I starten af september 1944 modtog landets politimestre en henvendelse fra Statens Civile Luftværn, der var strengt fortroligt. Luftværnet gjorde politimestrene opmærksom på, at Danmark, pga. krigens udvikling, kunne forvente krigsmæssige handlinger i den kommende tid, og derfor var det vigtigt at alle planlagte foranstaltninger inden for det civile luftværn i politikredsene var i orden og klargjort.

Det var bl.a. en udtalelse fra den øverstkommanderende for de allierede ekspeditionsstyrker, general Dwight Eisenhower, der havde rystet luftværnet. I udenlandsk radio havde Eisenhower udtalt, at Tyskland i nær fremtid var nødsaget til at trække sine styrker tilbage fra Norge og Danmark for at kunne forsvare fædrelandet. Dette ville man fra allieret side forhindre med alle midler, hvilket med stor sandsynlighed ville betyde krigshandlinger på dansk jord. Derfor var det vigtigt, at samtlige kommuner på et hvilket som helst tidspunkt kunne etablere fuldt beredskab.

En del af dette beredskab var den såkaldte Socialtjeneste, der hørte under Det Civile Luftværn. Socialtjenestens hovedopgave var at tage sig af folk, som under en katastrofesituation måtte forlade hus og hjem. Den havde bl.a. ansvaret for indkvartering, madlavning, sygepleje m.m. I Kolding var der etableret forskellige opsamlingssteder, hvor borgerne skulle registreres og anbringes indtil faren var drevet over. Opsamlingsstederne lå typisk på skolerne, her bl.a. Sdr. Vang Skole, Riis Toft Skole og Købmandsskolen, men også andre steder blev udvalgt. I forlystelsesetablissementet ’Alhambra’ ved Stejlbjergparken kunne der samles op til 500 personer i den store sal. I den lille sal var der 65 sovepladser. 

I foråret 1944 manglede man dog stadig en del ting før en indkvartering på Alhambra kunne lade sig gøre, hvilket man kan læse mere om i sagerne fra Det Civile Luftværns arkiv.

Man manglede bl.a. 65 madrasser, 130 tæpper, 270 papirhåndklæder, 10 elementlygter, 25 stk. sæbe og 15 tørklosetter. En fordel ved Alhambra var at der var et køkken, der kunne håndtere de mange personer. Til gengæld havde man intet beskyttelsesrum i tilfælde af luftalarm. På den nærtliggende Riis Toft Skole havde man et beskyttelsesrum, men intet køkken, så de knap 200 borgere, der kunne samles på skolen i tilfælde af en katastrofe, skulle bespises fra Alhambra.

I arkivet finder man bl.a. plantegninger over de forskellige opsamlingssteder, oversigter over byens fødevaredepoter samt bespisningsplaner fra Socialtjenestens centralkøkken. Ud fra sagerne får man indtryk af, at det ikke helt kørte på skinner i Kolding. I sensommeren 1944 havde Socialtjenesten endnu ikke indsendt en overordnet plan for Kolding Luftbeskyttelsesområde, hvilket Statens Civile Luftværn klagede over. I foråret 1944 havde man desuden afholdt en evakueringsøvelse, der var gået helt galt. Øvelsen fandt sted i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Men en hel del af mandskabet mødte aldrig op til øvelsen. Der manglede bl.a. 10 beredskabskvinder, og flere af lederne var bortrejst. En enkel leder befandt sig i biografen under øvelsen. Derudover var der adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet fuld klarhed over.

Kolding og resten af landet blev dog forskånet for krigshandlingerne ved en allieret invasion, men at det var en reel frygt, ser man tydeligt i sagerne fra Det Civile Luftværns arkiv, der befinder sig på Stadsarkivet.

Foto: Forlystelsesetablissementet Alhambra der lå ved Stejlbjergparken fra 1882 til 1955. Ukendt fotograf, Kolding Stadsarkiv.