En placering af en trav- og galopbane på Meyersmindes jorder var ikke en mulighed. I Kolding anså man jorden for værdifuld til en væddeløbsbane, der skulle på sigt være boligområde.

I løbet af 1945 diskuterede man politisk andre mulige placeringer. Byplanskommissionen anviste i oktober 1945 et areal der grænsede op til Skovvejen og banedæmningen fra den tidligere Egtvedbane, som velegnet for anlæg af en sydjysk væddeløbsbane. Kolding Erhvervsråd var klar til at tage sagen op igen og nedsatte et arbejdsudvalg.

Væddeløbsbanen skulle altså anlægges på Dyrehavgårds jorder og arbejdsudvalget (vedrørende anlæg af væddeløbsbane), under Kolding Erhvervsråd, arbejdede hurtigt. I november ville udvalget vide, om byrådet i Kolding ville forpligte sig til at udbedre adgangen og infrastrukturen omkring Skovvejen og Dyrehavegård. Desuden foreslog udvalget, at Kolding byråd overtog en aktiepost i aktieselskabet. Selvom man denne gang var langt i forhandlingerne strandede projekt sydjysk væddeløbsbane.

Der skulle gå ca. 25 år før man igen snakkede om væddeløbsbane ved Kolding. I slutningen af 1960’erne opstod der et projekt omkring etablering af en trav- og galopbane i et samarbejde mellem Fredericia, Vejle og Kolding. Væddeløbsbanen skulle ligge på et 83 tdr. land stort område ved Ø. Starup.

I november 1967 afholdt borgmestrene fra de tre kommuner et møde med repræsentanter fra Travforeningen. De tre borgmestre viste stor interesse for et projekt, der kunne etableres i fællesskab. De tre købstæder kontaktede Vejle Amt og amtet udviste også stor interesse.

De tre gårdejere, der ejede jorden omkring Ø. Starup, var interesserede i at sælge jord til en væddeløbsbane. I de tre byråd blev det besluttet, at købe jorden til en pris af 723.000 kr. I april 1968 var man så langt, at man var klar til at indgå handelen og foretage den vejudvidelse der skulle til, for at skabe en infrastruktur omkring væddeløbsbanen.

Fra politisk side synes man dog, at forhandlinger med Sydjysk Væddeløbsbane, der var selskabet der skulle drive væddeløbsbanen, havde været udfordrende. Der var uenighed mellem kommunerne på den ene side og Sydjysk Væddeløbsbane på den anden, om hvor stort et beløb der skulle tegnes i aktier og hvor lang tid man havde til det. På et møde i april 1968 havde Sydjysk Væddeløbsbane givet tilsagn om tegning af aktier for 100.000 kr. Borgmestrene og amtsrådet forestillede sig et beløb mellem 400.000 og 500.000. Fra politisk side ville man ikke købe jorden, hvis man ikke fik en garanti for en større aktie-tegning og fra Sydjysk Væddeløbsbane kunne man ikke garantere et større beløb, men havde tilsagn om yderligere aktie-tegning, hvis de tre kommuner købte jorden. 

Den 19. april 1968 mødtes de tre borgmestre, amtsborgmesteren og repræsentanten fra Sydjysk Væddeløbsbane. I referatet fra mødet fremgår det, at der var stor uenighed om aktietegning og køb af jord og dialogen var gået i hårdknude. Nogle uger efter, i maj 1968, sendte Sydjysk Væddeløbsbane et brev til borgmestrene, hvor de understregede, at de ikke længere var interesserede i et projekt med de tre købstæder og amtet. Sydjysk Væddeløbsbane åbnede i 1971 en travbane i Billund.

Foto: Tegning af trav- og galopbanen ved Kolding fra 1944. Stadsingeniørens Kontor. Kolding Stadsarkiv.