To kvinder med store hatte står med hver sin cykel på en brostensbelagt plads foran butikker og bygninger.

Koldingbogen 2026

MIN BY

Hvor kan jeg købe bogen?

Koldingbogen 2026 byder på både tradition og fornyelse – og i år stiller vi skarpt på temaet MIN BY. 

Dyk ned i 11 spændende fortællinger om mennesker og miljøer, der har sat deres præg på kommunens udvikling gennem tiderne.

Bogen er som altid den oplagte julegave eller mandelgaveidé til alle, der interesserer sig for Kolding Kommune og lokalhistorien. 

Bogen udkommer 13. november. 

Er du nysgerrig på indholdet?
Her på siden kan du få et lille resumé af alle artiklerne i Koldingbogen 2026 – og få en forsmag på de mange fortællinger.

 

Koldingbogen 2026 kan købes hos: 

  • Bog & Idé, Østergade og Kolding Storcenter
  • Martensens Boghandel, Christiansfeld
  • Books & Beans
  • Kongernes Samling – Koldinghus
  • Museum Kolding
  • Meny Domhusgade
  • Kolding Stadsarkiv (betaling med MobilePay)

Derudover kan bogen bestilles online via Kolding Kommunes Netbutik.
 

Vejledende pris: 170 kr.

To personer står foran en blomsterbod med blomster og planter under stribede markiser.
Trine Falch

Blomster, planter og fællesskab i 90 år

Trine Falch beretter om familiens livsværk, Bents Planter på Esbjergvej, drevet af Bent og Marianne Petersen siden 1969.

En gruppe mænd og kvinder sidder omkring et bord med kaffekopper og en kaffekande.
Birthe Schultz

Vester Nebel Forsamlingshus – landsbyens puls

Birthe Schultz skildrer Vester Nebel Forsamlingshus som landsbyens samlingspunkt gennem generationer.

En mørk, ældre bil med to personer i kabinen holder foran en bygning.
Erik Valter

Ryttergården der blev til ringvej

Erik Valter beretter om ryttergården Jørgenskovlykke ved Nørreport, som i tre generationer var i forfatterens slægt.

Tre drenge arbejder med at stable brænde i en trillebør i en gård.
Jan Lundsgaard

Byen ved Kongeåens kilder

Jan Lundsgaard tager os med tilbage til sin opvækst i Vamdrup i 1960’erne og 70’erne. Det er fortællingen om en by, der gik fra stationsby til driftig handelsby.

En person i arbejdstøj håndterer orange metalfælge, der hænger på række i et industrilokale.
Jørn Ibsen

To virksomheder der satte Lunderskov på landkortet

Jørn Ibsen fortæller historien om Karl Møller Nagbøl A/S og Aunsbjerg Nielsen Automobiler, som fra beskedne smede- og autoværksteder voksede til store erhvervssucceser.

En stor træportal med teksten “BRÆNDKJÆRHALLEN” står foran børn og voksne samlet ved en idrætsbygning.
Carsten Borch

Min by(del) er også din bydel

Carsten Borch fortæller Brændkjærs historie – fra et pantebrev i 1427 og en jernalderbegravelsesplads til en levende bydel.

En gruppe mennesker sidder på stole til et udendørs arrangement på en brostensbelagt plads mellem røde murstensbygninger og en kirke med spir.
Ole Witte Madsen

Sankt Nicolai Kirke – en bykirke båret af fællesskaber

Ole Witte Madsen beskriver, hvordan Sankt Nicolai Kirke i Kolding bekæmper ensomhed gennem stærke fællesskaber.

En stor kofigur står på en sokkel foran en gul træbygning, og et vejskilt viser teksten »Jens Holms Vej«.
Per Bødker Andersen

’Ung i arbejde’ – for din og min by

Per Bødker Andersen fortæller om initiativerne 'Ung i arbejde' fra 1970’erne til 1990’erne, der bekæmpede ungdomsarbejdsløshed.

Sort-hvidt fotografi af en hvid krobygning med trappegavle ved en vej, med skilte for Møllenberg Kro, Tuborg og Ceres.
Torben Hviid

En historisk gåtur langs Esbjergvej

Torben Hviid tager læseren med på en tidsrejse langs Esbjergvej i 1969 før kommunesammenlægningen.

Sort-hvidt fotografi af en murstensbygning med buede vinduer og indgang, hvor facaden bærer teksten »Kolding Laane- og Diskontokasse«.
Anneken Appel Laursen

Buernes Kolding - trend eller tilfældighed?

Anneken Appel Laursen undersøger Koldings særprægede arkitektur omkring år 1900, især i Jernbanegade.

En stor gruppe koncertgængere og musikere poserer på en scene, mens publikum bag dem løfter hænderne.
Martin Røen Hansen

Signalet lyder – 25 år på fuld musik

Martin Røen Hansen fejrer jubilæet for Koldings regionale spillested Godset. I 25 år har den mere end 100 år gamle, rustikke godsbanegård på Jens Holms Vej dannet rammen om byens største lydspor.

Tak for støtten

Home Kolding Åpark

Hotel Koldingfjord

Sparekassen Kolding's Fond

From Grafisk