Alle har en plads i historien

Biblioteket i Kolding kan føres tilbage til 1857, hvor lærer ved Borgerskolen, Chresten Berg, stiftede "Bibliotheket for Kolding Ungdom" i forbindelse med aftenskoleundervisning. I 1924 blev biblioteket anerkendt som centralbibliotek og fik dermed ansvaret for at betjene og støtte omegnens biblioteker.

I årene 1879-1905 havde biblioteket til huse i Skolegade i den nyopførte friskolebygning (nuværende Nicolai for Børn). Herefter fulgte en kort periode i Slotsgade, inden biblioteket i 1910 flyttede til Rendebanen, hvor det lå frem til 1939. Alle disse adresser rummede forholdsvis små lokaler, men i 1939 fik Kolding endelig et nyt, stort og moderne bibliotek på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade.

Med tiden voksede både samlingen og brugernes behov, og bygningen kunne ikke længere følge med udviklingen. Skulle biblioteket fortsat kunne tilbyde et tidssvarende og attraktivt tilbud, måtte der ske en større forandring.

I begyndelsen af 1990’erne tog planerne om en større ombygning af Kolding Bibliotek for alvor form. Samtidigt blev alternative løsninger undersøgt. For biblioteket kunne jo evt. også bygge nyt eller flytte til andre eksisterende lokaler i byen. Dykker man ned i Kulturforvaltningens arkiv, ser man, at der var flere forskellige lokationer i spil dengang. Da supermarkedet Kvickly forlod Nytorv i 1987, stod store dele af bygningen tomme. Et af forslagene gik derfor ud på at indrette biblioteket på 1. og 2. sal her. Et andet forslag var at biblioteket enten skulle flytte ind i City-Arkaden i Bredgade eller i Klostergården i Klostergade. Fælles for begge forslag var argumentet om en central beliggenhed tæt på gågaderne, med nem adgang til både parkeringspladser og offentlig transport.

En noget dyrere idé var at opføre en helt ny biblioteksbygning. I arkivet finder man hele tre forskellige forslag fra Lauge Juuls Tegnestue, hvor et nyt bibliotek skulle opføres mellem Slotssøen og Banegårdspladsen. Sådan endte det jo egentlig også med 16 år senere, men disse forslag fra 1990 var alligevel lidt anderledes. Fælles for alle tre var visionen om, at biblioteket skulle have direkte kontakt til Slotssøen, så søbredden blev ”det bærende element i biblioteksudformningen”. Biblioteket skulle hermed fungere som et bindeled mellem søen og banegården. Tegnestuen forudså desuden, at bryggeriet Slotsmøllen på sigt ville flytte fra området, og inddrog derfor slotsmøllegrunden i planerne – en tanke, der viste sig fremsynet, da ølproduktionen blev flyttet i 1998.

Til sammenligning rummede biblioteket på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade omkring 5.000 m², mens det nye bibliotek ved Slotssøen efter planerne ville strække sig over 8.000–9.000 m². Det dyreste af de tre forslag indebar, at en del af biblioteket skulle kryds Fredericiagade, og dermed ville en stor del af biltrafikken blive flyttet væk fra søen, hvilket dagens tegning giver et eksempel på. Et andet forslag gik ud på at føre Slotssøen videre under Fredericiagade, så den endte i en kanal langs biblioteket – omtrent dér, hvor parkeringspladsen ’Sneglen’ ligger i dag.

Kolding Bibliotek blev dog liggende i første omgang, og man nøjedes med at ombygge dele af bygningen på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade. Først i 2004 blev Slotsmøllens bygninger revet ned, og på grunden opførte arkitektfirmaet Arkitema et helt nyt bibliotek. I januar 2006 stod det klar til indvielse – omtalt i landets aviser som Danmarks mest moderne bibliotek. Byggeri, inventar og flytning løb samlet op i 109 millioner kroner.

Tegning: Forslag til opførelse af en biblioteksbygning ved Slotssøen og Banegårdspladsen, Lauge Juuls Tegnestue (1990). Kolding Stadsarkiv.