I juni 1921 anmodede borgmesteren i Kolding, Oluf Bech, om at afdelingerne i kommunen skulle udforme en oversigt over deres personale.

Indbyggertallet i byen var faldendende. Mange af de højtlønnede havde valgt at bosætte sig i de omkringliggende sognekommuner. Kolding havde i årene op til 1921 gennemført en række anlægsprojekter for lånte penge og i 1922 skulle lånet indfries og ligningsprocenten måtte stige med over syv procent og der måtte udskrives ekstra skatter og byrådet skulle finde besparelser.

I 1921 overtog Kolding købstad også hele rådhusbygningen på Akseltorv, som nu skulle rumme byrådssal og hele den kommunale administration og bygningen skulle renoveres. Der var derfor et behov for, at man vendte alle sten for at finde besparelser.

Skattekontoret meldte tilbage at der var to assistenter; én i ligningsafdelingen og én i regnskabsafdelingen. Der var også fire frøkener ansat, der tog sig af ejendomssager og førte renovationsjournalen samt to der tog sig af skrivemaskineopgaver. I beskrivelsen af arbejdsopgaverne præciseres antallet af opgaver pr. medarbejder og hvor mange opkrævningsjournaler der skrives. Hertil kom de særlige opgaver som, mandtalslister, selvangivelser, ejendomsskemaer, som udførtes i perioden fra oktober til april og, som det påførtes, ofte blev udført indtil kl. 12 nat. Som en sidste kommentar skriver kontorchefen, at skattekontorets pålagte arbejder kun har ladet sig gøre ved stærkt forceret arbejde.

Ved Gasværket var der både fast- og ikke fast-personale. Blandt de faste var der bestyreren, formanden, rørlæggerne, aflæserne, pladsarbejderne og en smed. Blandt de ikke faste var der kontorassistenter, timelønnede og lygtetændere der både skulle tænde, slukke og pudse lygter.

Hos Stads- og Havneingeniøren og Bygningsinspektøren var der tre ingeniører ansat, en konstruktør, en tegner, en assistent og et kontorbud.

På Kæmnerkontoret var der to afdelinger; bogholderiet og ekspeditionen. I bogholderiet var der en kommunebogholder, en fuldmægtig og en bogholder. I ekspeditionen sad kommunekassereren, flere kontorister, enkelte assistenter og to frøkener. Kæmneren gjorde opmærksom på, at det stadigt voksende arbejdspres har medført ekstraarbejde om aftenen eller om søndagen, men personalet har altid villigt udført dette arbejde uden krav om ekstrabetaling.

Alderdomsvæsenet havde følgende ansatte; et ægtepar (økonom Lorenzen og hustru) og til hjælp havde de to piger der forretter sygepleje, en kokkepige, en vaskepige og fire gangpiger. Lorenzen gør opmærksom på, at arbejdsmængden er forøget på grund af ny lovgivning.

De enkelte afdelinger i kommunen var altså meget opmærksomme på, at fortælle at der var brug for alle personaler og at arbejdsmængden var stor, men at man ofrede sig for at få tingene til at hænge sammen.

Kolding Købstad skulle spare og i stadsarkivets samlinger finder man nogle af de historier der fortæller om baggrund for besparelserne og reaktionerne derpå.

Foto: Kolding Rådhus før dens ombygning i årene 1922-1925. Fotograf: S. Sørensen, Vamdrup. Kolding Stadsarkiv.