I 1966-1967 begyndte Kolding Kommune og de omkringliggende sognekommuner på kommunesammenlægningsforhandlingerne, der allerede var i gang landet over, og hvor deadline var 1. april 1970. 1.100 kommuner skulle lægges sammen til 300 enheder, der ville være i stand til at løse større opgaver især på det tekniske og sociale område med større effektivitet og afgørelser tættere på borgerne.
Der blev samtidigt også arbejdet med alternative sammenlægningsplaner. De 8 Sogne, bestående af Hejls, Taps, Vejstrup, Ødis, Vonsild, Dalby, Sønder Bjert og Sønder Stenderup, overvejede f.eks. at slå sig sammen til én storkommune. Et af de mere omfattende forslag var dog etableringen af en trekantskommune bestående af købstæderne Kolding, Vejle og Fredericia samt 27 omliggende sognekommuner. Der var ikke blot tale om en skør idé, men samtlige kommuner havde flere seriøse drøftelser omkring mulighederne, hvilket man f.eks. kan finde materiale om i Borgmesterkontorets arkiv.
Den 24. oktober 1966 mødtes repræsentanter for kommunerne, herunder borgmestre, sognerådsformænd og amtsrådsmedlemmer, for første gang i Vejle for at diskutere sagen. Der var mange argumenter for sådan en sammenslutning. Trekantkommunen ville få 150.000 indbyggere, der havde ét fælles byråd, én centraladministration og en fælles skatteindskrivning. Kommunen ville få større politisk og økonomisk slagkraft over for ministerier. Flere var desuden af dén opfattelse, at Sydjylland manglede et regionscenter for området, der kunne byde den samme storby-service, som Odense, Aarhus og Aalborg ydede for deres opland. Dette ville Trekantkommunen være en løsning på.
Storkommunen ville bl.a. få adgang til uddannelsesmæssige og kulturelle institutioner, som man ellers måtte rejse efter, og dermed ville man kunne tiltrække og fremme udviklingen for borgerne og for erhvervslivet.
Der var dog også modstandere af idéen. Vejles borgmester Villy Sørensen mente f.eks., at man i det lange løb ville tabe langt mere end hvad man ville vinde. Modstanderne frygtede især at en tidsrøvende administration ville trække tænder ud. Harte-Bramdrup Sognekommune var også imod en trekantkommune. Ifølge sognerådet var det på daværende tidspunkt muligt at få gennemført mange ting hurtigt og effektivt i sognekommunen, men man frygtede at en storkommune ville gøre det vanskeligere at få ført beslutninger ud i livet.
På mødet i Vejle blev det besluttet at der skulle etableres et undersøgelsesudvalg, men før undersøgelserne for alvor kom i gang, blev idéen om Trekantkommunen droppet. Det var især modstanden fra Vejle Kommune, der satte en stopper for det hele. I Kolding endte det i 1970 med en sammenlægning af købstadskommunen og de ni sognekommuner: Eltang-Vilstrup, Dalby, Sønder Bjert, Sønder Stenderup, Vonsild, Seest, Harte-Bramdrup, Alminde og Viuf. Eltang-Vilstrup sognekommune blev allerede sammenlagt med Kolding Kommune d. 1. april 1969.
Foto: Forsiden til bogen om kommunesammenlægningen i Kolding i 1970 af Vilhelm Lønvig. Kolding Stadsarkiv.