Alle har en plads i historien
Kolding Stadsarkiv er Kolding Kommunes arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere, der indsamler, bevarer, deler og begejstres for historien. På arkivet kan du følge udviklingen af det lokale samfund og demokrati.

I otte kommuner får børn nu mulighed for at gå på opdagelse i arkiverne og opleve historiens vingesus på nært hold som en del af historieundervisningen. Bag projektet står Kolding Stadsarkiv og Københavns Stadsarkiv, som tilsammen har modtaget 1.195.000 kr. i fondsstøtte til projektet: Arkivet i historietimen.
Formand Charlotte Voss for ODA siger: ”Vi glæder os over, at flere arkiver nu får mulighed for at udvikle skoletjenester, som kan medvirke til en bedre historieundervisning i de lokale folkeskoler.”
Stadsarkiverne i Kolding og København vil i samarbejde med de lokale stadsarkiver udvikle og understøtte bæredygtige læringsressourcer, så arkiverne opbygger stærke faglige kompetencer som eksterne læringsmiljøer. Målet er både at styrke formidlingen af arkivsamlingerne og bringe dem aktivt i spil i forhold til historieundervisningen hos de lokale skoler.
Stadsarkivar ved Københavns Stadsarkiv, Mads Neuhard siger: ”På Københavns Stadsarkiv er vi meget glade og taknemmelige for, at projektet nu kan realiseres. Det betyder, at vi kan viderebringe vores erfaringer med arkivundervisning til endnu flere kommunale arkiver. Vi håber, at projektet på den måde kan være med til at forbedre og styrke historieundervisningen i grundskolen – til glæde og gavn for endnu flere skoleelever rundt i landet.”
Landets offentlige arkiver rummer enorme kildesamlinger, der bl.a. belyser civilsamfundets udvikling, lokaldemokratiets historie og velfærdsstatens opbygning. Disse samlinger rummer et stort læringspotentiale for historiefaget, men mange kommunale arkiver har begrænsede ressourcer og kompetencer til at formidle dem til børn og unge. Arkivet i historietimen skal være med til at ændre dette, så langt flere elever får mulighed for at opleve den særlige motivation og fascination, der opstår, når de selv arbejder med de historiske kilder – og samtidig forstår deres egen rolle som en del af historien.
Projektet bygger videre på det koncept, som Kolding Stadsarkiv udviklede i perioden 2017-2020. Det er siden blevet udbredt til Københavns Stadsarkiv og Esbjerg Byhistorisk Arkiv, og dermed er det erfarne kræfter med stor viden og indsigt, der står bag – arkivfolk, der ved, hvordan arkivernes samlinger kan gøres relevante og nærværende for skoleelever.
Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv, Lene Wul siger: ”De sidste ti års arbejde med at gøre vores arkivalske samlinger relevante og nærværende for elever i Kolding Kommune, viser med al tydelighed, at en anderledes tilgang til historieundervisningen både kan engagere og begejstre elever med vidt forskellige baggrunde – også dem, der ellers finder historiefaget kedeligt og irrelevant.”
Et andet vigtigt formål med projektet er at styrke og konsolidere vidensdelingen gennem etableringen af et netværk for undervisning i arkivsamlinger. Derudover afholdes en landsdækkende konference, der sætter fokus på arkivernes rolle og potentiale i forhold til historieundervisningen i grundskolen. Dette sker blandt andet i samarbejde med Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer.
Erfaringerne fra Kolding og København viser, at undervisning i arkivets samlinger kan noget særligt, som både motiverer børnene i historieundervisningen, og samtidig bidrager til den aktuelle debat om, hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i historieundervisningen i folkeskolen.
FAKTA:
Støttebeløb:
Augustinus Fonden: 1.000.000 kr.
Organisationen Danske Arkiver: 195.000 kr.
Projektperiode: 2025-2027
Samarbejdspartnere:
Organisationen Danske Arkiver
Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer
Yderligere kontakt:
Lene Wul
Projektleder og stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv
lewp@kolding.dk / 30940937
Peter Wessel Hansen,
Leder, Købehavns Stadsarkiv
er9x@kk.dk / 2362 9260
-
StedEWII House, Sct. Jørgens gade 1, 6000 Kolding
-
Dato07.03.2025
-
TidspunktKl. 19:00
-
Pris100,- kr.
Sylfide & Pigerne på Sprogø
Kolding Stadsarkiv, TRIO og Danmarks Forsorgsmuseum er gået sammen om at skabe en anderledes og bevægende historie- og musikformidling, der med arrangementet Sylfide og Pigerne på Sprogø taler til flere sanser på én gang.
Sarah Smed fra Danmarks Forsorgsmuseum fortæller om de fire kvindeskæbner: Ingeborg, Hansine, Asta og Kamma, som alle var blandt de ca. 500 unge kvinder, som i årene 1923 til 1961 blev anbragt på Sprogø, hvor de skulle genopdrages og lære at tøjle deres lyster. En foranstaltning, hvor samfundet påtog sig den selvbestaltede rolle at kontrollere den kvindelige krop.
Sylfide aka Helene Tungelund arbejder med afsæt i folkemusikken med kompositioner, der musikalsk undersøger og afspejler, hvordan det var og er at leve i en krop, der kan skabe liv, men som også til tider har været samfundets kampplads.
En aften hvor ord og musik smelter sammen og udvider vores horisonter og forståelse af den kvindelige krop i et historisk og nutidigt perspektiv.
I foråret 1935 kunne planerne for et nyt stålværk i Kolding præsenteres.
Det nyoprettede aktieselskab Dansk Elektro-Staalværk A/S (senere Malm Elektro-Staalværk) skulle leje sig ind i bygninger på Caspar Müllers Gade, som Kolding Kommune lod opføre.
Den overordnede ledelse skulle den norske ingeniør Gustav Andersen stå for, hvorimod direktør R. Nielsen skulle stå for den daglige ledelse. Nielsen var direktør ved Langå Jernstøberi og Maskinfabrik. Han havde tidligere været direktør ved Varde Stålværk, og han havde beskæftiget sig med stålproduktion i over 30 år.
Stålværket var baseret på en ny metode til fremstilling af forædlede stål-sorter, som ingeniør Gustav Andersen havde opfundet, og fået verdenspatent på. Malmen blev behandlet på en måde, der gav en bedre vare til en billigere pris. Med metoden ville man desuden få 90 pct. ud af råmaterialet, hvilket ikke var set tidligere. Stålværket skulle blive den første af sin slags i verden. Gustav Andersen havde besøgt flere danske havnebyer, men valget faldt på Kolding, hvor der var gode havne- og jernbaneforhold samt udvidelsesmuligheder. Man regnede med at 50 mand ville få ansættelse på værket, der skulle tages i brug i december 1935.
Dansk Elektro-Staalværk havde i foråret 1935 fået tilsagn om betydelige råvarekreditter samt kredit på maskinleverance, så alt tegnede lyst. I efteråret 1936 var driften dog endnu ikke sat i gang, hvilket skyldtes, at fabrikkens betongulv var begyndt at synke! Det ville koste op mod 90.000 kr. (ca. 1,5 mio. kr. i dag) at løse udfordringerne, og man ville have kommunen til at betale. Dette var kommunen dog ikke umiddelbart klar på, så i april 1937 besluttede man fra stålværkets side at lægge sag an mod kommunen.
Skaderne blev i mellemtiden udbedret for egen regning. Aktiekapitalen, der i 1935 havde lydt på 500.000 kr., blev i denne forbindelse stort set ædt op. Samtidigt havde Havneudvalget i Kolding foretaget en analyse af Gustav Andersens stål i Tyskland. Resultatet var at selve opfindelsen egentlig var god nok, men at den alligevel ikke duede, idet de lovede resultater ikke kunne nås. Det kunne derfor ikke betale sig at fremstille stålet.
Frem til foråret 1937 var der udelukkende blevet foretaget prøveproduktioner på værket. I slutningen af maj 1937 blev produktionen endegyldigt standset, og samtlige ansatte blev hjemsendt. Det var meningen at stålværket efterfølgende skulle overtages af et konsortium ved navn Dansk-Fransk Staal-Syndikat, men i stedet overtog Kristian Kirks Telefonfabrikker stålværkets leje af bygningerne. Direktør Kirk var i forvejen formand i stålværkets bestyrelse. Året efter købte telefonfabrikken bygningerne af Kolding Kommune for 75.000 kr. Erstatningskravet mod kommunen, som telefonfabrikken havde ført videre fra stålværket, blev i denne forbindelse annulleret.
Stålværkets bygninger blev beslaglagt af den tyske værnemagt i april 1940. Fra 1945 blev dele af bygningerne benyttet som henholdsvis forplejningsstationen for flygtningeadministrationen under Det Civile Luftværn, samt som husvildebolig. Bygningerne blev først frigivet i sensommeren 1948. Omkring 1950 blev bygningerne solgt til et konsortium, der ville indrette en forbrændingsanstalt for dagrenovation. Planerne blev aldrig ført ud i livet, og i efteråret 1953 blev bygningerne i stedet for solgt til Dansk Frøkompagni, der skulle anvende komplekset til frørenseri og tørreri. Det gamle stålværk blev revet ned en gang i 1960'erne.
Foto: Stålværket på Kolding Havns sydside, 1937. Ukendt Fotograf