Ophavsretslovens centrale princip er, at den, der har skabt et værk, har eneret til det og til at fremstille kopier af det. Derfor er det afgørende, hvis man ønsker at benytte et værk (fx. foto) til andet end privat brug, at man har ophavsretshaverens tilladelse til det.
I loven skelner man mellem "fotografiske værker" og "fotografiske billeder". For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, og det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats. En tommelfingerregel siger, at billeder taget af professionelle fotografer er værker. Ophavsretten til fotografiske værker varer indtil 70 år efter fotografens dødsår.
Nogle af de fotografiske værker, som ligger i arkivets samlinger, har arkivet fået tilladelse til at benytte som frie værker. Det vil sige, det er arkivet, som bestemmer betingelserne for brug, indtil det er fri for ophavsret. På arkivet vil vi altid give en så fri brug som mulig. Andre værker er det stadig ophavsretshaveren, der bestemmer. Det kan både være fotografen selv eller slægtninge, men i andre tilfælde er det rettighedsorganisationerne; VISDA og COPYDAN, der varetager ophavsretshavernes interesser.