kommune, der dækker perioden 1635–1881.

Disse afskrifter udgør en værdifuld kilde for både slægtsforskere og historisk interesserede, da de gør det lettere at læse og forstå de originale kirkebøger, som ofte kan være vanskelige at tyde.

Kolding Stadsarkiv har digitaliseret Ingrid Bruuns transskriptioner, som nu er frit tilgængelige online. Du kan søge i hendes afskrifter via dette link. 

Se Bruuns afskrifter her
Skærmbillede af arkiv.dk med et sepiafarvet bannerfoto fra Galten Apotek, 1940, over et søgefelt og billedkort med udvalgte historier og guides til sted, person og emne.

Søg i arkiv.dk

Stadsarkivet råder over en stor samling af bl.a. interviews, biografier, fotos, udklip og breve fra borgere i Kolding Kommune. Dem har du mulighed for hjemme at fremsøge en beskrivelse af i Arkiv.dk. Hvis du har brug for hjælp til at søge eller hvis du er i tvivl, om du har fundet alt, er du altid meget velkommen til at skrive, ringe eller møde frem i vores Historisk Værksted på arkivet i åbningstiden.
Søg i samlingerne
Grafisk logo med teksten “ARKIVFINDER” og ikoner for arkivmateriale, personer, bøger og dokumenter.

Søg i Arkivfinder

Arkivfinder er arkivets søgeportal for kommunale arkivalier. Kommunale arkivalier kan være alt fra skolernes arkiver til byggesager og diskussioner i byrådet. Hvis du har brug for hjælp til at søge eller hvis du er i tvivl, om du har fundet alt, er du altid meget velkommen til at skrive, ringe eller møde frem i vores Historisk Værksted på arkivet i åbningstiden.

Søg i Arkivfinder

Portrætfotos

Mange slægtsforskere er på jagt efter portrætter af deres slægtninge. På Kolding Stadsarkiv har vi digitaliseret to store portrætsamlinger, hvor du kan søge om du finder din slægtning.

Portrætfotosamlinger

Sort-hvidt portræt af en ældre mand og kvinde, der sidder ved siden af hinanden i traditionelt tøj.

P. Aagaards fotografsamling

Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard etablerede sig i 1857 som Koldings første fotograf på Rendebanen.

Udforsk samling
Sort-hvidt portræt af en kvinde og et barn ved siden af en hund, der ligger på en udsmykket piedestal.

A. Hoffgaards fotografsamling

Andreas Sophus Emil Hoffgaard etablerede sig som fotograf i Kolding med atelier i Jernbanegade 4 i perioden 1891-1903.

Udforsk samling
Andre databaser
Her har vi samlet en række gode links til databaser, som du muligvis kan bruge i din slægtsforskning.
Gode links til slægtsforskning