Koldingbogen 2023

Allerede i en ung alder havde Robert Larsen fra Odense haft mange forskellige stillinger og arbejdspladser. I begyndelsen af 1970’erne var han lagerchef på et koloniallager på Fyn, men da afdelingen i 1974 flyttede til Horsens, valgte Robert ikke at følge med. Ud af det blå opstod en helt anden mulighed. Et værtshus i Låsbygade i Kolding stod tomt, og Robert blev opfordret til at tage et kig på det. Kun en uge senere kunne han kalde sig værtshusejer. I de næste mange år udgjorde værtshuset Dimsen rammen for et festligt og specielt miljø, hvor ikke én dag var ens.

Birthe Heides arbejdsliv i Kolding indledtes 1. november 1968, da hun blev ansat som pædagog i Børnehaven Brændkjærgård. Det blev dog 35 år som dagplejer, der kom til at fylde mest. Birthe blev kommunal dagplejer i 1977 og sagde først farvel til det sidste barn i 2012. Hendes historie vakte genklang hos Kolding Stadsarkivs medarbejder, Camilla Brask Rasmussen, der selv er vokset op i et dagplejehjem. Hun satte Birthe stævne for at høre om hendes 43 år med kommunens mindste borgere.

Elke Myrvig er en usædvanlig kvinde, ildsjæl og mor. Egentlig drømte hun om at blive designer og blev da også udlært dekoratør, men endte som forkæmper for alternative terapiformer. Hun fik fra 1970’erne og 1980’erne stor indflydelse på zoneterapiens udvikling og udbredelse i Danmark, da hun etablerede en af Danmarks første zoneterapiskoler i Kolding og egen klinik. Mange koldingensere har været forbi hendes klinik gennem tiden. I dag er hun 85 år og bor på plejehjem.

For hundrede år siden kunne det være en social katastrofe, hvis man kom ud for en arbejdsulykke, men der var dog også eksempler på, at man klarede sig udmærket. Det gjaldt for min morfar, Hans Christian Christensen, som efter at have mistet flere fingre ved en savulykke i 1920 var heldig at få et nyt arbejde, som han havde en 'passende' finger - længde til – nemlig som bankbud. På den måde kunne den unge familie - far blive ved med at forsørge sin familie.

I Arndt Neumärkers lejlighed på Fynsvej er den ene stue omdannet til et museum over hans mange år som først konditor på Saxildhus og senere ølkusk for Slotsmøllen – to af Koldings mest ikoniske, men i dag nedlagte virksomheder. Jørn Ibsen har besøgt den tyskfødte Arndt og hans museum for at høre om et arbejdsliv med chokolade og øl.

”Det er omstillingen”. Sådan blev mange mødt, når de ringede til en virksomhed i 1980'erne. Kontakten via telefonen skete til ét nummer, hvor et levende menneske skabte forbindelsen til resten af huset. Telefonnumre var sekscifrede, apparatet havde en ledning til et stik i væggen, og der var én leverandør af telefoni i Kolding – Jydsk Telefon i Klostergade.

For 250 år siden blev Christiansfeld grundlagt med ønsket om, at Brødremenighedens dygtige håndværkere og handelsmænd kunne skabe økonomisk opblomstring. Det skete på Kong Christian 7.’s opfordring. Det var altså særligt menighedens håndværk og erhvervsliv, der var afgørende for, at Christiansfeld blev grundlagt.

Hver eneste dag bringer avisen nye historier. På samme tid er den i sig selv en vigtig del af Koldings historie. Gennem 25 år – plus min elevtid – var jeg journalist på byens lokale dagblad – og dermed en del af fortællingen. Det var en tid med konstant udvikling, og hvor alt var i bevægelse. Hvis man ser bort fra viserne på det gamle ur, som avisen har passet på siden Besættelsen.

Var man født på en slægtsgård i det tyvende århundrede, indgik man i et større arbejdsfællesskab, hvor flere generationer arbejdede sammen. Alle havde deres specifikke opgaver, og man var fra barnsben klar over, at man skulle og kunne bidrage. Det så man som en naturlig og vigtig del af det at være en del af familien. Sådan var det også på Ballegård i Vester Nebel.

At være hjemmesygeplejerske kan være både meget krævende og uoverskueligt. Selv om der findes retningslinjer, standarder, arbejdsbeskrivelser og handleplaner for meget af arbejdet, må der ofte stor kreativitet til for at løse sygeplejeopgaver i borgernes eget hjem. Samtidig er det et arbejdsliv, hvor man møder mange dejlige og forskellige mennesker, som man ofte har gode, dybe og følelsesladede samtaler og oplevelser med. I det følgende fortæller tre hjemmesygeplejersker træk fra deres mangeårige arbejdsliv i Hjemmesygeplejen i Kolding Kommune.

I 2000 sluttede Johannes Damgaard Jensen, 85, et spændende og varieret arbejdsliv, som indledtes i landbruget, men endte med 34 år som medarbejder hos KOH – Kolding Oplands Højspændingsforsyning. Hele familien Jensen blev en del af fællesskabet på KOH, og Johannes’ arbejde med højspænding definerede i høj grad familielivet – som når man f.eks. juleaften ventede på far, der var ude og arbejde på grund af uvejr. I det følgende ser far og datter tilbage på 34 år med højspænding.

Når de kongelige familier indlogerede sig på Koldinghus i enevældens tid, var de omgivet af et stort hof, der gjorde slottet til Koldings største arbejdsplads. Alle de tjenende ånder havde deres specifikke opgaver og indgik i et nøje fastlagt hierarki, der afspejlede tidens samfundsorden. Grundplaner over slottet afslører omfanget af kongefamiliens følge, og hvordan de mange ansatte blev indlogeret

Når vi ser tilbage på historien, har vi en tendens til at tænke på begivenheder, der skete for mange årtier eller århundreder siden. Men historien skabes dag for dag, og det, vi oplevede i går, er allerede en del af den. 

Derfor afsluttes årets Koldingbog med at opsummere året, der gik – fortalt gennem et udpluk af det forgangne års pressefotos. 

Det er Laust Tuxen Hedegaard, koldingredaktør ved JydskeVestkysten, der har udvalgt billederne og sat ord på Kolding i 2023