I arkiverne under Nytorv gemmer stadsarkivet på planer og beslutninger for Kolding og forgænger-kommunerne. Det er ikke altid forslag bliver til beslutninger og derfor findes der også mange sager, der kunne gå under betegnelsen ”hvad nu hvis”.

I slutningen af 1966 stiftede man Trekantens Universitetsforening. Det var det lokale Junior Chambers i Kolding der var initiativtager til møderne, men Vejle Amt var med sammen med Fredericia, Vejle og Kolding Kommune. Snakken om et universitet i det sydlige Danmark havde foregået siden slutningen af 1950’erne. I 1964 havde man placeret det tredje universitet i Danmark i Odense eller i første omgang et medicinsk fakultet, men i det nationale oplæg var der en plan for oprettelsen af endnu tre universiteter. I Trekantens Universitetsforening så man på Kolding som det oplagte sted for et universitet. 

Demografien og den geografiske placering var perfekt, mente man. Historisk set var det heller ikke en ny idé med et universitet i Kolding. I 1771 blev Kolding første gang nævnt som en mulig universitetsby, og mange mente, at Kolding var mere egnet end Aarhus som universitetsby, da Aarhus fik sit universitet i 1920’erne.
Men hvor skulle de tre universiteter placeres? Man var enige om, at der skulle placeres universiteter i det nordlige Jylland og på Sjælland, og i 1970’erne etablerede man universiteter i Roskilde og Aalborg. Man var også enige om, at der skulle være et universitet i det sydlige Danmark og blandt folketingspolitikere var man positivt stemt for at placere et universitet i Syd- eller Sønderjylland med Kolding som udgangspunkt

Man anså, at Ribe og Haderslev var for små til at huse et universitet, men Det Nationale Planlægningsråd, der var nedsat af Folketinget, pegede på Esbjerg. I trekantsområdet forsøgte man at bringe historien i spil ved at pege på Koldings placering ved den gamle grænse – Kongeåen. I 1920’erne, da man diskuterede placeringen af universitetet i Aarhus, forsøgte man at argumentere for, at der var behov for et dansk universitet tæt på det tidligere tyske område. De samme argumenter blev brugt i 1960’erne, og man foreslog, at dele af universitet kunne ligge i Haderslev og således blive repræsenteret i det sønderjyske.
 

Trekantens Universitetsforening var opsatte på et samarbejde med den sønderjyske universitetsforening og tiden var knap, da man fra sønderjysk side overvejede at støtte en Esbjerg-løsning. I Trekantens Universitetsforening havde man flere forslag til en placering af et universitet i Kolding. Koldingfjordskolen, det gamle sanatorium blev foreslået, mens andre holdt fast i et forslag, hvor universitet skulle ligge i Kolding nord på Nørremarken. Blandt folketingsmedlemmer var man positiv stemt omkring en universitetsløsning, hvor universitetet skulle deles mellem Haderslev og Kolding.

Det var en stor beslutning der skulle træffes og en kommunalreform med færre kommuner ventede forude. I optakten til kommunalreformen i 1970, nedsatte man et fællesudvalg, der skulle understøtte etableringen af de nye kommuner, her bl.a. et fællesudvalg for etableringen af Christiansfeld primærkommune. Trekantens Universitetsforening havde eksisteret nogle år, men arbejdet for et universitet i området var ikke lykkedes, da man ikke kunne nå til enighed med andre interessegrupper, herunder den sønderjyske universitetsforening.

Som et mæglingsforslag foreslog fællesudvalget i 1969, at en løsning kunne være at etablere et universitet i Christiansfeld og dermed bygge bro mellem Kolding og Haderslev. Således ville universitet blive placeret i det sønderjyske område, men så højt mod ”nord” at trekantsområdet lå ”lige udenfor døren”, som fællesudvalget skrev.
I 1971 nedlagde Trekantens Universitetsforening sig selv, da det ikke lykkedes at trække et universitet til området. I stedet valgte man at udbygge universitet i Odense og Esbjerg fik et universitetscenter i 1973.

Sagen omkring et muligt universitet i Kolding findes i Borgmesterarkivet hos Kolding Stadsarkivet.