Alle har en plads i historien
Kolding Stadsarkiv er Kolding Kommunes arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere, der indsamler, bevarer, deler og begejstres for historien. På arkivet kan du følge udviklingen af det lokale samfund og demokrati.

Kolding Stadsarkiv søger en engageret og nytænkende formidler, der skal være med til at åbne lokalhistorien op i byrummet og formidle kommunale tiltag i bymidten. Vi søger dig, der kan gøre historien levende, tænker i nye formater og inddrager byens borgere i deres fælles historie. Det handler ikke blot om at formidle, men om at skabe forbindelser mellem byens fysiske rammer, dens historiske lag og de visioner, kommunen arbejder med for fremtiden. Dit arbejde skal understøtte, at børn, unge og voksne engageres i byens transformation – med afsæt i både lokalhistorie og kommunens strategiske planer.
En del af stillingen vil også inkludere afvikling af undervisningsforløb for 7.-9. klasse i grundskolen samt forløb til ungdomsuddannelserne i byen, som en del af Skoletjenesten Kolding.
Vi forestiller os, at du:
- Inddrager byens rum som formidlingsrum, der bl.a. kan rumme byrumsfortællinger, historiske byvandringer og nutidige udviklingsprojekter
- Formidler sammenhænge mellem byudvikling, samfundsudvikling og borgerinddragelse
- Har lyst til at arbejde tæt sammen med kommunens planlæggere, kulturinstitutioner, midtbyens private aktører og skoler
Vi søger desuden en kollega, der har lyst og evner til at:
- Identificere og søge relevante fondsmidler
- Indgå i strategiske partnerskaber omkring udviklingsprojekter
Fundraising-kompetence: Vi ser gerne, at du har erfaring med projektudvikling og fondssøgning, eller har mod på at lære det – og tænker formidling som en del af et større økosystem af samarbejde, samskabelse og medborgerskab.
Om stillingen
Du bliver en del af et erfarent og dedikeret team: ”Samlinger og Fællesskaber”, men du kommer også til at løse opgaver for ”Skoletjenesten Kolding”.
Vi arbejder tværfagligt og samskabende og med blik for, hvordan vi skaber sammenhæng og mening. Du skal derfor både kunne bringe din faglighed i spil, men også turde udfordre den med henblik på at kunne skabe forandring og fællesskab.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant kulturhistorisk uddannelse (historie, arkæologi, etnologi el.lign.), gerne med erfaring i formidling- og kommunikation
- Har solid formidlingserfaring til børn og unge
- Har lyst til at arbejde både pædagogisk og strategisk med læring og byudvikling
- Har gode samarbejdsevner og arbejder struktureret og idérigt
- Er opsøgende, initiativrig og tryg ved at præsentere komplekst indhold på en vedkommende måde
- Har erfaring med fundraising og projektledelse
Hvem er vi?
Om Kolding Stadsarkiv
Hos Kolding Stadsarkiv gør vi historien levende og vedkommende. Vi er et offentligt arkiv med myndighedsansvar efter Arkivloven, men vi er også Koldings lokalhistoriske arkiv og hjemsted for Skoletjenesten Kolding.
Vores mission er klar: at indsamle, bevare og dele historien – og begejstres for den. Vi tror på, at historie skaber fællesskab, identitet og forståelse. Derfor arbejder vi med at åbne historien op for både børn, unge og voksne – og at gøre den aktuel og nærværende i deres liv.
Vi insisterer på, at viden skal være demokratisk. Derfor inviterer vi borgerne ind som medfortællere – og skaber formidling, der både lytter, lærer og begejstrer.
Som formidler hos os bliver du en vigtig del af dette arbejde. Du er med til at sikre, at historien ikke kun bliver husket, men mærket.
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Stadsarkivar Lene Wul på 30 94 09 57, lewp@kolding.dk
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist: 15. maj 2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes 12. juni 2025
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest.
Tirsdag den 11. marts i forbindelse med Nordiskt Centrum för Kulturarvspedagogik's (The Nordic Centre of Heritage Learning and Creativity) forårskonference på Jamtli i Östersund blev årets pædagogiske pris overrakt til Kolding Stadsarkiv af NCK's formand Robert Uitto.
Både stadsarkivar Lene Wul og undervisnings- og udviklingsansvarlig Kamma Poulsen-Hansen var rejst til Sverige for at modtage den ærefulde pris. Prisen har været uddelt siden 2006 til personer og institutioner, som har markeret sig indenfor det kulturarvspædagogiske område i Norden og Baltikum.
NCK:s motivering til årets valg lød: "Kolding Stadsarkiv i Danmark har genom tvärvetenskapliga samarbeten skapat skolprogram där deltagande och medskapande är centrala komponenter. Genom sinnrikt konstruerade program, där demokrati många gånger är det uttalade eller underliggande temat får eleverna en djupare förståelse för varför samhället ser ut som det gör, och hur vi alla är med och skapar det samhälle vi vill se i framtiden."
Det er med stor stolthed, at Kolding Stadsarkiv modtager prisen, og stadsarkivar Lene Wul udtaler følgende:
– Det er virkelig stort, at 10 års arbejde med at åbne arkivet for børn og unge gennem meningsfulde læringsforløb i dag er nået ud over landets grænser. Det er vi meget stolte af i vores skoletjeneste på arkivet".
Noget af det som er blevet bemærket er det stærke fokus på demokrati og demokratisk deltagelse. NCK's chef Charina Knutson udtaler bl.a.:
– När demokratiska värderingar är under attack och fakta förvrids i den offentliga debatten – då har arkiven med sina historiska källor en viktig roll att fylla,
Et forhold som også Robert Uitto bed mærke i sin tale, hvor han bl.a. fremhævede undervisningsforløbet: "Demokratiet er mit, ordet er frit", som er et forløb, der har 10 år på bagen, men som stadig er en juvel i Skoletjenestens forløb.
Læs mere om årets pris på NCK's hjemmeside.
I otte kommuner får børn nu mulighed for at gå på opdagelse i arkiverne og opleve historiens vingesus på nært hold som en del af historieundervisningen. Bag projektet står Kolding Stadsarkiv og Københavns Stadsarkiv, som tilsammen har modtaget 1.195.000 kr. i fondsstøtte til projektet: Arkivet i historietimen.
Formand Charlotte Voss for ODA siger: ”Vi glæder os over, at flere arkiver nu får mulighed for at udvikle skoletjenester, som kan medvirke til en bedre historieundervisning i de lokale folkeskoler.”
Stadsarkiverne i Kolding og København vil i samarbejde med de lokale stadsarkiver udvikle og understøtte bæredygtige læringsressourcer, så arkiverne opbygger stærke faglige kompetencer som eksterne læringsmiljøer. Målet er både at styrke formidlingen af arkivsamlingerne og bringe dem aktivt i spil i forhold til historieundervisningen hos de lokale skoler.
Stadsarkivar ved Københavns Stadsarkiv, Mads Neuhard siger: ”På Københavns Stadsarkiv er vi meget glade og taknemmelige for, at projektet nu kan realiseres. Det betyder, at vi kan viderebringe vores erfaringer med arkivundervisning til endnu flere kommunale arkiver. Vi håber, at projektet på den måde kan være med til at forbedre og styrke historieundervisningen i grundskolen – til glæde og gavn for endnu flere skoleelever rundt i landet.”
Landets offentlige arkiver rummer enorme kildesamlinger, der bl.a. belyser civilsamfundets udvikling, lokaldemokratiets historie og velfærdsstatens opbygning. Disse samlinger rummer et stort læringspotentiale for historiefaget, men mange kommunale arkiver har begrænsede ressourcer og kompetencer til at formidle dem til børn og unge. Arkivet i historietimen skal være med til at ændre dette, så langt flere elever får mulighed for at opleve den særlige motivation og fascination, der opstår, når de selv arbejder med de historiske kilder – og samtidig forstår deres egen rolle som en del af historien.
Projektet bygger videre på det koncept, som Kolding Stadsarkiv udviklede i perioden 2017-2020. Det er siden blevet udbredt til Københavns Stadsarkiv og Esbjerg Byhistorisk Arkiv, og dermed er det erfarne kræfter med stor viden og indsigt, der står bag – arkivfolk, der ved, hvordan arkivernes samlinger kan gøres relevante og nærværende for skoleelever.
Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv, Lene Wul siger: ”De sidste ti års arbejde med at gøre vores arkivalske samlinger relevante og nærværende for elever i Kolding Kommune, viser med al tydelighed, at en anderledes tilgang til historieundervisningen både kan engagere og begejstre elever med vidt forskellige baggrunde – også dem, der ellers finder historiefaget kedeligt og irrelevant.”
Et andet vigtigt formål med projektet er at styrke og konsolidere vidensdelingen gennem etableringen af et netværk for undervisning i arkivsamlinger. Derudover afholdes en landsdækkende konference, der sætter fokus på arkivernes rolle og potentiale i forhold til historieundervisningen i grundskolen. Dette sker blandt andet i samarbejde med Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer.
Erfaringerne fra Kolding og København viser, at undervisning i arkivets samlinger kan noget særligt, som både motiverer børnene i historieundervisningen, og samtidig bidrager til den aktuelle debat om, hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i historieundervisningen i folkeskolen.
FAKTA:
Støttebeløb:
Augustinus Fonden: 1.000.000 kr.
Organisationen Danske Arkiver: 195.000 kr.
Projektperiode: 2025-2027
Samarbejdspartnere:
Organisationen Danske Arkiver
Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer
Yderligere kontakt:
Lene Wul
Projektleder og stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv
lewp@kolding.dk / 30940937
Peter Wessel Hansen,
Leder, Købehavns Stadsarkiv
er9x@kk.dk / 2362 9260
-
StedNicolai Scene, Skolegade 2E, 6000 Kolding
-
Dato09.04.2025
-
TidspunktKl. 19:00 - 21:00
-
Pris75 kr.
Krig og Kvindeliv
Historiebøgerne nævner dem sjældent, men kvinder spillede en afgørende rolle under 2. verdenskrig. De gemte eftersøgte i deres hjem, smuglede illegale blade, trøstede hinanden, når mænd og sønner blev taget, og klarede sig alene, når der ikke var nogen til at forsørge dem. Nogle oplevede krigens rædsler som en byrde – andre fandt en styrke og selvstændighed, de aldrig havde kendt før.På 85-årsdagen for den tyske besættelse af Danmark dykker Helle Juhl ned i sin bog Krig og kvindeliv og fortæller de historier, der fortjener at blive husket. Gennem rørende beretninger og skæbner fra dengang kaster vi lys over de kvinder, der alt for længe har været usynlige i fortællingen om krigen. Kom og bliv en del af en vigtig samtale om mod, afsavn og kampen for overlevelse – fortalt gennem kvindernes egne oplevelser.
I arkiverne under Nytorv gemmer stadsarkivet på planer og beslutninger for Kolding og forgænger-kommunerne. Det er ikke altid forslag bliver til beslutninger og derfor findes der også mange sager, der kunne gå under betegnelsen ”hvad nu hvis”.
I slutningen af 1966 stiftede man Trekantens Universitetsforening. Det var det lokale Junior Chambers i Kolding der var initiativtager til møderne, men Vejle Amt var med sammen med Fredericia, Vejle og Kolding Kommune. Snakken om et universitet i det sydlige Danmark havde foregået siden slutningen af 1950’erne. I 1964 havde man placeret det tredje universitet i Danmark i Odense eller i første omgang et medicinsk fakultet, men i det nationale oplæg var der en plan for oprettelsen af endnu tre universiteter. I Trekantens Universitetsforening så man på Kolding som det oplagte sted for et universitet.
Demografien og den geografiske placering var perfekt, mente man. Historisk set var det heller ikke en ny idé med et universitet i Kolding. I 1771 blev Kolding første gang nævnt som en mulig universitetsby, og mange mente, at Kolding var mere egnet end Aarhus som universitetsby, da Aarhus fik sit universitet i 1920’erne.
Men hvor skulle de tre universiteter placeres? Man var enige om, at der skulle placeres universiteter i det nordlige Jylland og på Sjælland, og i 1970’erne etablerede man universiteter i Roskilde og Aalborg. Man var også enige om, at der skulle være et universitet i det sydlige Danmark og blandt folketingspolitikere var man positivt stemt for at placere et universitet i Syd- eller Sønderjylland med Kolding som udgangspunkt
Man anså, at Ribe og Haderslev var for små til at huse et universitet, men Det Nationale Planlægningsråd, der var nedsat af Folketinget, pegede på Esbjerg. I trekantsområdet forsøgte man at bringe historien i spil ved at pege på Koldings placering ved den gamle grænse – Kongeåen. I 1920’erne, da man diskuterede placeringen af universitetet i Aarhus, forsøgte man at argumentere for, at der var behov for et dansk universitet tæt på det tidligere tyske område. De samme argumenter blev brugt i 1960’erne, og man foreslog, at dele af universitet kunne ligge i Haderslev og således blive repræsenteret i det sønderjyske.
Trekantens Universitetsforening var opsatte på et samarbejde med den sønderjyske universitetsforening og tiden var knap, da man fra sønderjysk side overvejede at støtte en Esbjerg-løsning. I Trekantens Universitetsforening havde man flere forslag til en placering af et universitet i Kolding. Koldingfjordskolen, det gamle sanatorium blev foreslået, mens andre holdt fast i et forslag, hvor universitet skulle ligge i Kolding nord på Nørremarken. Blandt folketingsmedlemmer var man positiv stemt omkring en universitetsløsning, hvor universitetet skulle deles mellem Haderslev og Kolding.
Det var en stor beslutning der skulle træffes og en kommunalreform med færre kommuner ventede forude. I optakten til kommunalreformen i 1970, nedsatte man et fællesudvalg, der skulle understøtte etableringen af de nye kommuner, her bl.a. et fællesudvalg for etableringen af Christiansfeld primærkommune. Trekantens Universitetsforening havde eksisteret nogle år, men arbejdet for et universitet i området var ikke lykkedes, da man ikke kunne nå til enighed med andre interessegrupper, herunder den sønderjyske universitetsforening.
Som et mæglingsforslag foreslog fællesudvalget i 1969, at en løsning kunne være at etablere et universitet i Christiansfeld og dermed bygge bro mellem Kolding og Haderslev. Således ville universitet blive placeret i det sønderjyske område, men så højt mod ”nord” at trekantsområdet lå ”lige udenfor døren”, som fællesudvalget skrev.
I 1971 nedlagde Trekantens Universitetsforening sig selv, da det ikke lykkedes at trække et universitet til området. I stedet valgte man at udbygge universitet i Odense og Esbjerg fik et universitetscenter i 1973.
Sagen omkring et muligt universitet i Kolding findes i Borgmesterarkivet hos Kolding Stadsarkivet.