Gå til indhold
Arkivalier private

Deltag

Aflevering til arkivet

Har du spændende lokalhistorisk materiale derhjemme, som du gerne vil aflevere? Læs mere her for at finde ud af hvordan.

Hvorfor aflevere?

Breve 1014

Kolding Stadsarkiv er et kommunalt arkiv, hvilket betyder, at Kolding Kommune skal aflevere en stor del af deres sager til os. Men det dækker kun en del af historien. Privatpersoner, foreninger og virksomheder har ikke på samme vis pligt til at aflevere til arkiverne. 

Det betyder, at store dele af hverdagshistorien risikerer at gå tabt, hvis den ikke bliver afleveret til arkiv. Mange af de arkivalier, som er mest benyttet på arkivet, er afleveret af privatpersoner. Vi er derfor altid interesseret i at høre om du har noget relevant, som har tilknytning til Kolding Kommune.

IMG 3785

Vil du aflevere?

Her kan du læse mere om, hvordan du kan aflevere materiale.

For at kunne dokumentere og bevare hverdagshistorien har vi på Kolding Stadsarkiv brug for din hjælp! Det er både dig som privatperson, forening og virksomhedsejer. Det er også din måde at sikre, at du eller din forening eller virksomhed bliver skrevet ind i historien og ikke glemt. 

Stadsarkivet modtager derfor meget gerne lokalhistorisk materiale fra foreninger, virksomheder og privatpersoner. Det kan bl.a. omfatte dokumenter, fotos, film eller lignende materiale. Er der tale om større mængder er det altid en god ide at kontakte os i forvejen. Når vi får tilbudt historisk materiale, vil vi vurdere bevaringsværdien og udforme en afleveringsaftale, hvor det er muligt at klausulere materialet, hvis der ønskes særlige adgangsvilkår.

Husk at også de nye digitale samlinger, som du har er bevaringsværdige, men vær opmærksom på, at de hurtigere ‘forsvinder’ eller går tabt. Læs om bevaring af private samlinger, og hvad du selv kan gøre eller tal med os om, hvordan du kan aflevere dette materiale til os.

Kontakt os på arkiv@kolding.dk eller 7979 6100, hvis du vil være med til at sikre dokumentationen af kulturarven i Kolding Kommune!

IMG 2341

Smartarkivering

Har du billeder, dokumenter eller andet, der kun findes på computeren, telefonen eller iPad'en? Du kan aflevere filerne digitalt via Smartarkivering. Se mere her. 

SmartArkivering
Sdr Bjaert1003

Har du materiale fra de øvrige byer i Kolding Kommune?

Selvom Stadsarkivet altid gerne modtager materiale fra hele Kolding Kommune, kan det være, at det er mere oplagt, at du afleverer til et af de lokale arkiver i nærområdet. De må dog kun modtage privat skabt materiale og ikke det offentlige materiale. Herunder kan du finde kontaktinformationen til lokalarkiverne i Kolding Kommune.

Se dem her