Alle har en plads i historien
Kolding Stadsarkiv er Kolding Kommunes arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere, der indsamler, bevarer, deler og begejstres for historien. På arkivet kan du følge udviklingen af det lokale samfund og demokrati.
Kolding Stadsarkiv har fra 1. september 2025 ansat Anneken Appel Laursen som kulturhistorisk formidler i en treårig projektstilling med fokus på bymidten. Hun skal gøre historien til en levende del af byens udvikling og invitere borgerne med i fortællingen om både fortid og fremtid.
”Anneken har en unik kombination af erfaring med samskabelse, byvandringer og borgerinddragelse, og hun har arbejdet med alt fra store formidlingsprojekter til helt lokale kulturmiljøer. Vi er glade for at få hendes blik på Koldings bymidte – og hendes evne til at forbinde historien med de forandringer, vi står midt i,” udtaler stadsarkivar Lene Wul.
Historien ind i byrummet
Som kulturhistorisk formidler vil Anneken arbejde med at bruge selve byens rum som en integreret del af formidlingen. Det kan være gennem historiske byvandringer, byrumsfortællinger eller pop-up udstillinger, hvor byens udvikling og de aktuelle anlægsarbejder bliver gjort tilgængelige og forståelige for alle. Hun skal samtidig bidrage til nye formidlingsformater – fra infostandere og wayfinding til samskabende aktiviteter – som kan gøre det lettere for borgere og besøgende at afkode de historiske lag og de visioner, der præger fremtidens Kolding.
En central del af arbejdet er samarbejdet med planlæggere, kulturinstitutioner, erhvervsliv og skoler. Som del af Skoletjenesten Kolding skal hun desuden stå for undervisningsforløb til både grundskoler og ungdomsuddannelser, så børn og unge bliver en naturlig del af byens historie.
Et stærkt afsæt
Anneken Appel Laursen har en cand.mag. i historie og massekommunikation og kommer fra en stilling som museumsinspektør ved Den Gamle By i Aarhus. Hun har arbejdet med kulturmiljøer, planprocesser og byudvikling – og udviklet alt fra borgerinddragende projekter i parcelhuskvarterer til historieformidling i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.
”Jeg glæder mig til at folde Koldings mange lag af historie ud og gøre dem til en levende del af hverdagen for både borgere og besøgende. For mig handler formidling om at skabe forbindelser – mellem fortid og fremtid, mellem mennesker og steder,” siger Anneken Appel Laursen.
By med kant, kultur og fællesskab
Stillingen er en del af Kolding Kommunes satsning på en levende bymidte med kant, kultur og fællesskab. Projektet forankres i et samarbejde mellem Stadsarkivet, områdefornyelsens projektledelse og bymidtens aktører – hvor historie og kulturarv skal være en aktiv drivkraft for identitet, fællesskab og udvikling.
Kontakt
Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Telefon 30 94 09 57 eller mail: lewp@kolding.dk
-
StedJernbanegade 5 (Jyske Bank - bygningen)
-
Dato29.08.2025
-
TidspunktKl. 16:00 - 20:00
-
PrisGratis
Bylivscafé
Når Kolding forvandles til et sprudlende hurlumhej under Kulturnatten, åbner Museum Kolding og Kolding Stadsarkiv dørene til en ganske særlig BYLIVSCAFÉ. Her kan man nyde kaffe, chokolade og gode samtaler – alt sammen i den gamle Jyske Bank-bygning på Jernbanegade 5, lige ved siden af Lin Utzons markante kunstværk.
I BYLIVSCAFÉEN kan man slå sig ned i samtalemøbler med en kop kaffe i hånden, dele minder om Kolding og tale om, hvor byen er på vej hen. Vores egen lak-plade dj spiller stemningsfuld musik fra tiden før 1960 – med alt det skønne skrat og nostalgi, som gamle lakplader rummer.
Program for oplæg
- Kl. 16:30 – Lene Wul: Byudvikling og markante bygninger i Kolding
- Kl. 17:30 – Rune Lundberg: Staldgårdens fremtid
- Kl. 18:30 – Lene Wul: Byudvikling og markante bygninger i Kolding
- Kl. 19:30 – Rune Lundberg: Staldgårdens fremtid
(Oplæggene varer ca. 15 minutter.)
I otte kommuner får børn nu mulighed for at gå på opdagelse i arkiverne og opleve historiens vingesus på nært hold som en del af historieundervisningen. Bag projektet står Kolding Stadsarkiv og Københavns Stadsarkiv, som tilsammen har modtaget 1.195.000 kr. i fondsstøtte til projektet: Arkivet i historietimen.
Formand Charlotte Voss for ODA siger: ”Vi glæder os over, at flere arkiver nu får mulighed for at udvikle skoletjenester, som kan medvirke til en bedre historieundervisning i de lokale folkeskoler.”
Stadsarkiverne i Kolding og København vil i samarbejde med de lokale stadsarkiver udvikle og understøtte bæredygtige læringsressourcer, så arkiverne opbygger stærke faglige kompetencer som eksterne læringsmiljøer. Målet er både at styrke formidlingen af arkivsamlingerne og bringe dem aktivt i spil i forhold til historieundervisningen hos de lokale skoler.
Stadsarkivar ved Københavns Stadsarkiv, Mads Neuhard siger: ”På Københavns Stadsarkiv er vi meget glade og taknemmelige for, at projektet nu kan realiseres. Det betyder, at vi kan viderebringe vores erfaringer med arkivundervisning til endnu flere kommunale arkiver. Vi håber, at projektet på den måde kan være med til at forbedre og styrke historieundervisningen i grundskolen – til glæde og gavn for endnu flere skoleelever rundt i landet.”
Landets offentlige arkiver rummer enorme kildesamlinger, der bl.a. belyser civilsamfundets udvikling, lokaldemokratiets historie og velfærdsstatens opbygning. Disse samlinger rummer et stort læringspotentiale for historiefaget, men mange kommunale arkiver har begrænsede ressourcer og kompetencer til at formidle dem til børn og unge. Arkivet i historietimen skal være med til at ændre dette, så langt flere elever får mulighed for at opleve den særlige motivation og fascination, der opstår, når de selv arbejder med de historiske kilder – og samtidig forstår deres egen rolle som en del af historien.
Projektet bygger videre på det koncept, som Kolding Stadsarkiv udviklede i perioden 2017-2020. Det er siden blevet udbredt til Københavns Stadsarkiv og Esbjerg Byhistorisk Arkiv, og dermed er det erfarne kræfter med stor viden og indsigt, der står bag – arkivfolk, der ved, hvordan arkivernes samlinger kan gøres relevante og nærværende for skoleelever.
Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv, Lene Wul siger: ”De sidste ti års arbejde med at gøre vores arkivalske samlinger relevante og nærværende for elever i Kolding Kommune, viser med al tydelighed, at en anderledes tilgang til historieundervisningen både kan engagere og begejstre elever med vidt forskellige baggrunde – også dem, der ellers finder historiefaget kedeligt og irrelevant.”
Et andet vigtigt formål med projektet er at styrke og konsolidere vidensdelingen gennem etableringen af et netværk for undervisning i arkivsamlinger. Derudover afholdes en landsdækkende konference, der sætter fokus på arkivernes rolle og potentiale i forhold til historieundervisningen i grundskolen. Dette sker blandt andet i samarbejde med Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer.
Erfaringerne fra Kolding og København viser, at undervisning i arkivets samlinger kan noget særligt, som både motiverer børnene i historieundervisningen, og samtidig bidrager til den aktuelle debat om, hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i historieundervisningen i folkeskolen.
FAKTA:
Støttebeløb:
Augustinus Fonden: 1.000.000 kr.
Organisationen Danske Arkiver: 195.000 kr.
Projektperiode: 2025-2027
Samarbejdspartnere:
Organisationen Danske Arkiver
Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer
Yderligere kontakt:
Lene Wul
Projektleder og stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv
lewp@kolding.dk / 30940937
Peter Wessel Hansen,
Leder, Købehavns Stadsarkiv
er9x@kk.dk / 2362 9260
Biblioteket i Kolding kan føres tilbage til 1857, hvor lærer ved Borgerskolen, Chresten Berg, stiftede "Bibliotheket for Kolding Ungdom" i forbindelse med aftenskoleundervisning. I 1924 blev biblioteket anerkendt som centralbibliotek og fik dermed ansvaret for at betjene og støtte omegnens biblioteker.
I årene 1879-1905 havde biblioteket til huse i Skolegade i den nyopførte friskolebygning (nuværende Nicolai for Børn). Herefter fulgte en kort periode i Slotsgade, inden biblioteket i 1910 flyttede til Rendebanen, hvor det lå frem til 1939. Alle disse adresser rummede forholdsvis små lokaler, men i 1939 fik Kolding endelig et nyt, stort og moderne bibliotek på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade.
Med tiden voksede både samlingen og brugernes behov, og bygningen kunne ikke længere følge med udviklingen. Skulle biblioteket fortsat kunne tilbyde et tidssvarende og attraktivt tilbud, måtte der ske en større forandring.
I begyndelsen af 1990’erne tog planerne om en større ombygning af Kolding Bibliotek for alvor form. Samtidigt blev alternative løsninger undersøgt. For biblioteket kunne jo evt. også bygge nyt eller flytte til andre eksisterende lokaler i byen. Dykker man ned i Kulturforvaltningens arkiv, ser man, at der var flere forskellige lokationer i spil dengang. Da supermarkedet Kvickly forlod Nytorv i 1987, stod store dele af bygningen tomme. Et af forslagene gik derfor ud på at indrette biblioteket på 1. og 2. sal her. Et andet forslag var at biblioteket enten skulle flytte ind i City-Arkaden i Bredgade eller i Klostergården i Klostergade. Fælles for begge forslag var argumentet om en central beliggenhed tæt på gågaderne, med nem adgang til både parkeringspladser og offentlig transport.
En noget dyrere idé var at opføre en helt ny biblioteksbygning. I arkivet finder man hele tre forskellige forslag fra Lauge Juuls Tegnestue, hvor et nyt bibliotek skulle opføres mellem Slotssøen og Banegårdspladsen. Sådan endte det jo egentlig også med 16 år senere, men disse forslag fra 1990 var alligevel lidt anderledes. Fælles for alle tre var visionen om, at biblioteket skulle have direkte kontakt til Slotssøen, så søbredden blev ”det bærende element i biblioteksudformningen”. Biblioteket skulle hermed fungere som et bindeled mellem søen og banegården. Tegnestuen forudså desuden, at bryggeriet Slotsmøllen på sigt ville flytte fra området, og inddrog derfor slotsmøllegrunden i planerne – en tanke, der viste sig fremsynet, da ølproduktionen blev flyttet i 1998.
Til sammenligning rummede biblioteket på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade omkring 5.000 m², mens det nye bibliotek ved Slotssøen efter planerne ville strække sig over 8.000–9.000 m². Det dyreste af de tre forslag indebar, at en del af biblioteket skulle kryds Fredericiagade, og dermed ville en stor del af biltrafikken blive flyttet væk fra søen, hvilket dagens tegning giver et eksempel på. Et andet forslag gik ud på at føre Slotssøen videre under Fredericiagade, så den endte i en kanal langs biblioteket – omtrent dér, hvor parkeringspladsen ’Sneglen’ ligger i dag.
Kolding Bibliotek blev dog liggende i første omgang, og man nøjedes med at ombygge dele af bygningen på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade. Først i 2004 blev Slotsmøllens bygninger revet ned, og på grunden opførte arkitektfirmaet Arkitema et helt nyt bibliotek. I januar 2006 stod det klar til indvielse – omtalt i landets aviser som Danmarks mest moderne bibliotek. Byggeri, inventar og flytning løb samlet op i 109 millioner kroner.
Tegning: Forslag til opførelse af en biblioteksbygning ved Slotssøen og Banegårdspladsen, Lauge Juuls Tegnestue (1990). Kolding Stadsarkiv.
Udvalgte temaer
Koldingbogen 2024
Koldingbogen 2024 udkommer 15. november. I år tager bogens 12 artikler alle afsæt i temaet: FRITIDSLIV. Se hvad årets Koldingbog indeholder, og hvor du kan købe den.
H4CK D1N FORT1D
H4CK D1N FORT1D er et borgerdrevent kunstprojekt, der sammen med digital kunstner og koder Andreas Refsgaard leger med grænserne mellem historisk virkelighed og imaginær fortid.
En bygning rejses
15. juli 1922 blev Kvindernes Bygning i Slotsgade i Kolding officielt indviet. Det var den første af sin slags i hele landet, og hermed blev der for 100 år siden skrevet Danmarkshistorie i Kolding.
Udvalgte samlinger
P. Aagaards fotografsamling
Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard etablerede sig i 1857 som Koldings første fotograf på Rendebanen.
Aksel og Helene Olsens fotos
Ægteparret Aksel og Helene Olsen, Brændkjærhøj, dokumenterede deres familieliv, interesser og passion for planter gennem deres billeder.
Mogens Hansens diassamling
Mogens Hansen (1929-1999) var en lokal amatørfotograf, der gennem årene fra 1957 til 1999 fotograferede gader og steder rundt i Kolding by.
