Koldingbogen 2026

Trine Falch beretter om familiens livsværk, Bents Planter på Esbjergvej, drevet af Bent og Marianne Petersen siden 1969. Fra salg i porten i Låsbygade til planteskole og det populære Juleland viser artiklen, hvordan familievirksomheden har sat sit præg på Koldings havekultur og fællesskab.

Birthe Schultz skildrer Vester Nebel Forsamlingshus som landsbyens samlingspunkt gennem generationer. Fra generalforsamlinger, høstfester, dilettant og spontane snefester til besøg af Jytte Abildstrøm, Daimi og Jørn Hjorting. Huset skabte stærkt samvær og inkluderede både nye og gamle borgere.

Erik Valter beretter om ryttergården Jørgenskovlykke ved Nørreport, som i tre generationer var i forfatterens slægt, slagterfamilien Jochumsen. Artiklen skildrer det tætte familieliv, landbrugets forandring og Ålykkekvarterets udvikling, indtil gården i 1970 blev nedrevet til Vestre Ringvej.

Jan Lundsgaard tager os med tilbage til sin opvækst i Vamdrup i 1960’erne og 70’erne. En tid med tankstationer, gadeleg, opførelsen af idrætshallen via frivillige kræfter samt et rigt erhvervs- og kulturliv. Det er fortællingen om en by, der gik fra stationsby til driftig handelsby.

Jørn Ibsen beskriver to store virksomheder i Lunderskov: Karl Møller Nagbøl A/S og Aunsbjerg Nielsen Automobiler. Artiklen viser, hvordan to smedevirksomheder voksede til internationale aktører, skabte arbejdspladser og satte et varigt aftryk på lokalsamfundet over generationer.

Carsten Borch fortæller Brændkjærs historie – fra et pantebrev i 1427 og en jernalderbegravelsesplads til en levende bydel. På trods af tab af mødesteder som KIF-hallen har initiativer som Brændkjær-hallen og Aktivitetsforeningen genoplivet fællesskabet og den lokale identitet med højt til loftet.

Ole Witte Madsen beskriver, hvordan Sankt Nicolai Kirke i Kolding bekæmper ensomhed gennem stærke fællesskaber. Fra Flittige Hænder og Læsecaféen til Natkirken og babysalmesang åbner kirken sine døre for alle og skaber et varmt, rummeligt mødested midt i byen båret af engagerede frivillige.

Per Bødker Andersen fortæller om initiativerne 'Ung i arbejde' fra 1970’erne til 1990’erne, der bekæmpede ungdomsarbejdsløshed. Unge ledige skabte varige værdier for Kolding – herunder Legeparken, flytningen af eksportstaldene til Marina Syd, Sct. Jørgensgård og det spektakulære ubådsprojekt.

Torben Hviid tager læseren med på en tidsrejse langs Esbjergvej i 1969 før kommunesammenlægningen. Artiklen skildrer overgangen fra et landbrugsområde med gårde som Brolund og rosenmarker til et moderne parcelhus- og industriområde, præget af intens hovedvejstrafik og Phønix' asfaltfabrik.

Anneken Appel Laursen undersøger Koldings særprægede arkitektur omkring år 1900, især i Jernbanegade. Byens vækst fra havnen og jernbanen førte til nybyggeri med buede vinduer og døre. Artiklen belyser markante bygninger som banegården og rådhuset samt arkitekterne Winstrup, Fussing og Ernst Petersen.

Martin Røen Hansen fejrer 25-års jubilæet for Koldings regionale spillested, Godset. Artiklen fremhæver musikkens evne til at skabe fællesskab, den uvurderlige indsats fra de mange frivillige samt Godsets rolle som et kulturelt fyrtårn, der giver Kolding kant og samler byens borgere.