Gå til indhold
Koldingbogen 14 forside

Koldingbogen 2014

  • Forord

    Forord til Koldingbogen 2014
    Forfatter: Jesper Elkjær
    Se PDF dokumentet
  • Indledning: Konflikter

    Indledning til Koldingbogen 2014
    Forfatter: Lene Wul
    Se PDF dokumentet
  • Kolding i demokratiets barnesko

    I artiklen følger vi det spæde danske demokrati, sådan som det udfoldede sig ved de første folketingsvalg i Kolding.
    Forfatter: Erik Voss
    Se PDF dokumentet
  • 1864 i Kolding

    2014 markerer 150-året for krigen i 1864. Kolding by var i ni måneder besat af soldater fra Preussen og Østrig. Soldaterne blev indkvarteret hos borgerne, der også måtte bespise dem. Efter krigen blev grænsen ved Kolding flyttet mod syd, hvilket gav byen et helt nyt opland.
    Forfatter: Søren Flø Sørensen og Birgitte Dedenroth-Schou
    Se PDF dokumentet
  • Vejen til skafottet

    I november 1892 hævede skarpretter Theodor Seistrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Øksehugget er berømt, fordi det blev danmarkshistoriens sidste.
    Forfatter: Poul Duedahl
    Se PDF dokumentet
  • Da Kolding og Skamlingsbanken blev spydspids i kvindernes valgretskamp

    For hundrede år siden kæmpede danske kvinder for at få valgret på lige fod med mændene. Gennem nogle bevægede junidage i 1912 blev konflikten om kønnenes ulige borgerrettigheder sat på spidsen under Dansk Kvindesamfunds landsmøde i Kolding
    Forfatter: Helle Juhl
    Se PDF dokumentet
  • Neutralitetens fortrop - træk af Kolding og verden under Første Verdenskrig

    2014 markerer 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Efterspørgslen på ressourcer var stor, og danskerne kunne eksportere til de krigsførende nationer. Kolding blev centrum for denne udførsel af forsyninger. I Sønderjylland var man dog tvunget til at deltage aktivt i tysk tjeneste. Nis Paulsen var en af de unge mænd, der måtte lade livet på tysk side.
    Se PDF dokumentet
  • Jul og skarlagensfeber i 1930ernes Kolding

    1930’erne var en periode med stor økonomisk krise og arbejdsløshed. 11937 blev Danmark desuden ramt af skarlagensfeber, som hærgede over hele landet. Helene Holst, som var barn i 1930’erne, oplevede på nært hold, hvordan disse forhold påvirkede hendes omgivelser og opvækst
    Forfatter: Helene Jensine Holst
    Se PDF dokumentet
  • Nazitræf i Kolding - et terrorkorps træder sine barnesko i lange støvler

    Den 17. til 18. juni 1939 var Kolding kulisse for det Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis landsstævne, hvor fremtrædende nazister fra Danmark og udlandet var inviteret.
    Forfatter: Villy Rasch
    Se PDF dokumentet
  • "Værnemagerens'" søn og modstandsmandens datter

    Niels og Marie Aunsbjerg Nielsen blev gift i 1947. Et forhold der forekom umuligt. Krigen skabte dybe kløfter mellem to familier i Lunderskov, men smedede to unge mennesker sammen i et livslangt forløb.
    Forfatter: Martin Philipsen Mølgaard
    Se PDF dokumentet
  • Røde Kors i Kolding i 1945

    Under Anden Verdenskrig ydede Røde Kors Hjælpekontorer et stort arbejde med blandt andet at hjælpe danske politiske fanger i tyske fængsler og De Hvide Busser. Foreningens arbejde sluttede ikke, da krigen var slut, hvor krigsfanger og flygtninge skulle forplejes indtil de kunne komme hjem til deres hjemlande igen.
    Forfatter: Martin Philipsen Mølgaard
    Se PDF dokumentet
  • Kongeågrænsen - den mentale grænse

    Det tidligere grænseland har en unik historie, som giver byerne i området et helt specielt tilhørsforhold til de omkringliggende. Netop dette har givet udslag i en mental grænse mellem nord og syd, der gennem årene blandt andet har vist sig ved kommunesammenlægningerne og været til grund for mange diskussioner
    Forfatter: Kaj Skaaning
    Se PDF dokumentet
  • Klostergårdens "Berlinmur"

    Tunnelen ved Klostergården i Kolding blev i 1989 det første sted i Danmark, hvor graffiti blev lovliggjort. Samarbejdet mellem Ungdomsskolen Skolegade, Kolding Kommune og graffitikunstnere i byen satte snart Kolding på graffitiverdenskortet, og i dag er tunnelen et unikt eksempel på 1980’ernes social- og kulturhistorie.
    Forfatter: Lene Wul
    Se PDF dokumentet
  • Hvor var du 3. november 2004?

    I 2014 var det ti år siden, at fyrværkerikatastrofen i Seest lammede en hel bydel og optog koldingenserne. De fleste i Kolding kan huske, hvor de var, og hvad de lavede den dag. Ole Sønnichsen fortæller om katastrofen og dem, der blev berørt af den.
    Forfatter: Ole Sønnichsen
    Se PDF dokumentet
  • Optur, nedtur, kiksekage og litteratur

    Det var i 2014 ti år siden, at Litteratur6000 blev stiftet. De første ti år har været præget af både op- og nedture, og foreningens bestyrelse har kæmpet en brav kamp for at skabe et rum for litteraturen i Kolding
    Forfatter: Karen Filskov
    Se PDF dokumentet