Alle har en plads i historien
Kolding Stadsarkiv er Kolding Kommunes arkiv. Vi er både dokumentationscenter og historiefortællere, der indsamler, bevarer, deler og begejstres for historien. På arkivet kan du følge udviklingen af det lokale samfund og demokrati.
Kolding Stadsarkiv holder sommerferielukket i uge 28, 29 og 30. I denne periode er det hverken muligt at besøge os eller komme i kontakt med os pr. telefon eller mail. Vi svarer på din henvendelse hurtigst muligt efter ferien.
Du ønskes en rigtig god sommer!
Tirsdag den 11. marts i forbindelse med Nordiskt Centrum för Kulturarvspedagogik's (The Nordic Centre of Heritage Learning and Creativity) forårskonference på Jamtli i Östersund blev årets pædagogiske pris overrakt til Kolding Stadsarkiv af NCK's formand Robert Uitto.
Både stadsarkivar Lene Wul og undervisnings- og udviklingsansvarlig Kamma Poulsen-Hansen var rejst til Sverige for at modtage den ærefulde pris. Prisen har været uddelt siden 2006 til personer og institutioner, som har markeret sig indenfor det kulturarvspædagogiske område i Norden og Baltikum.
NCK:s motivering til årets valg lød: "Kolding Stadsarkiv i Danmark har genom tvärvetenskapliga samarbeten skapat skolprogram där deltagande och medskapande är centrala komponenter. Genom sinnrikt konstruerade program, där demokrati många gånger är det uttalade eller underliggande temat får eleverna en djupare förståelse för varför samhället ser ut som det gör, och hur vi alla är med och skapar det samhälle vi vill se i framtiden."
Det er med stor stolthed, at Kolding Stadsarkiv modtager prisen, og stadsarkivar Lene Wul udtaler følgende:
– Det er virkelig stort, at 10 års arbejde med at åbne arkivet for børn og unge gennem meningsfulde læringsforløb i dag er nået ud over landets grænser. Det er vi meget stolte af i vores skoletjeneste på arkivet".
Noget af det som er blevet bemærket er det stærke fokus på demokrati og demokratisk deltagelse. NCK's chef Charina Knutson udtaler bl.a.:
– När demokratiska värderingar är under attack och fakta förvrids i den offentliga debatten – då har arkiven med sina historiska källor en viktig roll att fylla,
Et forhold som også Robert Uitto bed mærke i sin tale, hvor han bl.a. fremhævede undervisningsforløbet: "Demokratiet er mit, ordet er frit", som er et forløb, der har 10 år på bagen, men som stadig er en juvel i Skoletjenestens forløb.
Læs mere om årets pris på NCK's hjemmeside.
I otte kommuner får børn nu mulighed for at gå på opdagelse i arkiverne og opleve historiens vingesus på nært hold som en del af historieundervisningen. Bag projektet står Kolding Stadsarkiv og Københavns Stadsarkiv, som tilsammen har modtaget 1.195.000 kr. i fondsstøtte til projektet: Arkivet i historietimen.
Formand Charlotte Voss for ODA siger: ”Vi glæder os over, at flere arkiver nu får mulighed for at udvikle skoletjenester, som kan medvirke til en bedre historieundervisning i de lokale folkeskoler.”
Stadsarkiverne i Kolding og København vil i samarbejde med de lokale stadsarkiver udvikle og understøtte bæredygtige læringsressourcer, så arkiverne opbygger stærke faglige kompetencer som eksterne læringsmiljøer. Målet er både at styrke formidlingen af arkivsamlingerne og bringe dem aktivt i spil i forhold til historieundervisningen hos de lokale skoler.
Stadsarkivar ved Københavns Stadsarkiv, Mads Neuhard siger: ”På Københavns Stadsarkiv er vi meget glade og taknemmelige for, at projektet nu kan realiseres. Det betyder, at vi kan viderebringe vores erfaringer med arkivundervisning til endnu flere kommunale arkiver. Vi håber, at projektet på den måde kan være med til at forbedre og styrke historieundervisningen i grundskolen – til glæde og gavn for endnu flere skoleelever rundt i landet.”
Landets offentlige arkiver rummer enorme kildesamlinger, der bl.a. belyser civilsamfundets udvikling, lokaldemokratiets historie og velfærdsstatens opbygning. Disse samlinger rummer et stort læringspotentiale for historiefaget, men mange kommunale arkiver har begrænsede ressourcer og kompetencer til at formidle dem til børn og unge. Arkivet i historietimen skal være med til at ændre dette, så langt flere elever får mulighed for at opleve den særlige motivation og fascination, der opstår, når de selv arbejder med de historiske kilder – og samtidig forstår deres egen rolle som en del af historien.
Projektet bygger videre på det koncept, som Kolding Stadsarkiv udviklede i perioden 2017-2020. Det er siden blevet udbredt til Københavns Stadsarkiv og Esbjerg Byhistorisk Arkiv, og dermed er det erfarne kræfter med stor viden og indsigt, der står bag – arkivfolk, der ved, hvordan arkivernes samlinger kan gøres relevante og nærværende for skoleelever.
Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv, Lene Wul siger: ”De sidste ti års arbejde med at gøre vores arkivalske samlinger relevante og nærværende for elever i Kolding Kommune, viser med al tydelighed, at en anderledes tilgang til historieundervisningen både kan engagere og begejstre elever med vidt forskellige baggrunde – også dem, der ellers finder historiefaget kedeligt og irrelevant.”
Et andet vigtigt formål med projektet er at styrke og konsolidere vidensdelingen gennem etableringen af et netværk for undervisning i arkivsamlinger. Derudover afholdes en landsdækkende konference, der sætter fokus på arkivernes rolle og potentiale i forhold til historieundervisningen i grundskolen. Dette sker blandt andet i samarbejde med Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer.
Erfaringerne fra Kolding og København viser, at undervisning i arkivets samlinger kan noget særligt, som både motiverer børnene i historieundervisningen, og samtidig bidrager til den aktuelle debat om, hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i historieundervisningen i folkeskolen.
FAKTA:
Støttebeløb:
Augustinus Fonden: 1.000.000 kr.
Organisationen Danske Arkiver: 195.000 kr.
Projektperiode: 2025-2027
Samarbejdspartnere:
Organisationen Danske Arkiver
Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer
Yderligere kontakt:
Lene Wul
Projektleder og stadsarkivar, Kolding Stadsarkiv
lewp@kolding.dk / 30940937
Peter Wessel Hansen,
Leder, Købehavns Stadsarkiv
er9x@kk.dk / 2362 9260
I 1924-1925 blev Vesterbro over Kolding Å bygget, så man kunne køre i bil eller hestevogn fra Platangade (nu Vesterbrogade) til Kralundsgade (nu Sct. Michaelsgade). Før Vesterbro blev anlagt, var forbindelsen over åen i denne ende af byen sikret via en træbro, der blev kaldt for Langebro. Denne bro var opført omkring 1885 af kvarterets beboere, og den var kun for gående trafik.
Vedligeholdelse af broen var dog mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester Caspar Peter Charles Schjørrings begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.
Stadsingeniør Carl August Lassen tegnede i 1924 den nye kørebro, der skulle erstatte træbroen. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. Sønderbro, så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt.
Byggeriet skred fremad, men broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul Christian Eff i januar 1925, om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."
Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i 1927 følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Et par år efter anlæggelsen havde man fået arkitekt Ernst Petersen til at tegne fire pæne lygter til broen. Hele bro-projektet løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt for ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.
Omkring 1990 blev broen lukket for kørende biltrafik.
Foto: Vesterbro omkring 1928. Bemærk arkitekt Ernst Petersens lygter. Ukendt fotograf.
Udvalgte temaer
Koldingbogen 2024
Koldingbogen 2024 udkommer 15. november. I år tager bogens 12 artikler alle afsæt i temaet: FRITIDSLIV. Se hvad årets Koldingbog indeholder, og hvor du kan købe den.
H4CK D1N FORT1D
H4CK D1N FORT1D er et borgerdrevent kunstprojekt, der sammen med digital kunstner og koder Andreas Refsgaard leger med grænserne mellem historisk virkelighed og imaginær fortid.
En bygning rejses
15. juli 1922 blev Kvindernes Bygning i Slotsgade i Kolding officielt indviet. Det var den første af sin slags i hele landet, og hermed blev der for 100 år siden skrevet Danmarkshistorie i Kolding.
Udvalgte samlinger
P. Aagaards fotografsamling
Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard etablerede sig i 1857 som Koldings første fotograf på Rendebanen.
Aksel og Helene Olsens fotos
Ægteparret Aksel og Helene Olsen, Brændkjærhøj, dokumenterede deres familieliv, interesser og passion for planter gennem deres billeder.
Mogens Hansens diassamling
Mogens Hansen (1929-1999) var en lokal amatørfotograf, der gennem årene fra 1957 til 1999 fotograferede gader og steder rundt i Kolding by.
