Alle har en plads i historien

Brug arkivet

Du kan bruge arkivet på mange måder. Vil du vide mere om din slægt eller hvor du bor, så besøg os i Historisk Værksted, hvor du kan få hjælp og vejledning til at dykke ned i din egen historie. Du kan også sende os en forespørgsel.

Besøg Historisk Værksted

Gå på opdagelse

Kolding Stadsarkiv er et skatkammer af unikke dokumenter, fotografier, fortællinger og viden om livet i Kolding gennem tiden. Du har selv mulighed for at dykke ned i nogle af vores samlinger, der er tilgængelig her på siden.

Gå til samlinger

Om os

Kolding Stadsarkiv er Kolding Kommunes arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere, der indsamler, bevarer, deler og begejstres for historien. På arkivet kan du følge udviklingen af det lokale samfund og demokrati.

Find kontakt og åbningstider

Adgang til egen sag

Som borger har du ret til at få indsigt i egne oplysninger, som Kolding Kommune har afleveret til Kolding Stadsarkiv. Retten gælder i det omfang, at stadsarkivet er i besiddelse af de oplysninger, der ønskes indsigt i.

Søg om adgang

Eksamensbevis

På Kolding Stadsarkiv kan vi lave en udskrift eller en kopi af dine eksamenskarakterer, hvis den folkeskole du har gået på, har afleveret eksamensprotokoller eller beviser til stadsarkivet.

Få dit eksamensbevis

Adgang til arkivalier

Når arkivalier er 20 år gamle er der fri adgang til kommunale arkivalier, men indeholder de oplysninger om enkeltpersoners private forhold er de først tilgængelige efter 75 år. Du kan søge om tilladelse til benytte arkivalier, som normalt ikke er tilgængelige.

Søg om adgang

15.11.2024

Præsentation af Koldingbogen 2024

Koldingbogen 2024: Fritidsliv udkommer fredag den 15. november. Det markeres som altid ved et festligt arrangement på Kolding Bibliotek med taler og musik. Alle er velkomne!

Sted

Kolding Bibliotek
Dato

15.11.2024
Tidspunkt

Kl. 15:00 - 17:00
Pris

Gratis

Præsentation af Koldingbogen 2024

I 1938 fik lønmodtagerne med Ferieloven ret til to ugers ferie. Det blev for alvor startskuddet til, at der i voksende grad blev skelnet mellem arbejde og fritid. En fritid som gennem årene er vokset, men som der samtidig også henlægges flere og flere aktiviteter til.

I årets Koldingbog sætter vi fokus på de mange måder, som vi gennem tiden her i Kolding Kommune har brugt vores fritid på. For nogle har familien spillet en central rolle, for andre har det været foreningslivet, kulturelle arrangementer eller en hobby, som har fyldt tiden ud. Sikkert er, at vores fritid er et spejl på nogle af de værdier, som vi har tillagt betydning, og som fortæller noget om det at være menneske før og nu.

Afleveringskampagne: Kolding cykler

Din Cykel - vores kommune

Fra den 2. til den 30. oktober sætter Kolding Stadsarkiv sammen med Ugeavisen Kolding fokus på kommunens cykelhistorie gennem en afleveringskampagne, hvor dine fotos bliver indsamlet og bevaret for eftertiden.

Læs mere her

20.11.2024

Kolding Stadsarkiv – hele kommunens arkiv

Kolding Stadsarkiv er hele kommunens arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere. Her kan du få en lille smagsprøve på, hvad samlingerne bl.a. rummer: Sportspladser.

I løbet af 1930’erne og 1940’erne oplevede man en stigende interesse for idræt og motion i landkommunerne, hvilket resulterede i etableringen af mange nye idrætspladser. Flere af projekterne blev ført ud i livet under besættelsen, der ellers var en tid, hvor økonomien mildt sagt var stram. I flere tilfælde blev arbejdet dog udført som beskæftigelsesarbejde for at afhjælpe den store arbejdsløshed.

Ved at dykke ned i sognekommunernes arkiver, kan man få et godt indblik i det arbejde, der lå bag etableringen af idrætspladserne. Man kan samtidigt med fordel gennemgå arkiverne for de lokale idrætsforeninger, der i høj grad samarbejdede med sognekommunerne.

I efteråret 1943 luftede man f.eks. i Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune planerne for en ny sportsplads – eller for et ’sognestadion’, som det også blev kaldt. En del af Dyndmosen skulle i denne forbindelse først afvandes, så der lå et stort arbejde forude. Den 30. juli 1944 blev et nyt idrætsanlæg indviet i Sdr. Bjert. Pladsen var stillet til rådighed for skolerne i sognet, og for Sdr. Bjert Idrætsforening, Sdr. Bjert KFUM og Sdr. Bjert KFUK. Måneden efter kunne Taps Sognekommune ligeledes tage en ny idrætsplads i brug.

Et fjerde eksempel har man med Viuf Sportsplads. Dykker man ned i arkivet for Viuf sognekommune, finder man planerne for et nyt idrætsanlæg. Byens første sportspladser havde været ujævne græsmarker, der ofte skulle ryddes for komøg inden banerne kunne benyttes. Sådan så det generelt ud i enhver landkommune – man dyrkede idræt, hvor der var plads. I løbet af 1944 var man fra sognerådets side kommet frem til, at Viuf også skulle være med på bølgen – der skulle skabes bedre vilkår for idrætten.

I efteråret 1944 kunne Vejle Amts Vejinspektorat således fremlægge et skitseprojekt for Viuf Sportsplads, der skulle placeres på et areal bag ved forsamlingshuset på Storgaden. Sportspladsen skulle først og fremmest bestå af en fodboldbane, en håndboldbane og en løbebane. Derudover skulle der være en plads til fri idræt, herunder stang-, længde- og højdespring, ligesom der skulle være omklædningsfaciliteter og redskabsrum. Hovedindgangen skulle placeres ved forsamlingshuset, men Viuf Skole skulle også have en direkte adgang fra skolens matrikel syd for sportspladsen.

Overslaget på projektet lød på 44.000 kr. (over 1. mio. kr. i dag), hvilket var noget af en mundfuld. Sammenligner man med Sdr. Bjerts idrætsplads, slap man dengang med at betale 18.000 kr. Her havde man dog til gengæld ikke fået omklædningsfaciliteter. I Viuf blev flere af projektets dele da heller ikke ført ud i livet. Således kom sportspladsen kun til at bestå af en fodbold-, håndbold- og løbebane. Omklædningsrum blev der intet af, så i mange år foregik omklædningen i forsamlingshusets vaskerum, hvilket jo også var bedre end ingenting. Viuf Boldklub havde ydet et økonomisk bidrag til anlæggelsen af sportspladsen, men det var på betingelse af, at klubben kunne benytte pladsen fra foråret 1948. Så sådan blev det.

Først i foråret 1962 blev der opført en bygning med to mindre omklædningsrum. Viuf Boldklub havde her fået et tilskud på 1.500 kr. af Dansk Tipstjeneste til opførelsen. Et klubhus var der ikke ligefrem tale om, så møder, generalforsamlinger og fester blev fortsat afholdt i forsamlingshuset eller på Viuf Kro.

Foto: Kort fra Vejle Amts Vejinspektorat, der viser planerne for Viuf Sportsplads i 1944. Kolding Stadsarkiv.

Udvalgte temaer

Koldingbogen 2024

Koldingbogen 2024 udkommer 15. november. I år tager bogens 12 artikler alle afsæt i temaet: FRITIDSLIV. Se hvad årets Koldingbog indeholder, og hvor du kan købe den.

Udforsk tema

Kolding 18th century gamers with HYPERX CLOUD headsets looking at modern computer screens from 2020 Vintage 1800 century black and white photography

H4CK D1N FORT1D

H4CK D1N FORT1D er et borgerdrevent kunstprojekt, der sammen med digital kunstner og koder Andreas Refsgaard leger med grænserne mellem historisk virkelighed og imaginær fortid.

Udforsk tema

En bygning rejses

15. juli 1922 blev Kvindernes Bygning i Slotsgade i Kolding officielt indviet. Det var den første af sin slags i hele landet, og hermed blev der for 100 år siden skrevet Danmarkshistorie i Kolding.

Udforsk tema

Aksel Olsen - Koldings grønne søn

Kom med ind i Aksel Olsens grønne univers.

Udforsk tema

Skoletjenesten Kolding

Skoletjenesten Kolding inviterer elever ind i historien ved at gøre den sanselig og nærværende. Det gør vi med udgangspunkt i arkivet og museets samlinger, og som udfoldes i de mange læringsrum, som skoletjenesten betjener.

Læs mere og se undervisningstilbud

Dokumentation og dataformidling

Dataservice

Stadsarkivets Dataserviceteam rådgiver og vejleder forvaltninger og kommunale institutioner i god forvaltningspraksis, journalisering og arkivmæssige hensyn

Læs mere her

Udvalgte samlinger

P. Aagaards fotografsamling

Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard etablerede sig i 1857 som Koldings første fotograf på Rendebanen.

Udforsk samling

Aksel og Helene Olsens fotos

Ægteparret Aksel og Helene Olsen, Brændkjærhøj, dokumenterede deres familieliv, interesser og passion for planter gennem deres billeder.

Udforsk samling

Mogens Hansens diassamling

Mogens Hansen (1929-1999) var en lokal amatørfotograf, der gennem årene fra 1957 til 1999 fotograferede gader og steder rundt i Kolding by.

Udforsk samling

Søg selv videre

Historiskatlas.dk

HistoriskAtlas.dk er et interaktivt digitalt atlas, hvor du får lokalhistorien helt tæt på. Med HistoriskAtlas.dk får du en stedbaseret historieformidling, som du både kan udforske hjemme i sofaen eller tage den med på din mobil, når du bevæger dig rundt i lokalområdet.

Gå til Historiskatlas.dk