I løbet af 1930’erne og 1940’erne oplevede man en stigende interesse for idræt og motion i landkommunerne, hvilket resulterede i etableringen af mange nye idrætspladser. Flere af projekterne blev ført ud i livet under besættelsen, der ellers var en tid, hvor økonomien mildt sagt var stram. I flere tilfælde blev arbejdet dog udført som beskæftigelsesarbejde for at afhjælpe den store arbejdsløshed. Ved at dykke ned i sognekommunernes arkiver, kan man få et godt indblik i det arbejde, der lå bag etableringen af idrætspladserne. Man kan samtidigt med fordel gennemgå arkiverne for de lokale idrætsforeninger, der i høj grad samarbejdede med sognekommunerne. I efteråret 1943 luftede man f.eks. i Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune planerne for en ny sportsplads – eller for et ’sognestadion’, som det også blev kaldt. En del af Dyndmosen skulle i denne forbindelse først afvandes, så der lå et stort arbejde forude. Den 30. juli 1944 blev et nyt idrætsanlæg indviet i Sdr. Bjert. Pladsen var stillet til rådighed for skolerne i sognet, og for Sdr. Bjert Idrætsforening, Sdr. Bjert KFUM og Sdr. Bjert KFUK. Måneden efter kunne Taps Sognekommune ligeledes tage en ny idrætsplads i brug. Et fjerde eksempel har man med Viuf Sportsplads. Dykker man ned i arkivet for Viuf sognekommune, finder man planerne for et nyt idrætsanlæg. Byens første sportspladser havde været ujævne græsmarker, der ofte skulle ryddes for komøg inden banerne kunne benyttes. Sådan så det generelt ud i enhver landkommune – man dyrkede idræt, hvor der var plads. I løbet af 1944 var man fra sognerådets side kommet frem til, at Viuf også skulle være med på bølgen – der skulle skabes bedre vilkår for idrætten. |
I efteråret 1944 kunne Vejle Amts Vejinspektorat således fremlægge et skitseprojekt for Viuf Sportsplads, der skulle placeres på et areal bag ved forsamlingshuset på Storgaden. Sportspladsen skulle først og fremmest bestå af en fodboldbane, en håndboldbane og en løbebane. Derudover skulle der være en plads til fri idræt, herunder stang-, længde- og højdespring, ligesom der skulle være omklædningsfaciliteter og redskabsrum. Hovedindgangen skulle placeres ved forsamlingshuset, men Viuf Skole skulle også have en direkte adgang fra skolens matrikel syd for sportspladsen.
Overslaget på projektet lød på 44.000 kr. (over 1. mio. kr. i dag), hvilket var noget af en mundfuld. Sammenligner man med Sdr. Bjerts idrætsplads, slap man dengang med at betale 18.000 kr. Her havde man dog til gengæld ikke fået omklædningsfaciliteter. I Viuf blev flere af projektets dele da heller ikke ført ud i livet. Således kom sportspladsen kun til at bestå af en fodbold-, håndbold- og løbebane. Omklædningsrum blev der intet af, så i mange år foregik omklædningen i forsamlingshusets vaskerum, hvilket jo også var bedre end ingenting. Viuf Boldklub havde ydet et økonomisk bidrag til anlæggelsen af sportspladsen, men det var på betingelse af, at klubben kunne benytte pladsen fra foråret 1948. Så sådan blev det.
Først i foråret 1962 blev der opført en bygning med to mindre omklædningsrum. Viuf Boldklub havde her fået et tilskud på 1.500 kr. af Dansk Tipstjeneste til opførelsen. Et klubhus var der ikke ligefrem tale om, så møder, generalforsamlinger og fester blev fortsat afholdt i forsamlingshuset eller på Viuf Kro.
Foto: Kort fra Vejle Amts Vejinspektorat, der viser planerne for Viuf Sportsplads i 1944. Kolding Stadsarkiv.