Gode links til slægtsforskning

KoldingWiki administreres af Kolding Stadsarkiv. Informationen på siden kan dog skrives og lægges op af alle. KoldingWiki indeholder artikler om personer, begivenheder, steder, bygninger og meget andet fra hele Kolding Kommune.

Danish Family Search er et privat og frivilligt initiativ, hvor frivillige afskriver kirkebøger, folketællinger, skoleprotokoller og lægdsruller således at man kan søge på navne, områder og lignende og fremfinde personer på den måde.

Dødsregisteret er en database drevet af foreningen Danske Slægtsforskere. Her er afskrevet og indhentet information omkring dødsfald i Danmark mellem 1900-1921 og 1943-1969. På databasen kan man søge på personer og få oplyst dødsdato, dødssted og eventuelt dødsårsag.

Historisk Atlas er en foreningsdrevet side, hvor biblioteker, museer og arkiver formidler historie. Siden giver blandt andet mulighed for at finde historie i dit nabolag, men også mulighed for at se gamle kort over området og finde ud af hvor sognegrænsen er.

Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv har samarbejdet om et projekt med at linke data fra kirkebøger, folketællinger og andre kilder med hinanden, således at hvis du finder din oldefar på siden, så finder du både hans dåb, konfirmation og adressen på hans barndomshjem.

Rigsarkivet har gjort mange vigtige arkivalier almindeligt tilgængelige for alle. Dem kan du se på arkivalieronline. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger dem, så har Rigsarkivet i mange tilfælde skrevet korte guides til materialet.

Rigsarkivet og Ancestry har indgået et samarbejde om transskribering af danske kirkebøger mellem 1812 og 1918. Disse er gratis er tilgå, såfremt du laver en bruger på Ancestry. Læs mere her. 

Danske Slægtsforskeres Bibliotek gør gennem siden Danskernes Historie Online deres bibliotek tilgængeligt for alle. Samlingen indeholder blandt andet vejvisere, biografier, slægtsbøger og meget andet. 

Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret en stor del af Danmarks aviser. Her kan du for eksempel finde notitser om familiemedlemmers ægtemål, død og lignende eller længere artikler om dem. Aviser, der er ældre end 100 år gamle, er frit tilgængelige på siden. 

Man kan få brug for et ældre matrikelkort til at finde ud af, hvor et familiemedlem har boet tilbage i tiden. Dem kan man finde mange af på Klimadatastyrelsens side Historiske Kort. Det er en hjælp at vide hvilket ejerlav og matrikel inden man går i gang med søgningen. 

Hvis man er nysgerrig om, hvordan et hus plejede at se ud, så kan man tage et kig i byggesagsarkivet. Mange kommuner har digitaliseret disse. Byggesager kan indeholde tegninger både af bygningens ydre, men også hvordan lokalerne tidligere var fordelt. 

Hvis dit familiemedlem er udvandret til USA eller andre lande, kan du måske være så heldig at finde dem i Det Danske Udvandre Arkiv. Samlingen strækker sig fra 1880'erne og frem. Vær dog opmærksom på, at hvis personen er udvandret via Hamborg eller andre udenlandske byer, vil de ikke var at finde her. 

Mange folkebiblioteker har adgang til en biblioteksversion af Ancestry, hvor man har adgang til kilderne fra hele verden. Alt efter hvilket folkebibliotek du hører til, kan det være, at du skal bruge computerne på biblioteket og andre biblioteker har adgang, hvis man logger sig ind via biblioteket. Undersøg, hvad der gælder for dig.