Alle har en plads i historien
Kolding Stadsarkiv er Kolding Kommunes arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere, der indsamler, bevarer, deler og begejstres for historien. På arkivet kan du følge udviklingen af det lokale samfund og demokrati.

Velkomsttale til Kolding Stadsarkivs 60-års jubilæum
Stadsarkivar, Lene Wul
Kære alle sammen,
Det er en stor glæde at byde jer velkommen her i aften til fejringen af Kolding Stadsarkivs 60-års jubilæum. 60 år er i sig selv en milepæl, men for et arkiv er det også blot et kapitel i en langt større fortælling – en fortælling, der rækker bagud mod fortiden og fremad mod fremtiden. I aften står vi netop i det krydsfelt – med blikket rettet begge veje.
Kolding Stadsarkiv er blevet til ved at samle tre spor i én helhed: Byhistorisk Arkiv, Kolding Kommunebiblioteks lokalhistoriske studiesamling og Kolding Kommunes arkiv. Tre samlinger, tre historier – og tre ledere, der hver især satte deres præg.
Det hele begyndte i 1965 med ingeniør Peder Fisher-Nielsen, som oprettede et byhistorisk arkiv – først hjemme på Jens Skyttesvej, og snart efter i et lille lokale under rådhusets tag. I 1968 flyttede samlingen ind på kommunebiblioteket i Jernbanegade, hvor bibliotekar Inge Ladegaard tog over som leder.
I 1980’erne kom historiker Birgitte Dedenroth-Schou så til. Hun samlede trådene, og i 1987 blev Kolding som den første kommune uden for hovedstadsområdet hjemsted for et rigtigt stadsarkiv med ansvar for de kommunale arkivalier. Birgitte blev byens første stadsarkivar og førte arkivet gennem tre årtier – med både flytningen til Staldgården i 1992 og senere ind i den gamle borgerskole i Nicolai-komplekset i 2006.
Siden 2012 har jeg selv haft den store glæde at stå i spidsen. Og når man ser tilbage, er det utroligt, hvor langt vi er kommet: Fra en lille samling på et loftsrum til en moderne og åben kulturinstitution – og et af landets stærkeste arkivbrands – hvor borgernes historie ikke bare bevares, men bruges aktivt.
Det kan næppe komme som en overraskelse, at jeg elsker arkiver. Men i dag synes jeg det er passende at gentage det: JEG ELSKER ARKIVER.
For arkiver er hverken støvede eller kedelige.
Arkiver rummer et væld af mangfoldige fortællinger
Arkiver udfordrer vores kreativitet og forestillingsevne
Arkiver er både skønhed, identitet og magiske oplevelser.
Men arkiver er også magt. Magt over historien – men også dokumentation af magten og overgreb gennem tiden, hvor samlingerne til tider optræder som historiens bøddel
Arkiver kan være stille – de kan råbe højt – og de kan blive glemt. Men når de vækkes til live, opdager vi, at de er den uvurderlige juvel, vi ikke vidste, vi havde.
For arkiver er ikke bare for historikere. De er for os alle, høj og lav, ung og gammel. Alle der søger efter sammenhæng, efter rødder, efter svar. Arkiver er både de små hverdagsglimt og de store skelsættende begivenheder. De rummer livets alvor, men også dets poesi.
I sidste uge deltog jeg for første gang i Nordiske Arkivdage, som blev afholdt i Oslo.
Her talte den ukrainske arkivchef Anatolii Khromov om digitalisering af arkivsamlinger i krigstid. I Ukraine kæmper ukrainske kollegaer i bogstavelig forstand – både på krigsfronten – men også med massedigitalisering af landets kulturarv. Millioner af dokumenter bliver digitaliseret. Ikke blot for tilgængelighedens skyld, men for at sikre, at et helt lands hukommelse ikke bliver udslettet. Her er det alvor – og det sætter tyk streg under arkivernes betydning i vores samfund.
Og det understreger samtidigt, at arkiver ikke kun er en service til borgerne. Arkiver er en del af landets kritiske infrastruktur og et værn mod manipulation, fake news og historieskrivningens fordrejning. De er demokratiets skjulte piller. For at kunne stole på fortiden er en forudsætning for at kunne have tillid til fremtiden.
På Kolding Stadsarkiv har vi gennem de seneste år arbejdet med netop dette fundament og perspektiv med fokus på demokratisk deltagelse, borgerinformation, læringsmiljøer og fællesskaber. Vi har gjort det til vores ambition at være et kollaborativt arkiv – et sted, hvor vi ikke blot bevarer historien, men deler magten over den.
For traditionelt set har arkiver og arkivarer haft monopol på fortællingen. Det har vi valgt at udfordre. Når vi inviterer borgere ind som medforskere, medfortællere og medskabere, så åbner vi for nye stemmer og perspektiver. Vi har oplevet, hvordan frivillige har skabt liv i store samlinger, hvordan studerende har hentet inspiration til fremtidens design, og hvordan byens historie er blevet til fælles historier for både børn og voksne. Vi sætter rammen og giver samlingerne fri, giver plads til andre fagligheder og erfaringer – samtidig med at vi skaber transparens.
Og netop i aften får vi en smagsprøve på den tilgang, hvor vi tager jer med bag kulisserne, når vi i åben dialog folder historien ud om en helt almindelig koldingborger, og viser det store, men ofte skjulte arbejde, der ligger bag, når vi graver historien frem.
Vi giver så og sige nøglerne til arkivet til jer alle – inviterer jer ind i det historiske værksted og deler glæden ved at følge fortidens spor i vores samlinger.
En bedre fejring kan vi ikke forestille os.
Men når vi fejrer Kolding Stadsarkiv i dag er det ikke kun en institution, vi fejrer – men også de mennesker, som gør den til noget helt særligt.
Derfor skal der i dag også lyde en helt særlig TAK til alle medarbejdere på arkivet. I er den magiske maggi-terning, hvor alt det bedste er samlet til et stadsarkiv i superligaen. Det er ikke kommet af sig selv. Bag ligger utallige timer med ekstraordinær flid, med et engagement, der rækker langt ud over det sædvanlige, en faglighed, der altid er tårnhøj og et sammenhold, hvor alle har hinandens ryg.
Visionerne har været store, ambitionerne høje – og sammen har I turdet løbe efter stjernerne. For det skal I have en kæmpe, kæmpe tak!
Også en dybfølt tak til vores fantastiske frivillige, som lægger kræfter, energi og kompetencer i arbejdet på arkivet. Jeres indsats handler ikke kun om at løse en vigtig opgave, men om at skabe fællesskab – fællesskab omkring viden og kompetencer, som går begge veje. Det er empowerment i praksis: at skabe stærke fællesskaber, man kan tage del i gennem hele livet.
Sidst, men ikke mindst også en stor tak til byråd, kulturudvalg, borgere og samarbejdspartnere på tværs af kultur- og foreningsliv samt kommunale og private aktører i hele kommunen. Alle både bidrager til arkivet og bruger os på mange forskellige måder. Uden jer ville vi ikke være det arkiv, vi er i dag.
Gennem seks årtier har skiftende aktører været med til at gøre arkivet til byen og kommunens hukommelse – og til borgernes fælles skatkammer.
Det er nu tid til at skue fremad: mod de næste 60 år, hvor vi fortsat vil arbejde for, at arkiverne er åbne, levende og demokratiske – til gavn for fællesskabet, historien og fremtidens borgere.
Tillykke til Kolding Stadsarkiv med de 60 år – og tillykke til os - som alle har en plads i historien!
Festtale ved Kolding Stadsarkivs 60-års jubilæum
Næstformand for Kultur, Merete Due Paarup
Kære alle – og stort tillykke til Kolding Stadsarkiv!
Da jeg for 12 år siden kom ind i byrådet i Kulturudvalget, så var en af de første vi blev kontaktet af en Lene Wul, fra stadsarkivet… det sagde mig ikke noget. Jeg må indrømme, at jeg ikke anede hvad det var, og hvad vi dog skulle bruge det til. Vi kom ind på arkivet. Med mange brune kasser og der blev åbnet skuffer, vi fik handsker på og vi fik overrakt referatet af det første kulturudvalgsmøde i kommunens historie.
Og lige dér, ranker man ryggen og mærker, at vi står på skuldrene af historien, beslutninger gennem tiden. Det satte sig i mig og jeg får næsten gåsehud af at tænke på det i dag.
Siden da er jeg blevet kæmpe fan af vores Stadsarkiv og praler af det i alle mulige sammenhænge, at vi har Danmarks (måske verdens) sejeste, bedste, nytænkende og vildeste Stadsarkiv. Det er så meget mere end hyldemeter og brune kasser… det er jo så vildt at I kan tage en “dødsyg dødsannonce om Mads” og folde den ud som den vildeste historie, konfettikanon…
Når vi fejrer et jubilæum, fejrer vi både en begyndelse og en rejse.
Lad os spole tiden 60 år tilbage til 1965: Kolding var dengang en by med godt 40.000 indbyggere. Føtex åbnede i Helligkorsgade som et tegn på en ny tids handel. Brændkjær fik sit eget sogn, og fundamentet til Brændkjærkirken blev lagt. Varmeværk Syd blev sat i drift, mens gamle stationer blev lukket. Og vigtigst af alt for os i dag: Borgere og fagfolk stiftede en lokalhistorisk forening, og det byhistoriske arkiv blev oprettet – først på rådhusets loft.
Det var et løfte om, at Koldings hukommelse ikke måtte gå tabt. Og det løfte holder I i den grad hævd i dag.
Klip til nutiden
Vi står netop nu midt i en omdannelse af Koldings midtby. Vi skaber nye pladser, nye mødesteder, nye muligheder – men altid med respekt for historien. For det er historien, der gør en by til mere end mursten. Det er historien, der fremkalder, hvem vi er, og giver os en retning. Det er jo dét, der gør os til Kolding - fra Slottet på banken, navne på gader, hvad der ligger gemt i mursten og mure, hvad der ligger under brostenene…
Og her spiller Stadsarkivet en nøglerolle. For arkivet er meget mere end brune kasser og støvede papirer. Det er faktisk noget af det mest levende, vi har i Kolding. I har fået en helt særlig rolle i den proces, og skal netop være med til at fortælle og formidle - brune skilte rundt i byen.
Stadsarkivet er også hér i den grad levende og i den grad allestedsværende.
Det er jer, der sikrer, at vi har adgang til tusindvis af digitaliseret fotos og film, som vi alle kan tilgå hjemmefra.
I griber historien i nuet - fx da I indsamlede erindringer – under coronakrisen, hvor borgere sendte dagbøger og billeder ind, så fremtiden også kan forstå den tid.
I åbner dørene for børn og unge, der lærer kildekritik i praksis og åbner øjnene og perspektiver hos børnene - og historie bliver pludselig meget mere end et fag, men min egen historie…
I bringer historien ud i gaderne med byvandringer, udstillinger og events, og gør historien levende i gaderne…
I skaber debat og fællesskab, når gamle billeder på Facebook pludselig får folk til at dele minder, grin og historier.
I gør rigtige meget og gerne sammen med andre…
Og så er Lene altid til stede og særlig op til budgetforhandlingerne hvor hun altid lige får sneget et par ideer med inden for, og derfor også bidrager til mere power, innovation og udvikling - og til at sætte nye standarder, nye højder for arkivet…
Stadsarkivet er ikke kun fortid – det er nutid og fremtid.
Uden arkivet
Forestil jer et øjeblik, hvordan Kolding ville se ud uden Stadsarkivet.
Det ville være som at vågne hver morgen til et blankt papir. Hver dag skulle vi begynde forfra – uden erfaringer, uden erindring, uden læring af det, vi allerede har været igennem.
Vi ville mangle stemmerne fra arbejderne på Harteværket, børnene i skolerne, foreningslivet, der bar os igennem kriser, og de borgere, der gik forrest i udviklingen.
At have et arkiv betyder, at vi står på skuldrene af fortiden. Vi kan bygge videre på erfaringer, sejre og fejltrin. Vi kan lære af det, der lykkedes – og af det, der ikke gjorde. Uden arkivet ville historien blive skrevet af tilfældigheder – eller af dem, der råbte højest. Det ville åbne døren for glemsel, for fordrejning og for, at nutidens fake news og halve sandheder kunne stå uimodsagte.
Med arkivet har vi et kompas. Et sted, hvor vi kan hente viden og styrke til at træffe beslutninger, der både respekterer fortiden, tager ansvar i nutiden og rækker frem mod fremtiden.
Og måske kunne vi sende en hilsen til verdens ledere, at de skulle tage og smutte en stund forbi Stadsarkivet … og så måske lige reflektere over hvad de har gang i… for historie er jo det vi skaber lige nu… og vi siger jo også at vi skal stå på den rigtige side af historien. Men det kræver jo at vi også kender historien.
Fortiden og fordrejningen
I dag ser vi et skred med fake news og forsøg på at skrive historien om. Vi har set Stalin retouchere rivaler ud af fotografier. Vi har set Holocaust-benægtelse. Vi har set kolonimagter nedtone brutalitet. Vi har set tobaks- og olieindustrien bevidst så tvivl om videnskab. Og vi ser det i dag, når Rusland omskriver invasionen i Ukraine i skolebøger – eller når deepfakes skaber falske citater og billeder.
Arkivet er svaret på alt dette. Det er her, vi bevarer det efterprøvelige, kildekritiske og dokumenterede – så fremtiden kan stole på fortiden…
Nutiden og fremtiden
Men hvordan kommer det til at se ud i fremtiden? Udfordringen er ny: Vi producerer mere information end nogensinde – mails, sms’er, TikTok-videoer, AI-genererede billeder og tekster.
Hvad skal vi gemme? Og hvordan ved vi, at vi gemmer det rigtige? Og skal vi også gemme de fake news
- En TikTok-dans eller et meme – vores tidstypiske sprog.
- En Spotify-algoritme – så fremtiden kan se, hvordan vi fik anbefalet musik.
- En skolekantines madplan – fordi madkultur siger meget om en tid… hvor man om 60 år tænker …ej spiste de egentlig det?
- Klima-data og CO₂-regnskaber – for at vise, hvad vi vidste, og hvad vi gjorde. Hvis verden er der til den tid?
- En hel Facebook-gruppe – med alle dens diskussioner og fællesskaber. Eller orker nogen fremtiden at genbesøge en dag på Facebook Kolding…
- Hvordan gemmer vi en mængde af data, der eskalerer i vanvittige mængder hver eneste sekund …
- Mit ønske til bevarelse er en messengertråd fra min familie med 5 børn med sjove finurlige hverdag billeder og spydige spidsfindige kommentarer fra børnene … det sidste billede på tråden var … robotstøvsuger, der havde spist mit strikketøj og havde kørt tråde gennem hele huset… emojiens, memes og det siger jo på mange måder noget om vores tid… hvordan kan man gemme det …
- jeg har ikke svaret … det håber jeg I har.
Mit drømmescenarie for et arkiv er, at det ikke kun er et sted, hvor vi kigger bagud – men et sted, der hjælper os med at handle klogere i dag og i morgen. Et sted, hvor vi alle er medskabere, fordi vi bidrager med vores spor af hverdagsliv.
Det er ofte de små hverdagsglimt, der gør historien levende.
Hvordan ser verden ud om 60 år?
Og så lad os drømme: Hvordan ser verden ud, når Stadsarkivet fylder 120 år?
Vil vi leve i klimaneutrale byer – eller i en verden, der stadig kæmper med følgerne af klimakrisen?
Har vi givet naturen tilbage til vores børn med masser af insekter og fisk i havet - rent drikkevand og badevand eller er det noget de skal læse at der engang var…
Vil børn lære i klasselokaler og med skærmfri levende undervisning – eller via AI-lærere i virtuelle universer med briller og læringschips til hjernen?
Vil vi stadig tale dansk i Kolding – eller vil engelsk, arabisk og kinesisk have blandet sig i vores sprog?
Én ting er sikkert: Fremtidens borgere vil gerne vide, hvordan vi levede. Ikke kun hvad vi besluttede, men hvad vi drømte om, hvad vi frygtede, hvordan vi var fælles.
Hyldesten til arkivet
I dag vil jeg hylde Kolding Stadsarkiv og give dem en highfive for 5 ting:
- Tilgængelighed – I har åbnet historien, både fysisk og digitalt.
- Formidling – I har gjort historien levende for børn, unge og voksne.
- Fællesskab – I har samlet os om byens fortællinger og styrket vores identitet.
- Nytænkning - I er så innovative, nyskabende og det skal I have et kæmpe hurra for
- Historiens vogter - I passer på vores historie og det er så vanvittig vigtigt - især hvis man tænker over for frygtelig alternativet er og derfor skal I have det laaaaange længe leve…
Og nu er det jeres tur:
Hvad synes I, vi skal gemme til fremtiden? Hvilke stemmer, begivenheder eller hverdagsøjeblikke vil være vigtige for vores børn og børnebørn at finde, når de en dag åbner arkivkasserne og serverne?
På bordene ligger foldere, hvor I kan skrive jeres ideer og gode råd. Brug dem! Jeres stemmer kan selv blive en del af den hukommelse, vi skaber sammen.
Udfyld dem… og gerne med noget vildt og med detaljer!
Afslutning
Kolding er ikke kun en by med en rig historie – vi er også en by, der tør stille os selv de store spørgsmål om, hvordan vi fastholder vores fælles hukommelse.
Stort tillykke til Kolding Stadsarkiv med de 60 år – og tusind tak for alt det, I gør for os, vores by og vores fremtid og selvom ingen af os der er her i lokalet nok vil være her om 60 år… så er det jeres skyld, at dem der er her, om 60 år er en del af historien.
Kolding Stadsarkiv har fra 1. september 2025 ansat Anneken Appel Laursen som kulturhistorisk formidler i en treårig projektstilling med fokus på bymidten. Hun skal gøre historien til en levende del af byens udvikling og invitere borgerne med i fortællingen om både fortid og fremtid.
”Anneken har en unik kombination af erfaring med samskabelse, byvandringer og borgerinddragelse, og hun har arbejdet med alt fra store formidlingsprojekter til helt lokale kulturmiljøer. Vi er glade for at få hendes blik på Koldings bymidte – og hendes evne til at forbinde historien med de forandringer, vi står midt i,” udtaler stadsarkivar Lene Wul.
Historien ind i byrummet
Som kulturhistorisk formidler vil Anneken arbejde med at bruge selve byens rum som en integreret del af formidlingen. Det kan være gennem historiske byvandringer, byrumsfortællinger eller pop-up udstillinger, hvor byens udvikling og de aktuelle anlægsarbejder bliver gjort tilgængelige og forståelige for alle. Hun skal samtidig bidrage til nye formidlingsformater – fra infostandere og wayfinding til samskabende aktiviteter – som kan gøre det lettere for borgere og besøgende at afkode de historiske lag og de visioner, der præger fremtidens Kolding.
En central del af arbejdet er samarbejdet med planlæggere, kulturinstitutioner, erhvervsliv og skoler. Som del af Skoletjenesten Kolding skal hun desuden stå for undervisningsforløb til både grundskoler og ungdomsuddannelser, så børn og unge bliver en naturlig del af byens historie.
Et stærkt afsæt
Anneken Appel Laursen har en cand.mag. i historie og massekommunikation og kommer fra en stilling som museumsinspektør ved Den Gamle By i Aarhus. Hun har arbejdet med kulturmiljøer, planprocesser og byudvikling – og udviklet alt fra borgerinddragende projekter i parcelhuskvarterer til historieformidling i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.
”Jeg glæder mig til at folde Koldings mange lag af historie ud og gøre dem til en levende del af hverdagen for både borgere og besøgende. For mig handler formidling om at skabe forbindelser – mellem fortid og fremtid, mellem mennesker og steder,” siger Anneken Appel Laursen.
By med kant, kultur og fællesskab
Stillingen er en del af Kolding Kommunes satsning på en levende bymidte med kant, kultur og fællesskab. Projektet forankres i et samarbejde mellem Stadsarkivet, områdefornyelsens projektledelse og bymidtens aktører – hvor historie og kulturarv skal være en aktiv drivkraft for identitet, fællesskab og udvikling.
Kontakt
Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Telefon 30 94 09 57 eller mail: lewp@kolding.dk
Biblioteket i Kolding kan føres tilbage til 1857, hvor lærer ved Borgerskolen, Chresten Berg, stiftede "Bibliotheket for Kolding Ungdom" i forbindelse med aftenskoleundervisning. I 1924 blev biblioteket anerkendt som centralbibliotek og fik dermed ansvaret for at betjene og støtte omegnens biblioteker.
I årene 1879-1905 havde biblioteket til huse i Skolegade i den nyopførte friskolebygning (nuværende Nicolai for Børn). Herefter fulgte en kort periode i Slotsgade, inden biblioteket i 1910 flyttede til Rendebanen, hvor det lå frem til 1939. Alle disse adresser rummede forholdsvis små lokaler, men i 1939 fik Kolding endelig et nyt, stort og moderne bibliotek på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade.
Med tiden voksede både samlingen og brugernes behov, og bygningen kunne ikke længere følge med udviklingen. Skulle biblioteket fortsat kunne tilbyde et tidssvarende og attraktivt tilbud, måtte der ske en større forandring.
I begyndelsen af 1990’erne tog planerne om en større ombygning af Kolding Bibliotek for alvor form. Samtidigt blev alternative løsninger undersøgt. For biblioteket kunne jo evt. også bygge nyt eller flytte til andre eksisterende lokaler i byen. Dykker man ned i Kulturforvaltningens arkiv, ser man, at der var flere forskellige lokationer i spil dengang. Da supermarkedet Kvickly forlod Nytorv i 1987, stod store dele af bygningen tomme. Et af forslagene gik derfor ud på at indrette biblioteket på 1. og 2. sal her. Et andet forslag var at biblioteket enten skulle flytte ind i City-Arkaden i Bredgade eller i Klostergården i Klostergade. Fælles for begge forslag var argumentet om en central beliggenhed tæt på gågaderne, med nem adgang til både parkeringspladser og offentlig transport.
En noget dyrere idé var at opføre en helt ny biblioteksbygning. I arkivet finder man hele tre forskellige forslag fra Lauge Juuls Tegnestue, hvor et nyt bibliotek skulle opføres mellem Slotssøen og Banegårdspladsen. Sådan endte det jo egentlig også med 16 år senere, men disse forslag fra 1990 var alligevel lidt anderledes. Fælles for alle tre var visionen om, at biblioteket skulle have direkte kontakt til Slotssøen, så søbredden blev ”det bærende element i biblioteksudformningen”. Biblioteket skulle hermed fungere som et bindeled mellem søen og banegården. Tegnestuen forudså desuden, at bryggeriet Slotsmøllen på sigt ville flytte fra området, og inddrog derfor slotsmøllegrunden i planerne – en tanke, der viste sig fremsynet, da ølproduktionen blev flyttet i 1998.
Til sammenligning rummede biblioteket på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade omkring 5.000 m², mens det nye bibliotek ved Slotssøen efter planerne ville strække sig over 8.000–9.000 m². Det dyreste af de tre forslag indebar, at en del af biblioteket skulle kryds Fredericiagade, og dermed ville en stor del af biltrafikken blive flyttet væk fra søen, hvilket dagens tegning giver et eksempel på. Et andet forslag gik ud på at føre Slotssøen videre under Fredericiagade, så den endte i en kanal langs biblioteket – omtrent dér, hvor parkeringspladsen ’Sneglen’ ligger i dag.
Kolding Bibliotek blev dog liggende i første omgang, og man nøjedes med at ombygge dele af bygningen på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade. Først i 2004 blev Slotsmøllens bygninger revet ned, og på grunden opførte arkitektfirmaet Arkitema et helt nyt bibliotek. I januar 2006 stod det klar til indvielse – omtalt i landets aviser som Danmarks mest moderne bibliotek. Byggeri, inventar og flytning løb samlet op i 109 millioner kroner.
Tegning: Forslag til opførelse af en biblioteksbygning ved Slotssøen og Banegårdspladsen, Lauge Juuls Tegnestue (1990). Kolding Stadsarkiv.