Danmarkskanalen
I begyndelsen af 1935 kunne man i de danske aviser læse om en opsigtsvækkende og yderst ambitiøs plan, som ville få stor betydning for Danmark. Kolding ville blive direkte berørt.
Bag projektet stod den tidligere marinekaptajn Wilhelm Nellemose (1890-1944), der samme år havde udgivet en pjece med to omfattende beskæftigelsesprojekter. Formålet var at afhjælpe den alvorlige arbejdsløshed, som prægede Danmark i 1930'erne. I januar 1933 var arbejdsløsheden f.eks. helt oppe på 43,5%!
Den første del af Nellemoses plan gik ud på at inddæmme op mod 40.000 hektar land ved at tørlægge farvandet mellem Fanø og Mandø. På det nye landområde skulle der anlægges en storhavn med hele 30.000 meter kajplads – altså mere end i København på det tidspunkt. I tilknytning til havnen skulle der også bygges en flyveplads.
Et så omfattende inddæmningsarbejde krævede dog store mængder fyldmateriale, og her kom projektets anden del ind i billedet. Nellemose foreslog nemlig også at anlægge en kanal tværs over Jylland. Kanalen skulle udgå fra området mellem Fanø og Mandø og have forbindelse til Kongeåen, som skulle uddybes, så selv store dampskibe kunne sejle på den. Fra Vamdrup skulle kanalen fortsætte videre til Kolding Fjord. Denne såkaldte ”Danmarkskanal” ville få en samlet længde på omkring 58 km. – til sammenligning er Kielerkanalen cirka 100 km. lang. Ifølge Nellemose skulle det store anlægsprojekt beskæftige 50.000 arbejdere samt 2.500 formænd, 250 mestre og 50 tekniske ledere. Hele arbejdet skulle ledes af et tremandsråd bestående af en administrator, en finansmand og en teknisk ekspert.
Projektet var beregnet til at koste omkring 113 millioner kroner om året, så længe anlægsarbejdet stod på. Nellemose mente dog, at det var en langt bedre investering end blot at bruge statens penge på arbejdsløshedsunderstøttelse.
Historisk set var Nellemose ikke den første, der drømte om en kanal tværs over Jylland. Allerede i 1532 foreslog kong Christian 3. at anlægge en kanal fra Listerdyb ved Vadehavet til Flensborg Fjord. Også i 1920’erne dukkede lignende idéer op – blandt andet forslag fra erhvervsfolk om at grave en kanal fra Kolding Fjord til Esbjerg. Argumenterne var både kortere sejltid og ønsket om at undergrave Kielerkanalens betydning. Efter Genforeningen i 1920 levede der stadig en vis bitterhed over for Tyskland, og et dansk kanalprojekt blev af nogle set som en slags national revanche.
I Kolding blev planerne modtaget med stor interesse. Byens stads- og havneingeniør, Carl August Lassen, udtalte sig i 1935 positivt om idéen. Han mente, at kanalen uden tvivl ville få stor betydning for Kolding, og at projektet samtidig ville skabe enorm beskæftigelse både lokalt og nationalt. Ifølge Lassen ville anlægget heller ikke kræve store materialeindkøb fra udlandet, da det primært ville bestå af jord- og betonarbejde.
Trods de store visioner blev projektet også mødt med skepsis og kritik. Mange mente, at Nellemoses tale om at skabe arbejde blot var et påskud, og at planerne i virkeligheden havde militære formål. En kanal tværs over Jylland ville nemlig gøre det muligt for den britiske flåde hurtigt at sejle til Østersøen i tilfælde af krig med Tyskland – en tanke, der vakte mistro, især fordi Nellemose selv havde en militær baggrund.
Om projektet nogensinde kunne have været realiseret, er uvist. 1930’erne var ganske vist en tid med store anlægsarbejder, såsom Lillebæltsbroen (indviet i 1935) og Storstrømsbroen (indviet i 1937). Måske kunne dele af Nellemoses vision være blevet til virkelighed, hvis ikke 2. Verdenskrig var brudt ud i 1939. Krigen fik også en tragisk betydning for Nellemose selv. Under den tyske besættelse deltog han aktivt i modstandsbevægelsen og arbejdede for den militære efterretningstjeneste. Han blev arresteret af tyskerne den 25. februar 1944 og omkom senere samme år i en tysk koncentrationslejr.
Foto: Wilhelm Nellemoses plan over inddæmningerne ved Vadehavet samt ’Danmarkskanalen’, 1935.