-
StedEWII House, Sct. Jørgens gade 1, 6000 Kolding
-
Dato08.03.2024
-
TidspunktKl. 19:00 - 21:00
-
Pris120,- kr. / unge under 30 år: 30 kr.
Radiant Arcadia - Musik & Dialog
Radiant Arcadia er et band bestående af fem kvinder med muslimsk, jødisk og kristen baggrund, som ønsker at vise, at selv om de nok er forskellige på rigtig mange områder, så kan de alligevel mødes i musikken og finde forståelse og kærlighed.
Bandet byder på en groovy basklarinetist, en swingende harmonikaspiller, en fængende sanger som synger på jiddish og hebraisk, en dragende dansk sanger med fransk, bulgarsk og opera som specialer, samt en engelsk/pakistansk trommespiller, som også synger urdu og sufi.
Radiant Arcadia er ambassadører for tværkulturelt musisk samarbejde, og i forbindelse med koncerten inddrager bandet en artist talk, hvor de fortæller om, hvad det betyder for medlemmerne hver især at være kvindelig musiker og hvordan det har indvirket på det frirum, som de har fået skabt. Hvad består frirummet af, hvad er bandets drivkraft og hvad binder dem sammen som musikalsk enhed?
Publikum får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til bandets baggrund, og hvordan de navigerer i den historiske, religiøse og kulturelle kontekst, som de indskriver sig selv i.
Line up:
Channe Nussbaum (DK): Sang (jiddish og hebraisk)
Karen Svane Jørgensen(DK): Sang (bulgarsk, dansk, fransk og opera)
Maren Hallberg (DK): Harmonika
Anja Præst (DK): Basklarinet
Sarah Yaseen (UK/PAK): Arabisk tromme og sang (urdu, engelsk, sufi)
Arrangementet er en del af Women's Week og et samarbejde mellem Jazz i Trekanten, Godset og Kolding Stadsarkiv